Risikoen for at udvikle kræft er mere end tredoblet det første halve år efter akut blodprop i benet, og den viden skal vi reagere på, siger forskeren bag et nyt studie, læge og ph.d. Jens Sundbøll fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet.

13.04.2018 | Nanna Jespersgård

Patienter med en akut blodprop i benet, såkaldt arteriel blodprop, risikerer at udvikle sygdomme, der er langt værre end blodproppen i sig selv. De første seks måneder efter blodproppen er risikoen for at udvikle kræft hele tre gange større end normalt.

Det viser et registerstudie, som læge og ph.d. Jens Sundbøll for nylig har publiceret i tidsskriftet Circulation. Jens Sundbøll er ansat på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, KEA, som hører under Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet samt Aarhus Universitetshospital.

”Det er især, men ikke kun de rygningsrelaterede kræftformer, der viser sig i tiden efter den arterielle blodprop. Risikoen er højst for lunge- og bugspytkirtelkræft, som begge relaterer sig til rygning. Dog er andre former som tyktarmskræft, brystkræft og leukæmi også overrepræsenteret,” siger Jens Sundbøll om forskningsresultatet.

Risikoen er vedvarende

I studiet konstaterer Jens Sundbøll, at den forøgede kræftrisiko er vedvarende, men klinger af med tiden. Efter at risikoen de første seks måneder er mere end tredoblet ift. en rask kontrolgruppe falder risikoen det kommende halve år til ’kun’ 40 procents forøget risiko. Når man er ude over det første år efter blodproppen, er der vedvarende en 15 procents forøget risiko for at udvikle kræft.

”Det hører med til de høje relative tal, at arterielle blodpropper forekommer sjældnere med 1,5 tilfælde per 10.000 personer per år sammenlignet med 5-10 tilfælde per 10.000 personer per år for dyb venøs blodprop,” siger Jens Sundbøll.

Arteriel eller venøs?

En arteriel blodprop i benet er kendetegnet ved, at proppen opstår i de arterier, der pumper blod fra hjertet og ud i kroppen - modsat den mere almindelige venøse blodprop, som sker i en af de vener, som fører blodet retur til hjertet.

Hvor benet ved en almindelig venøs blodprop hæver og bliver spændt, varmt og rødt, er den arterielle blodprops kendetegn nærmere modsat. Nemlig at benet bliver blegt og koldt. Som Jens Sundbøll formulerer det, er det i mødet med arterielle blodpropper, at læger har brug for at huske de fem p’er, der står for pallor (bleghed), pulslessness (manglende puls), pain (smerte), paresis/paralysis (lammelse) samt paresthesia (føleforstyrrelse som snurren eller prikken), for som han siger:

”Hvis den arterielle blodprop ikke behandles korrekt inden for kort tid, mister patienten typisk sit ben. Så det er lige så alvorligt og akut, som det heldigvis er relativt sjældent”.

Screen patienten på sygehuset!

Jens Sundbøll peger på, at indlæggelsen i forbindelse med den arterielle blodprop er en oplagt mulighed for at spørge ind til tidlige tegn på de forskellige kræftsygdomme, som de arterielle blodpropper nu viser sig at være markør for:

”Alle ved, at tidlig behandling er afgørende for prognosen ved en lang række kræftsygdomme, og vores fund viser, at en arteriel blodprop i benet er associeret med en øget risiko for cancer i samme grad som dyb venøs blodprop i benet – både absolut og relativt set. Det er et vigtigt fund, man som kliniker skal integrere i sine overvejelser. Indlæggelsen for arteriel blodprop er en oplagt mulighed for at foretage en opportunistisk screening for cancer, og det mener jeg, at man i klinikken bør overveje med afsæt i de nye data, præcis som det gøres for patienter, som indlægges med dyb venøs blodprop i benet,” siger Jens Sundbøll.

Et af verdens største datamaterialer

Studiet ”Risk and Prognosis of Cancer after Lower Limb Arterial Thrombosis” er lavet med udgangspunkt i de 6600 danskere, som i perioden fra 1994-2013 fik stillet diagnosen arteriel blodprop i benet. 772 af dem fik i løbet af den 20-årige periode konstateret kræftsygdom.

Studiet er lavet ved at sammenligne antal kræfttilfælde hos patienter med arteriel blodprop i benet med antal kræfttilfælde i den generelle befolkning. Data fra Landspatientregistret blev brugt til at identificere patienter med blodprop, og Cancerregistret blev anvendt til at følge patienterne for udvikling af cancer.

”De 6600 patienter lyder måske ikke af så meget, men det er et af verdens største datamaterialer for arterielle blodpropper i benene. Og det er første gang, sammenhængen med cancer undersøges,” siger Jens Sundbøll.

Hvad kom først?

Det er forskningsmæssigt velbeskrevet, at kræftpatienter har forøget risiko for blodpropper, og man kan derfor spørge, om det er den aktive, men endnu uerkendte kræftsygdom, der forårsager den arterielle blodprop i benet, eller om blodproppen skubber til en cancer, der måske ligger latent i kroppen. Svaret er, at det ved man ikke. Studiet klarlægger ikke de underliggende årsagsmekanismer, men Jens Sundbøll har alligevel et begrundet bud på ’hvad kom først - hønen eller ægget’ problematikken.

”Vi ved, at blodplader og koagulationsfaktorer ændrer sig hos kræftpatienter, og at blodet har større tendens til at størkne og klumpe sig sammen. Det er derfor sandsynligt, at en uopdaget cancer ’giver sig til kende’ gennem en arteriel blodprop i benet. Ligeledes kan man forestille sig, at en uopdaget cancer, der sidder i nærheden af arterierne i benet, vokser ind i arterierne og sender blodpropper ned i benet,” siger Jens Sundbøll.

---

Bag om forskningsresultatet

• Fakta om studietype: Nationalt registerbaseret kohortestudie
• Samarbejdspartnere har været Katalin Veres, Erzsébet Horváth-Puhó, Kasper Adelborg og Henrik Toft Sørensen, alle KEA, Aarhus Universitet.
• Ekstern finansiering fra PROgram for Clinical Research INfrastructure (PROCRIN)
• Direkte link til abstract eller den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på: http://circ.ahajournals.org/content/early/2018/03/12/CIRCULATIONAHA.117.032617

Kontakt

Læge, ph.d., postdoc Jens Sundbøll
Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og
Aarhus Universitetshospital
Mobil: 20 10 30 62
Mail: jens.sundboll@clin.au.dk