Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vil vælgerne vælge at stole på politikerne?

2019 er valgår, og senest d. 17. juni skal vi vælge medlemmerne til Folketinget. Mens vi venter på en valgdato, ser vi frem mod nogle af de temaer, der kan komme til at præge valgkampen.

28.02.2019 | Rasmus Rørbæk

Under halvdelen af os stoler på politikerne, der inden længe vil bede os udvise tillid til dem og stemme dem ind i Folketinget.

Siden 2005 er der sket et markant fald, fra 70% i 2005 til 47% i 2015, blandt danskerne, når de skal svare på, om der er tillid til politikernes gøren og laden. Det er et af resultaterne fra et stort forskningsprojekt, Det Danske Valgprojekt, om danske vælgeres adfærd fra 1971 til 2015.

Professor Rune Stubager fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet er med i ledelsen af projektet og mangeårig forsker inden for dansk politik. For ham at se er tilliden til, om politikerne nu også leverer på det, de lover under en valgkamp, et af de markante spørgsmål, der vil præge den valgkamp, der kommer til at stå inden længe. Men der er også andre temaer, der kan vise sig at få betydning for udfaldet af folketingsvalget.

Rune Stubager giver i denne video sit bud på tre emner, der kan komme til at præge valget.

Læs mere om valgprojektet her.

Kontaktinformationer til professor Rune Stubager.

Kontakt AU om valget

Aarhus Universitet gør det nemt at finde vidensbaserede nyheder og nedslag i valgrelaterede emner til Folketingsvalget 2019. På denne hjemmeside om Folketingsvalget 2019 er der emneinddelte ekspertlister med kontaktoplysninger.

Hjemmesiden bliver løbende opdateret med nye emner og nyheder i takt med, at valgkampen tager form. På siden kan man også finde universitetets journalister og kommunikationsmedarbejdere, der kan kontaktes for yderligere informationer om hvert fakultets eksperter.

Forskerne har sagt ja til at figurere på listen og til at hjælpe medier med analyser, udtalelser og baggrund under valgkampen.

Mens vi venter

Endnu er det uvist, hvornår både lygtepæle og sendeflader skal kappes om at dreje vælgernes hoveder og antagelser om krydsets placering.

Det giver mulighed for at læne sig lidt tilbage og læse lidt om de opdagelser, som forskere på Aarhus Universitet har gjort om for eksempel hvordan kunstigt kød og potentialet for dansk forskning, om klassesamfundets genkomst, om uddannelsesforandringer under radaren eller om, hvordan en akutknap hos lægevagten og akuttelefonen kan give ekstra tryghed for borgerne. Læs mere ved at klikke herunder.

Klassesamfundet lever - og hvad så?

Akutknap: Få springer køen over

Nu kommer det klimavenlige cleanmeat.....

Grundlæggende uddannelsesforandringer fløj under radaren

Forskning, Erhverv og økonomi, Offentligheden/Pressen, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet, Filosofi og pædagogik, Ekstern målgruppe, Jordbrug og fødevarer, Mennesker og kulturer, Miljø, klima og energi