Arbejdet med en ny model for uddannelsesfinansiering er ikke en spareøvelse, sagde ministeren på et dialogmøde om taxametersystemet.

05.02.2016 | Anders Correll

Uddannelses-og forskningsminister Esben Lunde Larsen havde den 4. februar inviteret til dialogmøde om nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Deltagerne var en bred kreds af repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer og studenterorganisationer.

Ministeren slog indledningsvist fast, at dialogen om det nye system var ham magtpåliggende. At der ikke er tale om en spareøvelse, men at det nuværende system skal betragtes som en god gammel kollega, der med årene har fået nogle dårlige vaner. Ministeren lagde i øvrigt vægt på, at et ny bevillingssystem skal belønne kvalitet i uddannelserne og have fokus på, at uddannelse skal føre til job. Samtidig skal det understøtte, at vi også i fremtiden har gode uddannelser i hele Danmark.

Netop beskæftigelse og regionalisering var gennemgående temaer ved den efterfølgende debat, hvor rektor Brian Bech Nielsen sad i panelet sammen med rektor ved VIA University College, Harald Mikkelsen, rektor ved Erhvervsakademi Kolding, Niels Egelund, samt rektor ved Aarhus Maskinmesterskole, Anders Hanberg Sørensen.

Brian Bech Nielsen lagde i sit oplæg til debatten vægt på følgende:

• at det nuværende finansieringsniveau overordnet bør fastholdes
• at modellen er simpel og har en høj grad af forudsigelighed og gennemsigtighed.
• at vi er skarpe på institutionstypernes opgavefordeling.

Han gjorde det også klart at beskæftigelsesaspektet ikke bør indgå i nyt system, idet dette allerede håndteres via dimensioneringen, og at målet ikke er at flytte midler mellem de forskellige uddannelsessektorer:

”Universiteter har til opgave at udbyde uddannelser baseret på internationalt konkurrencedygtig forskning og bør finansieres derefter. Professionshøjskolers og erhvervsakademiers opgave er absolut lige så vigtig en samfundsopgave, men målet og kvalitetsbegrebet er ikke det samme”, sagde rektor og løftede samtidig sløret for Aarhus Universitets tanker om en ny uddannelsesfinansiering ved universiteterne. Udgangspunktet er, at man fordeler på hovedområdeniveau og efter tre kategorier:

1. En aktivitetsbaseret del på 20%, hvor aktiviteten f.eks. måles ved STÅ - eller gerne bestand.
2. En mindre grundbevilling, som blandt andet tager højde for ekstra høje omkostninger ved eksempelvis infrastruktur, småfag og andre særlige forhold.
3. En større hovedandel som understøtter og honorerer høj faglig kvalitet.

Brian Bech Nielsen begrundede de valgte kvalitetsparametre med, at universitetsuddannelserne er forskningsbaserede, og at kvaliteten af forskningsbasen derfor er helt afgørende.

”STUD/VIP ratioen siger noget om de studerendes chance for at interagere med forskere. Eksterne midler per VIP siger noget om forskningsmiljøets styrke, målt som konkurrencekraft ved hjemtag af bevillinger", sagde rektor og påpegede, at sidstnævnte også siger noget om erhvervssamarbejde,  da disse midler ofte hjemtages sammen med virksomheder.

Modellen kan i øvrigt anvendes for de andre sektorer med udgangspunkt i de kvalitetsparametre, der er relevante for deres uddannelser.

Undgå dobbeltstyring

Ved den efterfølgende debat var der bred opbakning blandt institutionerne om, at beskæftigelse og regionalisering ikke bør indgå i et nyt system, og at disse parametre bør håndteres særskilt. Vi skal for alt i verden undgå dobbeltstyring, lød det samstemmende.

Flere erhvervsorganisationer pegede dog på beskæftigelse og livsløn som gode parametre til at gøre et uddannelsesfinansieringssystem mere samfundsrelevant.

Hertil svarede Brian Bech Nielsen:

”Relevans, beskæftigelse og regionalisering er meget vigtige aspekter for vores uddannelser, men det skal styres med særskilte ordninger, hvor vi nu har fået dimensionering, der tager højde for beskæftigelsen,” sagde rektoren, som advarede på det kraftigste mod kun at styre efter økonomiske mål.

”Vi har et rigt samfund, som i høj grad har brug for sociale og kulturbærende værdier. Men hvordan værdisætter vi disse? Hvordan værdisætter man relationer mellem mennesker – for at sige det rent ud, hvordan værdisætter vi Humaniora? Det må vi ikke glemme i bestræbelserne på at gøre uddannelserne relevante.  

Mødet og indkaldelse af høringssvar var de første step i arbejdet med et nyt bevillingssystem. Nu nedsættes også en teknisk referencegruppe med repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne, som kan bistå i forhold til tekniske spørgsmål samt en dialoggruppe med repræsentanter fra en række organisationer.

Arbejdet med nyt bevillingssystem forventes afsluttet i 2017.

• Se Aarhus Universitets indspil om nyt uddannelsesfinansieringssystem