Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Aarhus i bevægelse // bevægelse i Aarhus

Hvordan skaber vi en by for alle, som understøtter en fysisk aktiv livsstil for alle aarhusianere? Det spørgsmål diskuterede en række forskere, fagfolk og politikere d. 30. august, da Center for Sundhedssamarbejde og Aarhus Kommune inviterede kommunale ledere til inspirationsworkshop om et Aarhus i bevægelse.

07.09.2017 | Josefine Dalsgaard

Hosea Dutschke, direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, bød velkommen på VIAs Campus C med en gang ”Jorden er giftig” og et budskab om, at det skal være sjovt at bevæge sig. Samtidig understregede han, at målet med dagen var at lade forskere, fagfolk og politikere inspirere af hinanden og slå hovederne sammen på flere niveauer. Det er ifølge Hosea Dutschke en nødvendighed for, at Aarhus i fremtiden kan være en by i bevægelse.

Behovet for at sætte fokus på bevægelse i byrummet er stort, da det estimeres, at 30-40% af den voksne danske befolkning har en fysisk inaktiv livsstil. Det kan få helbredsmæssige konsekvenser som hjertekar-sygdomme, diabetes og kræft. Samtidig viser undersøgelser, at to tredjedele af verdens befolkning i 2050 vil bo i byer. Derfor var tre forskere, to arkitekter og en repræsentant fra foreningslivet inviteret til på 7 minutter at give deres faglige bud på, hvordan byens indretning kan bruges til at imødekomme denne store fremtidige folkesundhedsmæssige problemstilling.

’Sitting is the new smoking’

Første oplægsholder var professor Jens Troelsen fra forskningsenheden Active Living, der fremhævede inaktivitet som en af det 21. århundredes største folkesundhedsmæssige udfordringer. Han redegjorde for, hvordan den gennemsnitlige europæiske borger sidder ned mellem seks og syv timer dagligt og proklamerede, at ”stitting is the new smoking”. Han italesatte yderligere, hvorledes fysisk inaktivitet adskiller sig fra andre folkesundhedsmæssige udfordringer ved ikke at kunne afhjælpes af politiske reguleringer på samme måde som rygning og sukkerforbrug.

Efterfølgende supplerede arkitekt og ph.d.-studerende ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) Sidse Carroll ved at understrege, hvordan små løsninger, kan spille en stor rolle. Hun gav både nationale og internationale eksempler på byrumsindretning, som ikke blot forebygger livsstilsstilsygdomme, men som også har en positiv indvirkning på trivsel, mental sundhed, kognitive funktioner og medborgerskabsfølelse.

Borgerne skaber byen

Borgernes rolle var et gennemgående tema på workshoppen og oplægsholderne fremhævede vigtigheden af at have fokus på borgeren i den kommunale planlægning og udførelse. Især Louise Fabian, der er lektor ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet lagde vægt på, hvordan byens kultur, som er drevet af borgerne, er og bør være katalysator for byudvikling og herunder bevægelsesorienterede design. Hun opfordrede politikere fra Aarhus Kommune til at imødekommen paradigmet ”den performative by”, hvor kultur er drivkraft i byudvikling. Derudover italesatte hun sammen med de andre oplægsholdere, at borgerens interesser og forhold skal være i centrum, når projekter initieres. Topstyret byrumsdesign kan ikke alene drive forandring, men i stedet må kommunen søge en balance mellem det planlagte og uplanlagte byrum med respekt for borgernes selvdrivende kraft i forsøget på at nå målet om et Aarhus i bevægelse.

Formand for DGI Østjylland Flemming Poulsen forsøgte i sit oplæg at provokere de lokale beslutningstagere lidt med det, han kalder for “kommunal kolonialisme”. Her henviser han til, at kommunen ofte lægger beslag på kommunale idrætsfaciliteter i Aarhus og bliver et benspænd for foreningslivets aktiviteter. Med afsæt i DGIs ”Bevæg dig for livet”- målsætning om, at 75 % af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, opfordrede han til øget samarbejde mellem kommune og foreningslivet, da begge parter arbejder for den samme sag; øget bevægelse blandt alle borgere.

I modsætning til Jens Troelsen, der startede dagen med at problematisere, hvordan den teknologiske udvikling kan påvirke befolkningens aktivitetsniveau negativt, argumenterede professor i datalogi Kaj Grønbæk, Aarhus Universitet for, at teknologi i høj grad kan fremme aktivitet. Han præsenterede eksempler som gynger med lys og lyd eller Pokémon Go, der har fået inaktive grupper verden over til at bevæge sig som aldrig før. At teknologiens betydning for bevægelse er paradoksalt understreger, at udviklingen af et aktivt Aarhus kræver grundig refleksion over, hvordan man bruger teknologien.   

Det urbane menneske

Arkitekt Louise Grassov, partner i tegnestuen Schulze+Grassov slog i sit oplæg et slag for at øge fokus på gaden som byens vigtigste rum. Gaden er et allerede eksisterende demokratisk hverdagsrum, hvortil alle har fri adgang samt lige ret til og muligheder for at handle, tale, interagere, reklamere og protestere. Derfor er det også her der er muligheder for at forme byens kultur og liv. Hun problematiserede en begyndende kulturændring i takt med at byerne vokser, hvor flere trafikanter og cyklister skal deles om pladsen i byrummet. Eksempelvis hastighedsoptimeres cykelstier, og det reducerer ifølge Louises optik koncentration og fokus. Hun opfordrede i den forbindelse til, at der på workshoppen kunne diskuteres punkter som innovative løsninger, cykelkultur og urban opførsel, som en del af moderne byrumsindretning.

Fælles front

Efter at have lyttet til forskere og fagfolks oplæg, var det tid for de kommunale ledere fra Teknik og Miljø og Sundhed og Omsorg til at trække i arbejdstøjet. Fordelt i grupper blev de bedt om at arbejde med spørgsmålet: Hvordan sikrer vi sammen byudvikling med plads til bevægelse i dagligdagen – konkret og strategisk? Rundt omkring i grupperne diskuteredes alt fra at forbedre toiletforhold for seniorer i byrummet og ”slow lanes” for cyklister til øremærkning af midler til at fremme bevægelse i byrummet samt ”Airbnb for idrætsfaciliteter”, så man via en app kan booke eksempelvis ledige tennisbaner i Aarhus Kommune.

Chef i Center for Byudvikling og Mobilitet Luise Pape Rydahl rundede dagen af med at takke for de spændende oplæg og fortalte om den videre proces for deltagernes input, der nu skal drøftes til på udvalgsmøder. Hun fremhævede det som vigtigt, at man fra Aarhus Kommunes side husker at fokusere på hvem det er, disse tiltag laves for samt hvordan kommunen får alle borgere med.


Kontakt

Josefine Dalsgaard, Projektmedarbejder
Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet
Mail: josefine.dalsgaard@au.dk

 

 

 

 

 

 

Arrangement, Forskning, Alle grupper, Susa, Susa