Med ekstra træningstid i hallen og flere kampe på programmet risikerer unge håndboldspillere at få skulderskader. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet

09.02.2017 | Helle Horskjær Hansen

I 1997 var hun med til at blive dobbelt verdensmester for både ungdoms- og A-landshold, og Merete Møller blev udråbt som et af de største talenter i dansk kvindehåndbold. Men den lovende karriere blev kort. Allerede som 21-årig blev hun erklæret håndboldinvalid og hun har ikke spillet siden. I dag forsker hun i håndboldskader og hvordan vi forebygger dem. Foto: Jan Christensen

Et træningspas mere om torsdagen og en hverdagskamp i kredscuppen, udover fast træning tre gange om ugen og turneringskampen om søndagen. Sådan ser kalenderen ud for mange unge håndboldspillere.

Men pludselig øget træning og flere kampe har en afgørende betydning for, at børn og unge får skulderskader. Det viser et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, der er det første studie på verdensplan, som har undersøgt sammenhængen mellem trænings-og kampbelastning og udvikling af skulderskader.

Projektet er udført af tidligere elitehåndboldspiller og ph.d. Merete Møller i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet samt Senter for Idretsskadeforskning, Oslo.

Data fra næsten 700 unge håndboldspillere mellem 14 og 18 år, fulgt gennem 31 uger af en håndboldsæson, danner baggrund for resultaterne, der nu er publiceret i tidsskriftet British Journal of Sports Medicine.

I de uger informerede spillerne blandt andet via SMS om deres skader, træningstid og kamptid. Der blev rapporteret 106 nye skulderskader i løbet af 73.546 timer kamp- og træningstimer.

Resultaterne vækker bekymring

Det er mere end dobbelt så mange end tidligere rapporteret i samme aldersgruppe. Derudover havde 20 procent håndboldrelateret skuldersmerter, da studiet startede og 24 procent havde haft håndboldrelateret skuldersmerter tidligere i deres karriere.

”Det er bekymrende, at så mange spillere enten har eller udvikler skulderproblemer i en så tidlig alder, det er derfor helt afgørende, at vi bliver klogere på, hvorfor spillerne udvikler disse skader, så vi kan reducere antallet” siger Merete Møller.

Undersøgelsen viser, at bliver træning- og kampbelastningen forøget med mere end 60 procent i forhold til, hvad spillerne gennemsnitligt har trænet og spillet kamp de fire forrige uger stiger risikoen for skulderskader.

”Det betyder, at spiller man gennemsnitligt fem timer om ugen over en periode på fire uger, så bør man maksimalt spille otte timer ugen efter. Har man ikke spillet mere end to timer de seneste fire uger eksempelvis på grund af skade eller sygdom, så skal man være mere forsigtig, og ikke øge kamp-og træningsbelastningen til mere end 3,2 timer den uge man føler, man kan træne eller spille kamp på fuld styrke igen,” fortæller Merete Møller.

Træning skal justeres

Resultaterne peger også på, at spillere med reduceret skulderstyrke eller nedsat kontrol af deres skulderblad er mere sårbare overfor skulderskader. De spillere havde en øget risiko for skulderskader, hvis de øgede deres ugentlige trænings-og kampmængde med 20 til 60 procent.

”Hvis en spiller med enten reduceret styrke eller nedsat kontrol om skulderbladet spiller gennemsnitlig fem timer om ugen i en fire ugers periode, tyder vores undersøgelse på at disse maksimalt bør spille mellem seks til otte timer ugen efter sammenlignet,” siger Merete Møller, og tilføjer:

”I en tid, hvor der snakkes meget om seniorspillernes hårde kampprogram, er det vigtigt at huske på, at rigtigt mange unge håndboldspillere også har et urimeligt hårdt kamp- og træningsprogram, og de voksne, der er omkring dem, forældre og trænere skal være bedre til at justere deres kamp- og træningsbelastning.”

Bag om resultaterne: