Vil skolereformen skabe en helt nye skole her i 200-året
for indførelsen af undervisningspligten i Danmark?
Artiklerne er fra seneste nummer af Asterisk
Af Hanne Løngreen, institutleder for Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet
»I august 1959 startede jeg i børnehaveklassen i byen med mottoet ‘rask må det gå’. Børnehaveklassekonceptet havde byen indført mange år før inspireret af schweiziske metoder. Vi var 27 elever og en børnehaveklasselærerinde.«
Af Mathilde Weirsøe og Peder Holm-Pedersen
Trods talrige skolereformer er skolens grundlæggende elementer stort set forblevet de samme, siden de første undervisningspligtige børn satte sig på skolebænken for 200 år siden. Professor Jens Rasmussen forklarer, hvorfor reformer har haft så svært ved at påvirke livet i klasselokalerne, og hvorfor den kommende reform trods alt har bedre chancer for at gøre en forskel.
Af Camilla Mehlsen
Historieskrivning hylder typisk konger og skelsættende datoer, men nyt epokegørende værk om dansk skolehistorie er en hyldest til skolens hverdagsliv og mangfoldighed. Med hårde bænke, en lugt af pibesovs, tørst og tissetrang. Den nye skolehistorie lander i et særligt skoleår: 200 år med undervisningspligt og ny folkeskolereform.
Af Annette Haugaard
Engang skulle de tie stille, i dag bliver de hørt langt ind den politiske inderkreds. Alligevel har vi måske udviklet knap så demokratisk en skoleelev, som det ellers var meningen, med oprettelsen af elevråd, klassens time og samfundsfag på skemaet, lyder det fra adjunkt Iben Vyff.
Af Annette Haugaard
Aldrig har forventningerne til skolelederen været større end i dag, hvor han både skal styre økonomi, udvikle pædagogik og balancere modsatrettede interesser. Men det er ikke nyt, at kommunen blander sig i skoleledelse, ligesom skolelederens loyalitet også har været til debat mange gange før, siger adjunkt Justine Grønbæk Pors
Af Annette Haugaard
En lærer skal ikke bare være fagligt stærk, skabe trivsel i klassen og forstå elevernes personligheder, som idealerne lød i henholdsvis 1950’erne, 70’erne og 90’erne. Nu skal hun det hele på én gang for at være professionel, siger lektor Helle Bjerg.
Fortalt til hhv. Maj Juni, Camilla Mehlsen, Peder Holm-Pedersen og Mathilde Weirsøe
Hvis det stod til dig, hvordan ville skolen så se ud i 2030? Asterisk har talt med fem forskere, der hver giver deres vision for fremtidens skole.
Af Signe Tonsberg
Pædagogen har indtil nu spillet en birolle – men dog en væsentlig en af slagsen – i skolen. Men hvis ambitionerne om at skabe en inkluderende skole med fokus på læring og forebyggelse af negativ social arv skal nås, skal pædagogerne have en af hovedrollerne. Hvis skolen altså tør give plads.