Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Værdidebat eller de sædvanlige politiske skyttegravspositioner?

Livlig debat om danske værdidebat ved årets MatchPoints Seminar. Diskussionen drejede sig ofte ind på den aktuelle folkeskoledebat – og er det i virkeligheden en værdidebat eller blot de sædvanlige automatmeninger?

28.05.2013 | Sys Christina Vestergaard

Når der ikke længere er afgørende forskelle mellem venstre og højre i den økonomiske politik, bliver værdipolitikken afgørende for, hvem der vinder valget og får vælgernes opbakning. Et aktuelt eksempel er den politiske debat om aktivitetstimer i folkeskolen.

Det er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange timer vi mener, børn skal være i skole. Det er i høj grad et spørgsmål om værdier som graden af personlig frihed og om, hvordan vi mener, vores børn får den bedst tænkelige livskvalitet.
Men hvordan definerer vi værdier for et folk, for et samfund? Hvilke er fælles for os, og hvilke skiller os? Hvor hurtigt forandrer de sig, eller er der i virkeligheden nogen af vores værdier, som er varige?

– Det er meget vanskeligt at definere værdier. Det er der hundredvis af definitioner på, og nogle værdier skifter hurtigere end andre. Nogle værdier er politiske, andre er familiemæssige. Men de er svære at håndtere, fordi de er usynlige – de er der bare – indeni os, sagde KU-professor Peter Gundelach.

National picnic-krise
Aftenens debat blev indledt med et interview med netop Peter Gundelach og Aarhus Universitets nye Distinguished Visiting Professor fra Harvard, Robert D. Putnam, der er ekspert i social kapital, social sammenhængskraft og hermed også værdier og værdiudvikling i samfundet.

– Vi befinder os i USA i en national picnic-krise. Vi havde før et samfund, hvor folk mødtes til picnic, kendte hinandens fornavne i lokalsamfundet og holdt familiemiddage. Pendulet er svinget væk fra sammenhold, samfundssolidaritet og fællesskab til individualisme og individuelle værdier, forklarede Robert Putnam, der har lavet en omfattende undersøgelse af social kapital i USA og med sin forskning vist, hvordan den er stærkt eroderet. Det er blandt andet beskrevet i bestsellerværket Bowling Alone fra 2000.

Al politik er værdier
Efter eksperternes input blev ordet givet frit til aftenens 11 mand store debatpanel og ordstyrer Erik Bjerager, chefredaktør på Kristeligt Dagblad.
Her blev det tydeligt, at værdipolitik fylder meget i dag.

– Politik er altid værdier. Også fordelingspolitik. Vi kan ikke tale dagpengereform eller beskatning af de rigeste i samfundet, uden at det handler om værdier, sagde S-politiker Gry Möger Poulsen.
Til det sagde kronikredaktør på Politiken Christoffer Emil Bruun, at der især med krisen er kommet stærk fokus på værdipolitik.

– Krisen har gjort, at vores fordelingspolitik har fået et værdipolitisk indhold. Fordi der ikke er penge til alt, og hvem skal så have hvilke goder. Også diskussionen om folkeskolen er værdipolitisk. Når regeringen vil indføre de såkaldte aktivitetstimer, møder det modstand hos Venstre, fordi det er et indgreb i den personlige frihed.

Rituel stammedans uden effekt
I det hele taget er skoledebatten et godt eksempel på, at der er stærkt divergerende politiske opfattelser af, hvad der er rigtigt at gøre, bekræftede Klaus Frandsen, landsformand hos Radikale Venstre:

– Men nogle gange – som her i skoledebatten – går det for vidt og er slet ikke en værdidebat, når det kommer til stykket, men snarere en rituel stammedans, hvor vi som politikere indtager de sædvanlige skyttegravspositioner, og det kommer der intet nyt ud af.
Den tråd tog forfatter Lene Andersen op.

– Vi kommer ikke rigtig nogen vegne med den type debat alene. Vores samfund er et resultat af, hvad fortiden ville med os. Lige nu mangler vi helt overordnet i Danmark en politisk vision for, hvad vi vil med vores samfund. Og det handler virkelig meget om vores fælles værdier, sagde hun.


 

Arrangement, Alle grupper, Alle AU-enheder