Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Aarhus Universitet får syv nye Sapere Aude Forskningsledere

Syv forskere fra Aarhus Universitet er udnævnt til Sapere Aude Forskningsledere og modtager i alt ca. 43 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Formålet med bevillingerne er at styrke dansk forskning bredt inden for alle videnskabelige hovedområder.

20.11.2020 | Henriette Stevnhøj

Ny-nationalisme på det universitetspolitiske område, metoder til at finde rent grundvand og det romerske imperiums økonomi gennem århundreder. Det er nogle af de områder, de syv nye Sapere Aude Forskningsledere på Aarhus Universitet skal udforske i fremtiden.  

Sapere Aude Forskningsleder-bevillingerne tildeles projekter, som forventes at forny dansk forskning og skabe fundamentet for fremtidig excellencecentre og forskningsmæssige nybrud. Sådan lyder det fra bestyrelsesformanden for Danmarks Frie Forskningsfond, David Dreyer Lassen, i forbindelse med udnævnelsen.

”Sapere Aude giver unge, talentfulde forskere mulighed for at forske i det, de brænder for. Det giver et stærkt forskningsberedskab med forskningsledere, der tænker nyt og kan organisere produktion af ny viden”, siger David Dreyer Lassen.

36 forskere i Danmark er udnævnt til Sapere Aude Forskningsledere med bevillinger for i alt 220 mio. kroner. 

De syv nyudnævnte forskningsledere fra Aarhus Universitet


Se alle forskningsledere med forskningsprojekter og beløb, som er tildelt fra DFF. 

Omtalen er baseret på Danmarks Frie Forskningsfonds pressemeddelelse.

Bevillinger og priser, Forskning, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet, Videnskabelig medarbejder, Teknisk/administrativ medarbejder, Offentligheden/Pressen