Antallet af mennesker, der får diagnosen depression på landets psykiatriske hospitaler, stiger umiddelbart efter overgangen til vintertid. Det viser et nyt dansk registerstudie baseret på 18 års data.

25.10.2016 | Nanna Jespersgård

”Året har 16 måneder: November, december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november,” skriver den danske digter Henrik Nordbrandt i en forstemmende udlægning af den måned, vi går i møde.

Og det er ikke bare Nordbrandt, der har det tungt med november. Et netop offentliggjort registerstudie dokumenterer, at antallet af mennesker, der får diagnosen depression på landets psykiatriske hospitaler, stiger umiddelbart efter overgangen til vintertid den sidste søndag i oktober.

Nærmere bestemt er antallet af depressionsdiagnoser i måneden efter skiftet til vintertid otte procent højere, end hvad man kan forvente ud fra udviklingen i antallet af diagnoser op til skiftet. Undersøgelsen baserer sig på analyse af 185.419 depressionsdiagnoser, der er registreret i Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister.

For markant til at være tilfældigt

Resultatet er for markant til at bero på tilfældigheder, siger lektor Søren D. Østergaard fra Aarhus Universitetshospital i Risskov, som hører under Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Søren D. Østergaard er en af fem forskere bag undersøgelsen, som er et samarbejde mellem psykiatri og statskundskab på universiteterne i Aarhus, København og Stanford.

”Vi er forholdsvis sikre på, at det er selve skiftet til vintertid, der forårsager stigningen i antallet af depressionsdiagnoser og ikke fx ændret dagslængde eller dårligt vejr. Vi har nemlig justeret vores analyser for disse fænomener,” siger Søren D. Østergaard.

Han påpeger også, at selv om undersøgelsen er baseret på analyse af forholdsvis svære depressioner diagnosticeret på psykiatriske hospitaler, så er der ingen grund til at tro, at skiftet til vintertid kun påvirker tilbøjeligheden til at få svære depressioner.

”Vi regner bestemt med, at hele spektret af sværhedsgrad er påvirket af overgangen til vintertid, og eftersom depression er en hyppig sygdom, så svarer en stigning på otte procent til rigtig mange tilfælde”, siger Søren D. Østergaard.

Vintertid markerer også psykologisk et skifte

Hvad der udløser den markante stigning, siger undersøgelsen ikke i sig selv noget om, men forskerne peger på nogle mulige årsager. Ved skiftet fra sommertid til vintertid ”flyttes” en times dagslys fra om eftermiddagen klokken 17-18 til om morgenen fra klokken 7-8.

”Formentlig har vi simpelthen mindre gavn af dagslyset fra 7-8, for på det tidspunkt står mange af os enten under bruseren, spiser morgenmad eller sidder i bilen eller bussen undervejs til arbejde eller uddannelse. Når vi så får fri og kan komme ud, så er det blevet mørkt”, forklarer Søren D. Østergaard.

”Derudover er der sandsynligvis en markant negativ psykologisk effekt af overgangen til vintertid, idet den meget tydeligt markerer, at vi går en lang mørk og kold tid i møde, siger Søren D. Østergaard – i øvrigt helt i tråd med erfaringen hos Henrik Nordbrandt, der lader november tælle fem gange i digtet ”Året har 16 måneder”.

Skærp opmærksomheden – også som pårørende

Hvad kan man bruge undersøgelsens resultater til? Forskeren fra Aarhus Universitet er ikke i tvivl:

”Vores resultater bør give anledning til en skærpet opmærksomhed på depression i de kommende uger. Det gælder særligt for mennesker med tendens til depression, deres pårørende samt det sundhedspersonale, som skal diagnosticere og behandle de depressioner, der opstår”, siger Søren D. Østergaard.

Mere om undersøgelsen: 

• Forskerne har analyseret et datasæt bestående af 185.419 depressionsdiagnoser, der er registreret i Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister.

• Resultaterne er opnået ved at sammenligne udviklingen i antallet af depressioner i perioderne efter skiftene til vintertid i perioden fra 1995 til 2012 med den forudsagte udvikling, beregnet ud fra antallet af depressioner op til skiftene til vintertid.

• Skiftet fra sommertid til vintertid finder sted den sidste søndag i oktober måned hvert år. Lørdagen før skiftet står solen op klokken cirka 8 og går ned klokken 18. Om søndagen står solen op klokken cirka 7 og går ned klokken 17.

• Den videnskabelige artikel ”Daylight savings time transitioens and the incidence rate of unipolar depressive episodes” er netop offentliggjort I tidsskriftet EPIDEMIOLOGY: http://journals.lww.com/epidem/Abstract/publishahead/Daylight_savings_time_transitions_and_the.98946.aspx

• Undersøgelsen er finansieret af Carlsbergfondet og Lundbeckfonden.

 

Yderligere information:

Læge, ph.d., lektor
Søren Dinesen Østergaard
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitetshospital, Forskningsenheden for Psykoser
Mobil: 61 28 27 53
Mail: soeoes@rm.dk