Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nye parkeringsregler på Trøjborgvej, Tåsingegade og i Nobelparken

Fra den 28. november 2016 skal du registrere din bil for at kunne parkere på Trøjborgvej, Tåsingegade og i Nobelparken.

29.11.2016 | Marie Lærke Justesen

Foto: Colourbox

Du registrerer din bil på AU’s side om ’digital parkering’.

Du modtager ikke en bekræftelse på, at du har registreret din bil, men du kan tjekke, at du er korrekt registreret ved at logge på ’digital parkering’.

Du kan registrere to biler med dit AU ID, men begge biler må ikke holde parkeret på AU’s parkeringspladser samtidig. 

Når du har registreret din bil, kan P-vagten se, at du har tilladelse til at parkere på området ved at scanne bilens nummerplade.

Som medarbejder på AU kan du også registrere gæsteparkering via ’digital parkering’. Det giver gæsten mulighed for at holde på de parkeringspladser, der ellers er forbeholdt medarbejdere. Du kan kun registrere gæster for én dag ad gangen.

 

Parkeringsområder

På Trøjborgvej og i Tåsingegade er parkering fremover tilladt for registrerede biler mandag–fredag kl. 07.00–17.00. Der er fri parkering for alle i det øvrige tidsrum.

I Tåsingegade er der desuden etableret et gæsteparkerings-område, hvor parkering er tilladt i 4 timer mandag–fredag kl. 07.00–17.00. Der er fri parkering i øvrige tidsrum.
Gæsteparkeringen i Tåsingegade – markeret med rød cirkel.

I Nobelparken er parkering fremover tilladt for registrerede biler i de grønne og grå områder på oversigtskortet alle dage kl. 00.00–24.00.  Det er desuden tilladt for gæster at parkere i max 4 timer alle ugens dage i de grå områder på oversigtskortet.
Oversigtskort - parkering i Nobelparken.

P-kældrene i Nobelparken er stadig forbeholdt medarbejdere i Nobelparken. Her skal du bruge dit adgangskort for at parkere. P-kældrene deles med to private virksomheder, der også holder til i Nobelparken - COWI og PWC.

 

Handicapparkering i Nobelparken

Handicappladserne i Nobelparken må benyttes med gyldigt handicapskilt i bilen. Du behøver ikke at være registreret via 'digital parkering' for at bruge Nobelparkens handicapparkering.

 


Hvis du har brug for teknisk hjælp til digital parkering, kontakt venligst:
Lars Bo Nørgaard
, specialkonsulent, AU Bygninger og Økonomi
lbn@au.dk
24528249 / 87152269

Spørgsmål om parkering i Nobelparken:
Lars Mitens, teknisk chef, Arts
mitens@au.dk
28992240

Spørgsmål om parkering på Trøjborgvej og Tåsingegade:
Eigil Jensen, teknisk chef, Aarhus BSS
eje@au.dk
40372188

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Enhedsadministration