Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hvorfor låne penge til nogen, som ikke kan betale tilbage?

Danskernes samlede misligholdte gæld er fordoblet siden 2008 og er i dag over 16 milliarder kroner. Hurtige forbrugslån og detailhandlens kundekort kan være ”farlige produkter” på linje med f.eks. kemikalier i tøj og mad, som befolkningen skal beskyttes imod, mener finansjuridisk forsker fra Aarhus Universitet, som opfordrer til at kigge på lovgivningen om forbrugerkredit.

09.04.2014 | Andreas G. Jensby

Den misligholdte gæld medfører både store personlige problemer men også store samfundsmæssige problemer i form af f.eks. psykiske belastning og nedsat produktivitet.

Skal det fortsat være en folkeret at kunne købe på kredit hos f.eks. Bauhaus, IKEA, H&M eller Fona og i Magasin? Ser man på udviklingen i den samlede misligholdte gæld i Danmark, må svaret være klart nej. Siden krisen indtrådte i 2008, er den misligholdte gæld i Danmark vokset til det dobbelte – fra omkring 8 mia. til 16 mia. kroner, og krisen har altså ikke lært os økonomisk ansvarlighed.

Problemet ligger ikke alene i, at de overgældsatte danskere ikke kan betale pengene tilbage og dermed leve op til det ansvar, der er forbundet med at låne. Den misligholdte gæld udgør også et stort samfundsmæssigt problem. I Sverige har forskere tidligere anslået, at befolkningens gæld koster samfundet mellem 30 og 50 milliarder, fordi bl.a. den psykiske belastning for de gældsatte personer og familier ofte fylder så meget i hverdagen, at det fører nedsat produktivitet, stress, fysisk og psykisk sygdom samt en deraf øget belastning af sygehusvæsenet med sig. Der er ikke lavet en lignende undersøgelse i Danmark, men konsekvenserne ligger nok ikke så langt fra vores naboland.

Giver eller tager vi kredit?
Med erkendelsen af at det ikke kun har individuelle konsekvenser, men i høj grad også kollektive, når man optager lån eller handler på kredit uden at kunne betale tilbage, bør fokus i langt højere grad vendes mod dem, der yder lån og kredit. Det mener lektor, ph.d. ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Tanja Jørgensen.

”Vi beskytter forbrugerne mod rigtig mange ting, som er skadelige, men vi overser, at for nem adgang til kredit og lån på linje med andre produkter kan være skadeligt, fordi forbrugerne stifter mere og mere gæld og ikke kan betale tilbage. Det er ikke nok at advare. Mange folk læser ikke informationer og advarsler. En højere grad af ansvarlig kreditgivning handler om at afstå fra at yde lån og kredit, som folk ikke vil kunne betale tilbage,” siger Tanja Jørgensen.

Overgældssætning som følge af forbrugeres låntagning har stor indflydelse på et lands finansielle stabilitet, hvilket EU også har nævnt i sin evaluering af forbrugerkreditdirektivet fra 2008 og i et nyt direktivforslag til boliglån, som snart bliver vedtaget. Men ifølge Tanja Jørgensen er forebyggelse af overgældsætning og de samfundsmæssige konsekvenser heraf fortsat et overset hensyn i den lovgivning, som vi har i dag.

I Australien smiler de af os
Tanja Jørgensen har i sin ph.d.-afhandling set på, hvordan lovgivningen om forbrugerkredit kan indrettes, så långivning sker på en ansvarlig måde, og færre mennesker ender med at overgældsætte sig. Det har hun bl.a. gjort ved at studere den lovgivning, som Australien vedtog i 2009, og som i langt højere grad beskytter befolkningen mod at overgældsætte sig. Det sker ved i højere grad at flytte ansvaret for lån fra låntager til långiver.

”I Australien undrer de sig over vores gammeldags indstilling til kreditgivning og sagde, ”hvorfor låne penge til nogen, som ikke kan betale tilbage? Det er da ulogisk.” I Danmark ser vi det som folks eget ansvar, og staten må ikke være paternalistisk og regulere det. Argumentet kan være gyldigt i andre sammenhænge, men her koster privatpersoners gæld os alle sammen dyrt,” siger Tanja Jørgensen og fortsætter:

”Ansvarlig kreditgivning handler ikke om, hvorvidt lånet er rentefrit eller ej. Det handler om, hvorvidt folk kan betale det tilbage. Har du ikke råd, har du ikke råd. Derfor kan f.eks. detailhandlens kundekort med rabat og kredit være tillokkende for mange, som måske drømmer om en ny sofa, men som ikke har råd. Det er de mange bække små, der vokser og medfører den store samlede misligholdte gæld, som er rigtig dyr for samfundet” forklarer hun.

Tanja Jørgensen modtog i 2013 talentforskerprisen på det finansielle område for sin forskning. Læs mere her

Yderligere information

Lektor, ph.d., Tanja Jørgensen
Leder af Research Group on Law and Finance
Juridisk Institut
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences

Mail: tanjaj@jura.au.dk
Tlf.: 871 65658
Web

Forskning, Alle grupper, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet