Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Årsfestens prismodtagere: Professor Bjørk Hammer og professor Lene Munksgaard

To forskere fra Aarhus Universitet har en helt særlig evne for at formidle deres viden fra universitetet til samfundet, og det hædres de nu for med Aarhus Universitets Jubilæumsfonds forskningsformidlingspris og pædagogisk hæderspris.

14.09.2017 | Ida Hammerich Nielson

Professor Lene Munksgaard modtager Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Forskningsformidlingspris, og porfessor Bjørk Hammer modtager Aarhus Universitets Jubilæumsfonds pædagogiske Hæderspris.

Aarhus Universitets Jubilæumsfond uddeler hvert år ved årsfesten to prisen: En Forskningsformidlingspris og en pædagogisk hæderspris. Begge priser bliver tildelt som en anerkendelse af fremragende og banebrydende formidling af viden fra universitetet til samfundet. Med prisen følger 100.000 kroner til prismodtageren.  

Professor Lene Munksgaard modtager Aarhus Jubilæumsfonds Forskningsformidlingspris. Hun er en af de førende skikkelser inden for den danske forskning i etologi og dyrevelfærd, og hendes formidlingsbidrag er med til at kvalificere både debatten om husdyrenes adfærdsbehov, lovgivningen om husdyr-velfærd og ikke mindst udviklingen af mere dyrevenlige staldsystemer.

Læs portræt af Lene Munksgaard

Professor Bjørk Hammer modtager Aarhus Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris. Han har igennem en længere årrække udvist stort engagement i de studerendes overgang fra gymnasium til universitet og har på eget initiativ lagt en stor indsats i at udvikle et nyt online læringsværktøj: Sci2u.dk.

Læs portræt af Bjørk Hammer

 

 

 

 

Alle grupper, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet, Forskning, Arrangement