Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Virtuel træning afhjælper skader efter en blodprop i hjernen

Genoptræning af hænder og arme efter slagtilfælde behøver ikke kun at være traditionel ergo- og fysioterapi. Forsker Iris Brunner fra Aarhus Universitet viser i et nyt forskningsprojekt, at virtuel træning ved en computer er et velegnet supplement til traditionel træning.

24.11.2017 | Nanna Jespersgård

Nedsat arm- og håndfunktion er en stor belastning for den enkelte patient og for samfundet generelt. Der er derfor stort behov for at gøre rehabiliteringen mere effektiv, og virtuel træning kan ifølge Iris Brunner være en af mulighederne.

Når patienter skal genlære bevægelser, der er gået helt eller delvist tabt efter en blodprop eller hjerneblødning, lyder den almindelige kur på rehabiliterende fysio- og ergoterapeutisk træning. Nu tyder noget på, at virtuel træning ved computer iført handske med sensorer kan være lige så effektiv til genoptræning af hånd- og fingerbevægelser.

Sådan lyder hovedresultatet af et nyt studie, netop offentliggjort i tidsskriftet Neurology, af fysioterapeut, lektor og ph.d. Iris Brunner fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Iris Brunner er til daglig tilknyttet Universitetsklinik for neurohabilitering, Hammel Neurocenter.

I studiet deltog 120 forsøgspersoner, som i gennemsnit var 62 år. Alle havde haft et slagtilfælde senest 3 måneder inden undersøgelsens start og havde reduceret bevægelsesevne i hænder og arme, og alle forsøgspersoner genoptrænede 4-5 gange ugentligt i fire uger – men altså med den forskel at halvdelen fik traditionel og den anden halvdel virtuel træning. De deltagende patienter var i behandling på enten Hammel Neurocenter, Skive Neurorehabilitering eller tre andre rehabiliteringsinstitutioner i Norge og Belgien.

Bedst til at træne hastighed og præcision

”I begge grupper var der betydelige forbedringer af patienternes motoriske færdigheder, men der var ingen forskel på resultaterne i de to grupper,” siger Iris Brunner, der alligevel tøver med at anbefale virtuel træning som alternativ til traditionel genoptræning.

”I første omgang skal vi se den virtuelle træning som et supplement, et nyt redskab i værktøjskassen, der er særlig velegnet til at træne hastighed og præcision. Men der er også noget, man ikke får med, nemlig det taktile som fornemmelsen af overfladestruktur samt fornemmelse af vægten af det, man løfter, kaster eller griber,” siger Iris Brunner.

Hun forklarer, at nogle af træningsprogrammerne er udviklet, så de ligner computerspil, hvor man eksempelvis skal styre et fly eller en bil med sine håndbevægelser. Ganske som i computerspillet er der kontant afregning i form af en score, man kan arbejde på at forbedre, og det har vist sig at virke motiverende på mange patienter.

”Fremtidige undersøgelser må vise, om den virtuelle træning kan udvikles, så effekten af træningen øges yderligere”, siger Iris Brunner.

Særlig interesse for store lande

Hun adresserer hermed den interesse, der for nogle lande kan ligge i at tilbyde virtuel træning til patienter, der har lang transporttid og tilsvarende store udgifter forbundet med at komme til traditionel behandling.

Måske derfor har det geografisk langstrakte Norge allerede på forhånd vist projektet interesse – bl.a. har Det Norske Forskningsråd og Norges Fysioterapeuters Fond for Efteruddannelse været med til at finansiere studiet – ligesom en række nyhedsmedier i bl.a. USA og Rusland har spurgt til de muligheder, der kan ligge i den virtuelle træning.

På verdensplan rammes cirka 17 millioner mennesker hvert år af slagtilfælde (apopleksi), der er et fællesnavn for blodprop i hjernen og hjerneblødning. Sygdommen er næsthyppigste årsag til erhvervet handicap og en hyppig dødsårsag i hele den vestlige verden.

I Danmark er antallet af årlige slagtilfælde i størrelsesordenen 14.000. Mindst to tredjedele af patienterne har problemer med nedsat arm- og håndfunktion.


Bag om forskningsresultatet 

  • Fakta om studietype: Randomiseret kontrolleret multicenter studiet, klinisk forskning
  • Samarbejdspartnere fra ind- og udland: Universitetet i Bergen (hvor studiet startede), KU Leuven i Belgien og fem rehabiliteringsinstitutioner i Norge, Danmark og Belgien.
  • Ekstern finansiering: Studiet er finansieret af Det Norske Forskningsråd, Helse Vest, Norge, Norges Fond for Efteruddannelse i Fysioterapi, Region Midts Forskningspulje og De Danske Fysioterapeuters Fond.
  • Direkte link til abstract, som medieomtalen bygger på, kan findes på pubmed: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29142090

Kontakt

Lektor, ph.d. Iris Charlotte Brunner
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Hammel Neurocenter, Universitetsklinik for Neurorehabilitering
Mail: Iris.Brunner@rm.dk
Mobil: 60 56 81 95
Fastnet: 78 41 90 78

Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Klinisk Medicin, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Ekstern målgruppe, Offentligheden/Pressen