-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
-
Forskning
Aktuel forskning
Talent
-
Samarbejde
Gymnasier
Myndigheder
Alumner
- Om AU
Hvordan arbejder hjernen med sproget? Det udforsker lektor Mikkel Wallentin i et projekt under Interacting Minds, hvor han trækker på sin faglige baggrund i dramaturgi og kognitiv semiotik, som han kombinerer med hjernescanninger.
18.06.2014 |
”For de fleste er det sværere at forstå omvendt ordstilling end ligefrem ordstilling. Hjernen skal normalt bruge mere tid på sætningen ”hende elsker han” end den mere almindelige ordstilling ”han elsker hende."
”For de fleste er det sværere at forstå omvendt ordstilling end ligefrem ordstilling. Hjernen skal normalt bruge mere tid på sætningen ”hende elsker han” end den mere almindelige ordstilling ”han elsker hende."
Men hvorfor det? Og hvad siger det om vores hjerners måde at forstå sprog på? Har vi en bestemt ordstillingsmekanisme i hjernen, der styrer vores sprogforståelse, eller er det, fordi hjernen er blevet trænet til at forvente en særlig ordstilling?
For at finde svaret har han scannet hjerneaktiviteten hos mennesker, når de skulle forstå sætninger med omvendt ordstilling. Men i nogle tilfælde blev den omvendte ordstilling placeret i en kontekst, hvor man ville forvente den, for eksempel efter ”Peter hader piger, undtagen Lise.” Her er det naturligt at sige ”hende elsker han.”
”Vores hjernescanningsforsøg viser, at ligefrem ordstilling er lettest at forstå, fordi hjernen er vant til at få budskaber serveret i den form. For når vi placerer omvendt ordstilling i en kontekst, hvor vi forventer den, så er den lige så let at forstå. Vi kalder det prædiktiv kodning. Hjernen laver simpelthen en form for statistik på baggrund af de mange sproglige indtryk og erfaringer, den får, og opbygger på den måde systemer af sproglige forventninger, som igen danner grundlag for nye sprogforståelser.”
Yderligere oplysninger
| Lektor Mikkel Wallentin Telefon: 8716 3186 mikkel@.au.dk |
