Den franske stats forskningsinstitut, CNRS, har spottet Aarhus Universitet som en mulig partner i forskningssamarbejder, der kan gå på tværs af flere nationer. Det fortæller Hans Erik Bøtker, konstitueret dekan ved Health, efter CNRS’ besøg i Aarhus.

29.10.2021 | Henriette Stevnhøj

Centre national de la recherche scientifique – den franske stats forskningsinstitut – er med 33.000 ansatte, et årsbudget på 3,3 millarder euro og mere end 1000 forskningsenheder spredt ud over kloden en af verdens mest eftertragtede akademiske samarbejdspartnere. Nu har forskningsmastodonten fået øje på Aarhus Universitet, og en delegation på 15 personer fra CNRS aflagde et såkaldt forskningsstrategisk besøg på AU i ugen op til efterårsferien.

”Det franske visit er en kolossal stor anerkendelse af AU og kan lede til fælles forskningsprojekter”. Det vurderer Hans Erik Bøtker, konst. dekan ved Health og forleden også vært for de franske gæster på vegne af universitetsledelsen.

”CNRS og AU har et fælles ståsted i den forstand, at vi bedriver grundforskning i samfundets tjeneste. CNRS har dertil et enestående stort internationalt netværk og partnerskaber, som er relevante og væsentlige for AU at medvirke i. Vi kan til gengæld byde ind med fremragende forskning”, siger Hans Erik Bøtker.  

Gensidig faglige nysgerrighed

CNRS-delegationen ankom til Aarhus Universitet den 12. oktober og efter en fælles modtagelse i Frandsensalen fordelte de franske repræsentanter sig til møder med fagmiljøerne på Artictic Research Centre, Institut for Datalogi, Arts og Health.

Prodekan for Forskning på Arts, Anne Marie Kragh Pahuus, kunne byde fire af de franske gæster særligt velkommen på Arts. Her tog samtalen udgangspunkt i tværgående indsatser som historiebrug og kollektiv erindring, Environmental Humanities, Digital Humanities og flere andre informationsvidenskabelige indsatsområder, som eksempelvis urban digital innovation.

Det blev en lejlighed til at introducere repræsentanterne fra det franske instituts forskere fra humaniora og samfundsvidenskab for nogle af de tværgående satsninger og miljøer, som står meget stærkt på Arts. Flere af dem ræsonnerede tilmed utroligt godt med CNRS’ egne forskningsområder, siger Anne Marie Kragh Pahuus.

”Fx identificerede vi oplagte samarbejdsmuligheder mellem deres forskere inden for resiliens i samfundsmæssig forstand og den stærke forskning på Arts inden for borgerinddragende kulturarvsstudier, IT-design og de kulturelle og sociale forudsætninger for grøn omstilling”, siger Anne Marie Kragh Pahuus.

Hun er bekendt med, at flere forskere fra Arts allerede har gode kontakter til forskere på CNRS, og hun oplevede en oprigtig faglig gensidig nysgerrighed. Forbindelsen til fransk forskning og formidling af forskning er i forvejen cementeret ved at den danske version af den årlige internationale ’Nuits des Idées’ afholdes i Aarhus.

”Jeg var særligt begejstret for at se, hvordan CNRS-repræsentanternes fokus i mødet helt tydeligt var på forskning og god forskningskvalitet og forskningsformidling. De var interesserede i at identificere de forskningsmæssige styrker, som begge institutioner besidder, og i hvordan de kunne tænkes at berige hinanden yderligere i et styrket videre samarbejde. Det ser jeg store perspektiver i – og det er en konkret og fagnær tilgang, der sikrer det bedste udbytte af sådanne møder. Derfor er det også så vigtigt for universitetet at styrke og opdyrke internationale alliancer”, siger Anne Marie Pahuus. 

Svært ikke at benoves

Hans Erik Bøtker fulgte en lille flok til Skou Bygningen, hvor de blev introduceret til blandt andet NeuroCampus Aarhus, som er grundforskning i neurovidenskab i kombination med klinisk forskning, og til iPsych, forskning i psykiatri og genetik.

Hans Erik Bøtker tøver ikke med at kalde besøget en ’virkelig god oplevelse’. 

”Nu er det let at begejstres over at mødes fysisk, hvor vi kan se hinanden i øjnene og fremvise vores smukke campus. Men jeg har også en stærk oplevelse af, at vi ramte plet i forhold til, hvad CNRS efterspørger, når de ser sig om efter forskningspartnere. Eksempelvis ved, at vi er godt organiserede, er veludstyrede på den teknologiske side og har et ambitionsniveau, som modsvarer deres forventninger,” siger Hans Erik Bøtker.

Han står ikke tilbage med oplevelsen af, at AU er en lilleput-forskerinstitution, som bejler til en overlegen part.

”Slet ikke. Vi har gjort os bemærket på forskellige fronter, der er attraktive hos CNRS. Selv om jeg kan blive benovet over så fornemt et besøg, så kommer de jo ikke for vores skyld, men fordi de ser et potentiale. Det samme gør vi, så det er gensidigt,” siger Hans Erik Bøtker.

CNRS kan blive rygstød

CNRS’ mål om at løse verdens største udfordringer på klima-, sundhed- og samfundsområdet sker sammen med forskningsinstitutioner rundt om i verden. Det franske centers strategi er at udse sig partnere, som de vurderer kan opfylde kravene til excellent forskning, og så faciliterer de samarbejder på tværs af discipliner, forskningsinstitutioner og nationer.

”Med CNRS i ryggen er der potentiale for AU. Både for at skalere fremtidige projekter op i en international målestok og for at få del i de eksempelvis store EU-fondsbevillinger, som CNRS er dygtige til at tiltrække,” siger Hans Erik Bøtker. Han betoner, at der endnu ikke er konkrete aftaler på bordet.

”Nu skal CNRS hjem og tænke over, hvad de har set og hørt. Vi gjorde et godt indtryk – det stod meget klart, da delegationens leder, professor og CNRS’ forskningsleder, Alain Schuhl, takkede for dagen. Han var imponeret over, hvad han havde set på Aarhus Universitet, og jeg håber, at det kommer os til gode,” siger Hans Erik Bøtker.  

Besøget i Aarhus var led i CNRS’ rundtur i Norden, som også indbefattede besøg på Københavns Universitet.