Verdens ledere kan ikke blive enige om en fælles, global klimapolitik. Hvis vi for alvor vil mindske verdens CO₂-udledning, bør vi i stedet fokusere på de kontrakter, virksomhederne i Europa og USA laver med deres leverandører i udviklingslandene. Forskning viser, at her er store mængder CO₂ at spare.

03.10.2013 | Ida Hammerich Nielson

Hidtil har vi forsøgt at mindske CO2-udledningen ved at fokusere på en fælles, global lovgivning på området. Det ser dog ikke ud til at blive til noget. Ph.d.-studerende Katerina Peterkova viser, at vi med fordel kan fokusere på virksomhedernes indbyrdes kontrakter som en måde på at få krav om mindre CO2-udledning.

Når en fabrik i Kina sender en ordentlig bunke CO₂ ud i atmosfæren, kan det resultere i tornadoer i USA. Klimaproblematikken er global. Men verdens lande kan ikke blive enige om en global løsning.

I stedet har landene forskellige regler for, hvor meget CO₂, virksomhederne må udlede. Men hvad nytter det, at f.eks. Danmark har strenge regler for CO₂-udledning, hvis danske virksomheder flytter produktionen til et land, hvor man må udlede væsentligt mere CO₂? Så er vi jo lige vidt.

Katerina Peterkova, der har forsket i jura, har netop afleveret sin ph.d.-afhandling om bæredygtighed. Blandt andet har hun undersøgt en ny type regulering af CO₂, der kan give bedre resultater internationalt end aftaler og regulering inden for de enkelte lande. Hun foreslår at retteblikket mod virksomhedernes kontrakter med leverandørerne.

”Når danske virksomheder vil flytte produktionen til f.eks. Kina, skal de lave en kontrakt med leverandøren. Heri kan de med fordel påvirke leverandøren til at mindske udledningen af CO₂, fx ved at skrive, at de kun vil godkende en leverandør, der reducerer sin udledning af CO₂ med fem procent om året”.

Lovgivning skal hjælpe virksomheder
Flere og flere virksomheder i Europa og USA bruger allerede kontrakterne med deres leverandører i udviklingslandene til at mindske CO₂-udledningen – blandt andet fordi de er under pres af forbrugere, ngo’er og investorer i deres egne lande.

Og det er vejen frem, mener Katerina Peterkova.

”Men landenes regeringer skal hjælpe virksomhederne til i større omfang at få krav om mindre CO₂-udledning ind i kontrakterne og til at gøre det på en standardiseret måde,” siger hun.

”En mulighed er, at regeringerne beder virksomhederne rapportere, hvad deres leverandører gør for at mindske deres CO₂-udledning. Samtidig kunne regeringerne rådgive virksomhederne og give dem nogle økonomiske incitamenter til at skrive krav om CO₂-udledning ind i kontrakterne”.

Store mængder CO₂ at spare
Katerina Peterkova har prøvet at regne ud, hvor store CO₂-udledninger, vi kan spare, hvis virksomhederne stiller systematiske krav til deres leverandørers udledning af CO₂. Blandt andet har hun fundet estimater på specifikke industrier, blandt andet på føde-og drikkevareindustrien, som udleder rigtig meget CO₂.

”Hvis verdens otte største virksomheder inden for denne branche - blandt andre Danone og Coca Cola - kræver, at deres leverandører mindsker CO₂-udledning med 10 procent, vil det svare til at spare en årlig CO₂-udledning fra et helt land som f.eks. Grækenland. Det vil virkelig gøre en forskel”.

Om konferencen
Katerina Peterkovas forskning blev fremlagt på konferencen ”Science for the Environment”, som var arrangeret af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet i samarbejde med PEER, Partnership for European Environmental Research.

Læs mere om de andre indlæg:

Politikerne må agere på den tilgængelige viden

Forskerne skal engagere sig i samfundet og sørge for at viderebringe deres viden i klart sprog til beslutningstagerne - som så på deres side må reagere på den tilgængelige viden.

Hidtil største opsamling af erfaringer med klimatilpasning i Europa

Seniorforsker Hans Sanderson, Aarhus Universitet, fortalte at Europas beslutningstagere får nu den hidtil største og mest gennemførte opsamling af erfaringer med klimatilpasning. Det vil gøre det lettere at træffe langsigtede beslutninger på området. Det sker gennem et stort EU-projekt, BASE, som Sanderson leder.

Fortidens naturkatastrofer er en del af fremtidens løsninger

Lektor i arkæologi Felix Riede, Aarhus Universitet fortalte om hvordan man kan bruge viden om fortidens naturkatastrofer som en del af fremtidens løsninger. Man kan som bekendt ikke se ind i fremtiden, men man kan i fortiden, og det kan give forskere i naturkatastrofer en langt bedre indsigt i, hvordan naturkatastrofer påvirker samfundet på mange forskellige niveauer.

Yderligere information

Ph.d. Katerina Peterkova, Aarhus University, School of Business and Social Sciences, Department of Law, Tel. +45 87165186, katpe@asb.dk