Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Gigtmedicin kan have effekt på depression

Smertestillende og betændelseshæmmende medicin, der bruges mod muskelsmerter og gigt, kan have en gavnlig virkning på depressionssymptomer.

15.10.2014 | Henriette Stevnhøj

Gigtmedicin kan virke godt på depression, viser en metaanalyse, som stud.med. Ole Köhler har lavet sammen med forskere fra AU og KU.

Ordinær smerte – og betændelseshæmmende medicin, der kan købes i håndkøb på apoteket, kan også være effektivt i behandlingen af depressionsramte. Det viser den hidtil største metaanalyse, som en forskergruppe fra Aarhus Universitet netop har offentliggjort i det amerikanske forskningstidsskrift JAMA Psychiatry. Metaanalysen er baseret på 14 internationale studier med i alt 6262 patienter, der enten led af depression eller havde enkelte depressionssymptomer.

Op mod 15 procent af den danske befolkning kan på et tidspunkt i livet forvente at blive syg af depression. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at depression ligger i top 5, når tab af livskvalitet og leveår bliver gjort op. Så der er tale om en meget alvorlig lidelse, som forskere verden over konstant forsøger at finde mere effektive behandlinger for.

Inden for de seneste år har forskningen vist en sammenhæng mellem depression og fysiske sygdomme, såsom smertetilstande eller infektioner hos den enkelte patient.

”Metaanalysen understøtter denne sammenhæng og påviser desuden, at betændelseshæmmende medicin i kombination med antidepressiva kan have en effekt mod depression. Tilsammen giver det et betydningsfuldt resultat, da det på langt sigt styrker muligheden for at kunne give den enkelte patient en personligt tilpasset behandling,” siger stud.med. Ole Köhler, der er førsteforfatter på den videnskabelige artikel og medlem af forskergruppen fra Aarhus Universitet.

Nyt spor i depressionsforskning

Det afgørende nye ved metaanalysen er, at det er første gang, at forskere kan være så skråsikre omkring effekten af behandling med de såkaldte anti-inflammatoriske lægemidler.

”Dog skal disse effekter altid opvejes mod de mulige bivirkninger ved de anti-inflammatoriske lægemidler. Vi mangler at afklare, hvilke patienter, der har gavn af medicinen, og i hvor store doser”, siger Ole Köhler.

”Det største problem med depression er, at vi ikke kender årsagerne til, hvad der udløser lidelsen hos den enkelte. Få studier antyder, at valget af antidepressiv medicin kan vejledes ud fra en blodprøve, der måler, om der er en betændelseslignende tilstand i kroppen. Andre studier viser at den samme blodprøver kunne bruges til at vejlede om en depressiv patient kan behandles med anti-inflammatorisk medicin, der virker bedre når der er en betændelse tilstede samtidig med depressionen. Dog skal disse fund efterprøves, før de kan implementeres i den kliniske hverdag,” siger Ole Köhler.

Han understeger, at det ikke er muligt at konkludere ud fra metaanalysen, at en betændelsestilstand alene kan være forklaringen på en depression.

”Analysen skal ses som en væsentlig milepæl i forskningssammenhæng, og den kan være et pejlemærke for, hvad fremtidige forskningsprojekter og behandling skal fokusere på,” siger Ole Köhler.


 

Fakta:

  • En metaanalyse er en metode, som gør det muligt at kombinere resultaterne fra flere studier til et samlet resultat.  
  • Metaanalysen om effekt af anti-inflammatoriske lægemidler mod depression er lavet af en forskergruppe med deltagere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
    Aarhus Universitet: stud.med. Ole Köhler; professor Ole Mors, Københavns Universitet: læge Jesper Krogh og læge, ph.d. Michael Benros, professor Merete Nordentoft og støttet af The Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH

 

 

Yderligere informationer

Stud.med. Ole Köhler

Forskningsenheden P

Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Mobil: +45 23420661

Mail: karlkoeh@rm.dk

Forskning, Forskning, Alle grupper, Ekstern målgruppe, Health, Health