Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Træning kan reducere symptomer og bremse sygdomsudvikling

Veltilrettelagt fysisk træning er så godt som uden bivirkninger og også en samfundsmæssig billig form for behandling af bl.a. neurologiske og ortopædkirurgiske patienter. Sådan siger ny professor Ulrik Dalgas fra Aarhus Universitet.

10.11.2020 | Sabina Bjerre Hansen

Ulrik Dalgas er ny professor i idrætsbiologi og sundhed på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.

Ulrik Dalgas er ny professor i idrætsbiologi og sundhed på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Foto: Melissa Yildirim, AU Foto.

Tilpasset fysisk træning for både patienter med kronisk sygdom og for patienter, der indlægges eller opereres, har vist sig langt vigtigere, end man tidligere har troet. Ulrik Dalgas forsker i, om træning kan bruges til at fjerne eller mindske symptomer hos forskellige patientgrupper. Han fokuserer særligt på effekten af fysisk træning for neurologiske patienter, fx sklerosepatienter og patienter med Parkinsons sygdom, men interesserer sig også for træning af ortopædkirurgiske patienter.

Forskningen har direkte betydning for hverdagen og for livskvaliteten hos personer med kronisk neurologisk sygdom, fordi den rette træning kan reducere symptomer og muligvis endda forsinke sygdommens udvikling. For patienter, der skal have en ny hofte eller et nyt korsbånd, kan den rette træning accelerere genoptræningen, så patienten hurtigere kan vende tilbage sin hverdag og evt. sportsgren.

Kontakt

Professor, ph.d. Ulrik Dalgas
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 40 12 303 9
Mail: dalgas@ph.au.dk

Navnenyt, Ph.d.-studerende, Health, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Folkesundhed, Videnskabelig medarbejder, Offentligheden/Pressen