Sundhedsbudskaber skal under lup

Forskere fra Aarhus Universitet skal nu undersøge, hvor meget befolkningen egentlig forstår af oplysninger om medicin, af indkaldelser til folkeundersøgelser og af andre vigtige budskaber fra sundhedsvæsenet.

21.03.2013 | Kirsten Olesen

Forskere skal nu se på, om danskerne kan forstå, hvad sundhedsvæsenet siger.

Kan vi forstå, hvad sundhedsvæsenet siger? Ved vi nok til selv at træffe beslutninger i det daglige for eksempel i forbindelse med kronisk sygdom?
Det vil forskere fra Aarhus Universitet nu i gang med at finde ud af i samarbejde med internationale forskere og Københavns Universitet. Det bliver første gang, at Danmark bidrager til viden om et begreb, der internationalt kaldes ”Health Literacy” – at kunne læse og opfatte et budskab om sundhed.

For nylig viste en stor undersøgelse i England, at 43 procent af befolkningen mellem 16 og 65 år ikke er i stand til at læse almindelig sundhedsinformation. Også en europæisk undersøgelse (uden dansk deltagelse) har vist, at store dele af befolkninger kan have vanskeligt ved at forstå de budskaber, sundhedsvæsenet formidler. Og internationalt er der stor opmærksomhed på problemet i disse år. 
Så forskningslederen fra Aarhus Universitet forventer, at billedet kan være det samme herhjemme:

”Vi tror ikke, at befolkningen altid kan håndtere den måde, sundhedsvæsenet formidler sundhedsbudskaber på – vi tror, den er for kompliceret. Hvis det viser sig at holde stik, har vi en stor udfordring ikke mindst i forhold til sårbare grupper”, siger projektets forskningsleder, lektor i sundhedsfremme og forebyggelse Helle Terkildsen Maindal, Aarhus Universitet.

Hvem kan forstå sedlen i pilleæsken?

Sundhedsbudskaber kan være indlægssedlen i en pakke piller eller i det brev, der indkalder til undersøgelse eller screening. Men det kan også være den måde, der bliver kommunikeret på i lægepraksis, på hospitalet og mellem kommune og borger.

”Det kan være afgørende for vores helbred og trivsel, at vi forstår de informationer, der er tilgængelige”, siger Helle Terkildsen Maindal.

”Så i vores projekt handler det ikke kun om at afdække, hvordan et konkret budskab, for eksempel oplysninger om bivirkninger, bliver forstået. Det handler i høj grad om at afdække, hvordan danskerne navigerer i sundhedsvæsenet og træffer beslutninger om deres egen sundhed i dagligdagen på baggrund af de oplysninger, de får – for eksempel hvis de lider af en kronisk sygdom som diabetes.”

Uligheden skal fjernes

Hun har nu indhentet international ekspertise til det forskerteam, der med afsæt på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, forventer sit første resultat inden for et års tid – og som arbejder på at finde et dansk udtryk for ”Health Literacy”.

Aarhus-gruppen er netop blevet styrket gennem ansættelse af professor Gill Rowlands, London South Bank University, der er formand for det engelske faglige selskab, ”Health Literacy”. Desuden har en bevilling på en halv million kroner fra den globale medicinalvirksomhed MSD gjort det muligt at sætte de første projekter i gang og knytte andre førende forskere til projektet.

”Sundhed er kompliceret stof og samtidig et område, som det er utrolig vigtigt at kunne finde rundt i for den enkelte patient. Hvis det skal lykkes os at fjerne den ulighed, der er i adgangen til sundhed og medicin rundt om i verden, gennem øget viden og forståelse hos patienterne, får vi brug for alle de redskaber, vi har til at mobilisere såvel patienterne som systemet omkring dem. ”Health Literacy”-projektet på Aarhus Universitet vil skabe vigtig viden i denne proces, og MSD er derfor glade for at støtte projektet,” siger Patricia Massetti, Managing Director, MSD Denmark.

Yderligere oplysninger:

Lektor Helle Terkildsen Maindal,
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Direkte telefon: 2546 2320
htm@alm.au.dk

Forskning, Health, Post doc, SKT, PhD Vejleder, Ph.d.-studerende, PhD Programleder, Institut for Retsmedicin, Institut for Odontologi, Institutleder