Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Yngre ny-diagnosticerede diabetikere rammes hårdt af sygdom og et uforberedt sundhedsvæsen

Risikofaktorer for at udvikle eksempelvis hjertekarsygdom eller øjen- og nyreskader efter type 2-diabetes er langt hyppigere hos patienter, som diagnosticeres før de 45 år, end hos ældre ny-diagnosticerede. Det bør sundhedssektoren tage alvorligt og indrette sig efter, mener forskere bag et nyt studie fra Aarhus Universitet.

12.12.2017 | Henriette Stevnhøj

Unge type 2-diabetes-patienter er generelt underbehandlet i et sundhedsvæsen, som ikke er gearet til den nye og yngre patientgruppe. Det viser kandidat i folkesundhed, Anne Bo, i sit ph.d.-studie ved Aarhus Universitet.

Det er ikke hensigtsmæssigt at lægge kontroller og undervisningstilbud til yngre diabetikere midt på dagen, hvor de går på arbejde eller til undervisning. Støttetilbud skal i højere grad rettes efter deres behov, siger Helle Terkildsen Maindal, professor i sundhedsfremme ved Aarhus Universitet.

Betegnelsen ’gammelmandssukkersyge’ for type 2-diabetes bliver for alvor forældet i takt med, at stadig flere danskere under 45 år får sygdommen. Nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at yngre ny-diagnosticerede har et markant dårligere helbred og dermed en høj risiko for at få senfølger sammenlignet med type 2-diabetespatienter, som først får sygdommen 20 år senere i livet. Tilmed bliver de yngre ny-diagnosticerede mødt af en sundhedssektor, som ikke er forberedt på den unge patientgruppe. De har særlig behov for intensiv behandling og støtte, og den får de ikke i tilstrækkelig grad. Det siger forskerne, ph.d.-studerende Anne Bo og professor Helle Terkildsen, bag forskningsstudiet, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Diabetes/Metabolism Research and Reviews.

Unge har en dårligere helbredsstatus end ældre

Studiet baserer sig på 5115 personer, som har fået type 2-diagnosen inden for to år. 516 personer er under 45 år. Hos 20 procent af de yngre fandt forskerne tidlige tegn på skader på nyrer, mens syv procent havde tegn på øjenproblemer. Det er meget alvorligt at se begyndende diabeteskomplikationer hos så unge patienter, fortæller Anne Bo, kandidat i folkesundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet, der som led i sit ph.d.-studie står bag forskningen.

”Når man i en så tidlig alder allerede er påvirket af type 2-diabetes, kan skaderne måske udvikle sig til blindhed, nyresvigt eller livstruende hjertekarsygdomme, da man skal leve i flere årtier med sygdommen. Derfor leverer studiet væsentlig viden om gruppens risikofaktorer, som gør, at sundhedsvæsenet kan sætte ind med bedre og målrettet forebyggelse. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at velbehandlede diabetikere har mindre risiko for hjertedød, derfor er tidlig indsats så vigtig”, siger Anne Bo.

Studiet viser, at gruppen af yngre nydiagnosticerede patienter har langt dårligere helbred i sammenligning med ældre diabetespatienter. De yngre er mere overvægtige, har dårligere kontrolleret blodsukker, højere kolesteroltal og næsten lige så høj grad af forhøjet blodtryk.

Sundhedsvæsen skal gentænke behandlingen af de yngre

Tilstanden hos de unge diabetikere kommer tilsyneladende også bag på sundhedsvæsenet, fortæller Anne Bo.

”Vi kan se i studiet, at de yngre generelt er underbehandlet. De får langt mindre forebyggende medicinsk behandling, fx blodtryksmedicin, kolesterolsænkende medicin og blodfortyndende medicin. Oveni har de angivet, at de motionerer mindre og ryger mere end de ældre patienter. Det peger på, at der er et behov for at gentænke den måde, sundhedssektoren tilrettelægger type 2-diabetesbehandling på, ikke mindst hvordan yngre diabetespatienter mødes af sundhedsprofessionelle”, siger Anne Bo.

Hun refererer til patienternes egne beretninger, som er samlet ind i forbindelse med studiet. Der er eksempler på patienter, som har fået diagnosen ved en 15 minutters konsultation hos den praktiserende læge. Herefter kunne de gå hjem og google sig til viden om et liv med diabetes, som kan være beskrevet i mere eller mindre barske vendinger.

”Det er et stort chok at få en så alvorlig diagnose, og det er meget skræmmende at blive sendt hjem kun med besked om at komme igen til kontrol om tre måneder. Mange patienter føler stor skyld og skam over at få type 2-diabetes, som er relateret til livsstil. De føler sig meget alene om at tackle sygdommen, der almindeligvis forbindes med ældre mennesker, og som lægens kommunikation oftest er indrettet efter. Det kan også bidrage til forklaringen på de unges patienters forholdsmæssige dårlige helbred”, siger Anne Bo.

Ikke kun et individuelt problem

Normalt er type 2-diabetes en sygdom, der rammer omkring 60-års alderen, men en opgørelse fra Steno Diabetes Center Copenhagen viste tidligere i år, at Danmark følger den internationale tendens med, at stadig flere yngre får sygdommen.
Det er dog et komplekst spørgsmål, hvorfor gruppen af yngre diabetespatienter vokser, fortæller Helle Terkildsen Maindal, professor i sundhedsfremme ved Aarhus Universitet, forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen og sidsteforfatter på forskningsstudiet.

”Fedme og inaktivitet er med til at udløse diabetes hos personer, som måske er arveligt disponeret eller har en større genetisk betinget risiko for diabetes. Derfor spiller madvaner og bevægelse en stor rolle i forebyggelsen”, siger professor Helle Terkildsen Maindal. Men hun vil gerne arbejde for, at type 2-diabetes ikke gøres til et individuelt problem, selv om man selv kan gøre meget for at forhindre sygdommen i at forværres.

”Det er en sygdom, som i høj grad er betinget af det samfund, man lever i, og de levevilkår og vaner, der er. Det er ikke uvidenhed eller dovenskab, der fører til, at halvdelen af de 35-44 årige i Danmark er overvægtige og dermed i risiko for at udvikle bl.a. type 2-diabetes. Det handler om samfundets strukturer, arbejdslivets vilkår og fx vaner med bevægelse og mad. Dertil kommer et sundhedsvæsen, som ikke er hensigtsmæssigt indrettet til denne gruppe. Vi ved fx, at aldersgruppen har svært at komme til kontroller, fordi de foregår midt i arbejdstiden. Vores næste studier handler om, hvordan vi tilrettelægger behandling og støttetilbud efter målgruppens behov. Det gør vi bl.a. ved at involvere aldersgruppen selv og deres behandlere i udviklingen af de forebyggende og behandlende tilbud”, fortæller Helle Terkildsen Maindal.

 

Bag om studiet:

Studietype: Tværsnitsstudie

Samarbejdspartnere: Studiet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Danish Centre for Strategic Research in Type 2 Diabetes, og the Danish Diabetes Academy og patienter. Professor Helle Terkildsen Maindal, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, er hovedvejleder.

Finansiering: Styrelsen for Uddannelse og Forskning. Sundhedsstyrelsen. Diabetesforeningen. Donation fra Novo Nordisk A/S. The Danish Diabetes Academy, som er støttet af Novo Nordisk Fonden og Region Syddanmark.   

Link til videnskabelig artikelhttp://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/dmrr.2968/abstract

 

Kontakt:

Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Anne Bo
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
M: 20 21 31 75
E-mail: anne.bo@ph.au.dk

Professor i sundhedsfremme Helle Terkildsen Maindal
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Steno Diabetes Center Copenhagen
M: 25 46 23 20
E-mail: htm@ph.au.dk

 

 

Forskning, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Folkesundhed, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Ph.d.-studerende, Offentligheden/Pressen