Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vindermentalitet og socialt sammenhold

Billedreportage fra Idrætsdagen 2014.

15.09.2014 | Anne Krarup Nielsen

Idrætsdagen 2014

Foto: Maria Randima

Solskin, glade studerende og socialt sammenhold var noget af det som Idrætsdagen 2014 bød på i Universitetsparken.  

Asterix og Obelix

Festudvalget på IHA (FUT) blev repræsenteret af Asterix og Obelix i ølbowling. Rollefordelingen var klar: Asterix skulle drikke alt øllet, fordi Obelix faldt i gryden med trylledrik som barn. Begge mente, at de havde store chancer efter mange års træning på festivaler.

Foto: Maria Randima

Det sværeste ved at være dommer
Dommerne var ret enige om, at det sværeste ved at være dommer i ølbowling er at holde sig ædru. Derudover kunne det i løbet af turneringen også blive en udfordring at huske, hvem der sidst havde kastet bolden.

Foto: Maria Randima

Ultimate:”Jeg har hende med pandehåret!”

”Jeg har hende med pandehåret!” bliver der råbt fra en af spillerne i de grønne trøjer, imens den hvide frisbee bliver kastet op i luften.  

Foto: Maria Randima

Håndbold - hold på tværs af uddannelser

Holdet ”De fantastiske otte”(sorte trøjer) blev dannet via et opslag og består blandt andet af studerende fra psykologi og biologi. Formålet med deltagelsen i håndboldturneringen er at have det sjovt og møde nye mennesker.

Foto: Maria Randima

Mulighed for at tiltrække nye medlemmer
”Udover at idrætsdagen er hyggelig, giver den os (JAI Håndbold) mulighed for at vise at klubben findes, og at den er et godt alternativ til de mere etablerede klubber i Aarhus”, fortæller ansvarlig for håndboldturneringen Kristian Olsen.

Foto: Maria Randima

Populær turnering
”I år har volley-turneringen været meget populær, og vi fik fyldt pladserne op på meget kort tid,” fortæller ansvarlig for volleyturneringen, Mette Gross, og tilføjer: ”Det fede ved arrangementet er den gode stemning og muligheden for at vise folk, at det også kan være hyggeligt at spille volley.”

Foto: Maria Randima

Prøver en anden turnering i år

”Det er første år, vi er med til at spille i volley-turneringen. Sidste år fik vi nederlag i fodboldturneringen, så i år har vi valgt at prøve på et nyt felt,” fortæller træner for hold ”9zzel”(sorte trøjer) Mads Sand.

Foto: Maria Randima

Floorball
”Idrætsdagen er en mulighed for, at vi kan vise sporten floorball, som ikke er en af de mest kendte sportsgrene, frem,” fortæller turneringsansvarlig for floorball Ari Knoph.

Foto: Maria Randima

#Skinnerimørket

Holdet ”#Skinnerimørket” (hvide trøjer) har primært valgt at være med for det sociale, men efter at have vundet en kamp blev målsætningen i stedet at gå efter sejren i floorball-turneringen.

Foto: Maria Randima

Vinderne af MIX finalen blev hold ”Er det en Fugl?”
Glædesrusen ville ingen ende tage, da vinderne af MIX-finalen i fodboldturneringen, hold ”Er det en fugl?”(sorte trøjer), kom ud til deres supportere på sidelinjen. Sejren skulle selvfølgelig fejre med masser af øl og fredagsbar.

Foto: Maria Randima

Udfordringer og socialt sammenhold
”Vi vil gerne vise at JAI Fodbold er klubben for studerende, uanset om man lægger vægt på at udfordre sig selv eller ønsker et godt socialt sammenhold,” fortæller turneringsansvarlig for fodbold Mads Kirkedal Henriksen.

Foto: Maria Randima

Nu går vi 100 % efter at vinde
Holdet ”Hungry mungries” (gule trøjer) er efter to sejre og så godt som sikker på at gå videre til næste runde i basketball-turneringen. ”Som udgangspunkt deltager vi for at have det sjovt, men nu går vi efter sejren.”

Foto: Maria Randima

Arrangement, Studerende, Studier, AU Kommunikation, Administrativt