Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Syv principper er et godt afsæt til debat om forskningskommunikation

En arbejdsgruppe under Danske Universiteter har opstillet syv principper for god forskningsformidling, og rektor Brian Bech Nielsen opfordrer til, at man drøfter dem i faglige miljøer og organer:

08.03.2019 | Brian Bech Nielsen

De seneste år har vi set, hvordan tilliden til samfundsbærende institutioner er kommet under pres. Fakta og forvanskninger lever side om side, og det bliver sværere og sværere for befolkningen at kende forskel. Dér har vi en vigtig rolle at spille som ambassadører for uvildig viden og videnskabelig metode. Universiteter og forskere er vigtige hjørnesten i et oplyst, demokratisk samfund. Derfor er det vigtigt, at vi kerer os om vores troværdighed og integritet, og at vores forskningskommunikation er åben, fyldestgørende og præcis.

Vi skal dele vores viden. Og det gør forskerne på Aarhus Universitet. I dagspressen. På forreste hylde hos boghandlerne. I lokale forsamlingshuse. På sociale medier. Aarhus Universitets forskere er med over det hele og formidler deres viden med både ildhu og omhu.

Ganske vist står det i Universitetsloven, at institutionerne skal tilskynde medarbejderne til at udveksle viden med samfundet og deltage i den offentlige debat. Men jeg har en fornemmelse af, at formidlingsindsatsen ville være lige så stor, selvom den ikke var et lovkrav: De fleste forskere har et naturligt ønske om at formidle deres viden og kvalificere samfundsdebatten. Derfor medvirker de gerne på alle tænkelige platforme.

Blandt andet med afsæt i den store formidlingsaktivitet nedsatte Danske Universiteter sidste år en arbejdsgruppe, der skulle udtænke et sæt overordnede principper for god forskningskommunikation. Syv er det blevet til.

Ikke et regelsæt, men retningslinjer

Både i Danske Universiteter og universitetsledelsen er vi enige om, at de syv principper er gode retningslinjer, der kan understøtte og fastholde universitetets tradition for ansvarlig og saglig forskningskommunikation. Det er oplagt, at principperne bliver drøftet i både vores faglige miljøer og i kommunikationsenhederne som understøtter forskerne i formidling. Enkelte steder, som f.eks. på Health, har man drøftet principper for god forskningskommunikation. Med dette udspil er der nu en god lejlighed til, at andre enheder også drøfter det i en lokal kontekst som f.eks. de akademiske råd.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi er bevidste om det ansvar, der påhviler os som institution og den udfordring, vi står over for, hvad angår tillid til forskningskommunikation.

Fakta: De syv principper fra Danske Universiteters arbejdsgruppe

1) Korrekthed

Når forskning kommunikeres, skal indholdet være korrekt og give målgruppen en retvisende forståelse af de relevante faktuelle forhold både i resultaterne og forskningen bag.

2) Relevans

Forskningskommunikation bør inddrage alle forhold, der må antages at være relevante for modtagerens forståelse af forskningens resultater. Relevant information om f.eks. resultaternes betydning, proportioner og generelle kontekst er med til at tegne det fulde billede af forskningen, og hvilken betydning den har, og bør inkluderes i størst mulig udstrækning.

Der bør så vidt muligt henvises til bagvedliggende forskningspublikationer samt til anden forskning, når det er relevant.

3) Usikkerhed

Forskningskommunikation bør tydeliggøre, hvilke metoder og antagelser forskningsresultater og vurderinger er baseret på og de usikkerheder, der knytter sig hertil. Videnskabelige resultater er altid behæftet med varierende grader af usikkerhed, som er knyttet til de anvendte metoder, forskningsdesign, data eller teoretiske baggrundsantagelser m.m. Det bør gøres klart, hvad disse usikkerheder indebærer for et forskningsresultat eller andet, der kommunikeres.

4) Videnskabelig status

Forskningskommunikation bør forklare den pågældende forsknings status i det relevante videnskabelige miljø. Har resultaterne bred opbakning i det videnskabelige miljø, eller afviger de fra den generelle konsensus på området? Er der tale om foreløbige resultater, eller er de publicerede i videnskabelige kanaler, og hvilken status har disse kanaler?

5) Ophav

Forskningskommunikation bør gøre det klart, hvem der er ophav til den viden, der kommunikeres. Ofte kommunikerer forskere viden, som stammer fra andre dele af forskningsfællesskabet – det vil sige viden, de ikke selv har produceret. Det er en vigtig del af forskningskommunikation at videregive denne viden til samfundet, men ophav bør fremgå af kommunikationen, som den også gør det i forskningen.

6) Perspektiv

Forskere har både ret og pligt til at engagere sig i samfundsdebatten med perspektiver af etisk, politisk eller videnskabelig art. Der bør det være tydeligt, om et perspektiv falder inden for forskerens eget ekspertiseområde, er baseret på forskerens generelle viden om et bredere felt, eller om den f.eks. er baseret på en viden eller holdning forskeren har, men som er ikke er relateret til vedkommendes forskningsområde.

7) Interessekonflikter

Forskningskommunikation bør beskrive alle forhold, der kan skabe interessekonflikter omkring forskningen eller den enkelte forsker. Det kan være, men er ikke begrænset til, forhold omkring finansieringen af forskningen, patentansøgninger, royalty, virksomhedssamarbejder, inhabilitet m.m.

Forskning, Offentligheden/Pressen, Alle AU-enheder, Universitetsledelsens Stab, Videnskabelig medarbejder, Ekstern målgruppe, Ph.d.-studerende