Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sundhed er mere end en sund krop

For at løse sundhedsudfordringer i fremtiden, er nøgleordet samarbejde. Samarbejde på tværs af universiteter, virksomheder, borgere og sundhedssektoren. Ifølge professor i almen medicin ph.d. Carsten Obel starter samarbejdet med, at vi forstår sundhed på en ny måde.

14.03.2016 | Oskar Zacho

Mistrivsel blandt børn og unge, stress og depression, teknologi på superhospitaler og dyrere behandlinger. Det er blot nogle af de sundhedsudfordringer, det danske samfund står over for i fremtiden. Udfordringer, der betyder, at begrebet sundhed skal forstås på en mere nuanceret måde end hidtil og i højere grad inkorporere det gode liv, der bl.a. også indebærer et fokus på det mentale helbred og evnen til at fungere godt socialt.

Ifølge Carsten Obel, professor i almen medicin ph.d. og direktør i Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet, udspringer det traditionelle sundhedsbegreb af sundhedsudfordringer fra starten af det 20. århundrede, hvor sundhed udelukkende handlede om at redde menneskeliv og bekæmpe infektioner. 

I dag anses behandlingen af blindtarmsbetændelse for fuldstændig triviel, men dengang var der virkelig tale om et gennembrud,” siger Carsten Obel og refererer til Frederick Treves’ behandling af den engelske kong Edward VIIs blindtarmsbetændelse i 1902. Den britiske kirurg slap heldigt fra at behandle kongens blindtarm ved at trække på 50 års indsamlet viden fra flere europæiske kolleger, og operationen var således det første eksempel på et succesfuldt samarbejde i lægevidenskabens historie.

Kost, Rygning, Alkohol og Motion

I første halvdel af det 20. århundrede får lægevidenskaben i takt med den medicinske udvikling styr på flere og flere sygdomme. I 1970’erne bliver sundhedsbegrebet udvidet med et fokus på forebyggelse og livsstil. Det enkelte menneske er nu selv ansvarlig for sin sundhed. Med en forlænget levetid bliver sygdommene mere livstilsbetingede og derfor mere komplekse. Sundhed drejer sig ikke længere om at overleve, men om for den enkelte at forebygge sygdomme, være aktiv og arbejdsdygtig hele livet.

KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) fra 2007 er kulminationen på de forebyggende tiltag, der i løbet af det 20. århundrede har hævet gennemsnitslevetiden fra 45 år til i dag at ligge omkring de 80. Og med længere levetid er livsstilsygdomme kommet til at fylde mere alene fordi kroppen bliver slidt,” siger Carsten Obel. 

Når fokus alligevel har været på KRAM-faktorerne, har det handlet om at optimere kroppen som fysisk ramme og om at leve sundt som et mål i sig selv. Ifølge Carsten Obel har det skabt et idealbillede for den sunde krop, der ganske vist har hjulpet en masse mennesker til et sundere liv, men som også har ledt flere ud i usunde ekstremer.

Vi ser desværre, at det øgede fokus på KRAM-faktorerne har ledt til en form for sundhedsmani, en tanke om det ideelle liv, hvor vi skal leve så sundt, at det næsten ikke kan lade sig gøre. Tanken om det lykkelige og sunde liv er for mange blevet en stressfaktor.”

Det brede sundhedsbegreb

I dag er der behov for en ny forståelse af sundhedsbegrebet. Et dynamisk begreb, hvor krop og psyke hænger bedre sammen, og hvor den enkeltes sundhed udformes i et samspil mellem social arv, livsstil og en personrettet indsats fra sundhedsvæsnet. I det brede sundhedsbegreb vægtes derfor ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse, men også livskvalitet og psykisk og socialt velbefindende.

Frem for at fortælle folk, hvad der er det sunde liv, er vi nødt til at træde et skridt tilbage og nedtone sundhedsidealerne og i stedet se på, hvad det gode liv er for den enkelte,” siger Carsten Obel.

Ifølge Obel har de forrige sundhedsidealer haft en formynderisk slagside. Forestillingen har været, at så længe du spiser sundt og motionerer så er alt godt. Det har bare vist sig ikke nødvendigvis at gøre folk gladere. 

”Kigger vi på menneskets historie, kan vi se, at det at indgå i et socialt fællesskab er noget, der har skabt langt bedre betingelser for et sundt liv. Det står i stærkt kontrast til et egocentrisk projekt, hvor det alene handler om at optimere sin fysik.”

Det brede sundhedsbegreb handler derfor om at skabe stærke, robuste individer, der kan agere i en omskiftelig verden, hvor sundhedsidealerne hele tiden flytter sig. Det gode liv handler om at forstå sig selv i kraft af andre mennesker, indgå i forskellige sociale sammenhænge og finde sine egne styrker og svagheder. Det gælder ikke mindst for unge mennesker, mener Obel.

Silotænkning begrænser samarbejde

Spørger man til nutidens sundhedssamarbejde, mener Carsten Obel, at samfundet i dag er gennemsyret af nogle veletablerede ideer om, hvad sundhed er, og at de forskellige indsatser omend ikke modarbejder hinanden, så taler de i hvert fald ikke sammen.

”Unge med fx psykiske lidelser, ADHD og stress har kontakt med en masse forskellige offentlige instanser, som alle prøver at hjælpe, men ofte er indsatsen ikke er særlig velkoordineret. Det betyder at grupper af unge bliver tabt i systemet.”

I et forsøg på at gøre op med silotænkningen er forskere fra Aarhus Universitet, Komiteen for Sundhedsoplysning og Trygfonden gået sammen med kommunerne i et samarbejde om at udvikle en interaktiv web-baseret platform (skolesundhed.dk) til at understøtte helbred og trivsel for danske børn og unge. En virtuel platform til fagfolk, der kan samarbejde og overvåge børns sundhed.

Unikt potentiale til nye sundhedsløsninger

I Danmark har vi tradition for systematisk registrering af borgerinformation, hvilket har vist sig at være en unik forskningsressource inden for sundhed og velfærd. Forskergrupper i Danmark kan kombinere deres forskning med personlig information fra offentlige databanker, interaktive teknologier og patient-rapporterede-oplysninger (PRO). Det giver Danmark en unik position til at udvikle interaktive og personlige sundhedsløsninger.

”I løbet af livet er borgeren i kontakt med centrale instanser som børnehave, skole, universitet, arbejde, læge og kommune. Den database af borgerinformation har et stort potentiale for vidensdeling og forskning, hvis vi sørger for at respektere den enkeltes autonomi. Hvis vi skal indfri det potentiale, skal de enkelte instanser turde flytte sig fra silotænkning og begynde et samarbejde med udgangspunkt i en bredere forståelse af sundhed,” siger Carsten Obel.

Det brede sundhedsbegreb understreger, at der er behov for, at sundhedssystemet og de sociale systemer lærer at arbejde sammen. Forskellige fagligheder og videnskabelige discipliner skal tænkes sammen, hvis vi som samfund skal være bedst muligt rustet til fremtidens sundhedsudfordringer, konkluderer Carsten Obel.


Følg Center for Sundhedssamarbejde via nyhedsbrev, hjemmeside og sociale medier.

Yderligere oplysninger:

Direktør, professor Carsten Obel
Aarhus Universitet,
Health, Center for Sundhedssamarbejde
Mobil: 2942 8405
Mail: co@au.dk

Samarbejde, Alle grupper, Susa, Susa