Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Udbetaling med checks er ikke længere muligt

Bankerne i Danmark har i fællesskab besluttet, at der pr. 1.1.2017 ikke længere er mulighed for at anvende checks som betalingsmiddel.

25.01.2017 | Marie Lærke Justesen

Foto: Colourbox

Hvis AU skal udbetale penge, er den bedste løsning fremover en bankoverførsel. Ved bankoverførsel vil der gå 1 – 3 dage, inden beløbsmodtageren har pengene på sin konto afhængig af, om der er tale om en dansk eller udenlandsk konto.

Der er også mulighed for at lave en ekspresoverførsel, hvor beløbet vil være på modtagerens konto samme dag – dette gælder også udenlandske konti. Ekspresoverførsler vil dog være forbundet med forholdsvis store gebyrer, som vil blive modregnet inden udbetalingen.

Hvis modtageren ikke har mulighed for at få pengene overført til en bankkonto, kan AU oprette en overførsel via Western Union. Der er dog store gebyrer forbundet med udbetalingen, som modtageren må dække. Derfor er en bankoverførsel at foretrække.

Læs mere om mulighederne for udbetaling i notatet ’Checks ophører pr. 1.1.2017’.

Har du spørgsmål til ovenstående, kan du skrive til kreditorhotline@au.dk

Administrativt, Alle grupper, Alle AU-enheder, Enhedsadministration