Det psykologiske aspekt er en undervurderet del, når man taler om klimatilpasning. Det mener Simon Elsborg Nygaard, som forsker i sammenhængen mellem trivsel og bæredygtighed.

30.04.2015 | Camilla Schrøder

Menneskers mentale parathed til at omstille sig til en mere bæredygtig levevis spiller en vigtig rolle i arbejdet med klimatilpasning. (FOTO: Colourbox)

Når man taler om klimatilpasning, handler det ofte om teknologiske løsninger. Men menneskers mentale parathed til at omstille sig til en mere bæredygtig levevis spiller en lige så vigtig rolle i arbejdet med klimatilpasning. Det mener Simon Elsborg Nygaard, ph.d.-studerende på Psykologisk Institut ved Aarhus BSS.

”Et af de største problemer er, at vi som mennesker forbinder et mere bæredygtigt liv med noget negativt. Mindre huse, færre flyrejser, mindre kød på tallerkenen – vi har ganske enkelt ikke lyst til at nedsætte ressourceforbruget, fordi det for de allerfleste opleves som ensbetydende med ringere livskvalitet,” siger Simon Elsborg Nygaard.

Men faktum er, at vi i Danmark bruger fire gange flere ressourcer, end vi skulle, hvis vi vil leve bæredygtigt. Det vil sige, at hvis alle levede ligesom en dansker, skulle vi pt. bruge 4 jordkloder for at opretholde vores livsstil. På globalt plan bruger vi lige nu, hvad der svarer til 1,5 jordklode. Samtidigt er der over hele verden et stigende pres på mineraler, metaller, vand, landbrugsjord og andre vigtige ressourcer, som vokser i takt med, at bl.a. asiatiske økonomier buldrer frem. Derfor er der ifølge Simon Elsborg Nygaard heller ingen tvivl om, at vi som mennesker mentalt bliver nødt til at erkende, at vi skal tilpasse vores levevis og adfærd betydeligt.

”Udfordringen opstår ikke 200 år ude fremtiden – den er her nu, og det er noget, der vedrører os selv og vores børns liv. Derfor bliver vi også nødt til at finde ud af, hvordan vi kan motivere folk til at leve mere bæredygtigt,” siger han.

Simon Elsborg Nygaard er lige nu i gang med sit ph.d.-projekt, som undersøger sammenhængen mellem bæredygtighed og trivsel. Målet er bl.a. at knække koden for, hvordan man opløser modsætningen mellem trivsel og bæredygtighed. Ifølge Simon Elsborg Nygaard kan det ud fra et psykologisk perspektiv gøre det lettere for folk at tilpasse deres mindset til en bæredygtig livsstil, hvis guleroden også er større trivsel – altså hvis skræmmekampagnernes negative motivation suppleres med en positiv motivation.

”Det nytter ikke, at vi udelukkende taler om klimaforandringer som skrækscenarier. Med al tydelighed er det ikke noget, der motiverer os tilstrækkeligt på det personlige plan. Der er brug for, at vi samtidigt kan udvikle og synliggøre mulighederne for, hvordan vi kan lave den her omstilling, uden at det går ud over vores lykke og trivsel. Det er det, vi kalder bæredygtig trivsel. Herved opnår vi større sandsynlighed for borgernes og politikernes motivation og tilslutning til en klimatilpasset adfærd,” siger Simon Elsborg Nygaard. Han understreger, at bæredygtig trivsel og de mentale redskaber er vigtige, både når det handler om spørgsmål, der vedrører forebyggelse og tilpasning til klimaforandringer.

FAKTA

Simon Elsborg Nygaard, ph.d.-studerende ved Psykologisk Institut, Aarhus BSS står i spidsen for et projekt, der indsamler data fra flere end 1.200 borgere om deres psykologiske profil, bæredygtige adfærd og trivsel. Bæredygtig adfærd måles både i handlinger som at slukke lyset, genbruge glas og flasker samt spare på vandet, men også på en række overordnede parametre som størrelsen og typen af ens bolig, varmeforbrug, elektricitet, rejseaktivitet, transportvaner, madvaner og forbrug af ting. De endelige resultater forventes at være klar i sommeren 2015.