Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Arla Food for Health Konference 2021

Kom med til Arla Food for Healths (AFH) årlige konference, som bliver afholdt den 29. september i Aarhus og online. Konferencen består både af præsentationer og en poster session, og du har nu mulighed for at indsende et abstract. Du er også velkommen, selv om du endnu ikke er involveret i AFH-forskning.

10.08.2021 | Health Kommunikation

Dato ons 29 sep
Tid 10:00 17:00
Sted Sønderhøj 14, Viby eller Arla Innovation Centre, Agro Food Park 19, Aarhus - og online

Den 29. september finder Arla Food for Healths (AFH) årlige konference sted på én af Arlas lokationer i Aarhus -  det kan enten blive Sønderhøj 14, Viby eller Arla Innovation Centre, Agro Food Park 19, Aarhus - og online.

På konferencen vil forskere fra AU og KU præsentere data fra AFH-finansierede forskningsprojekter. Disse projekter sigter mod at forstå sundhedseffekterne bag mejeriprodukter og -ingredienser, in-vitro, in-vivo og i kliniske forsøg.

Derudover er der inviteret to key note speakers: Rikard Landberg, der er professor på Chalmers University of Technology, og Dariush Mozaffarian, der er professor på Tufts University.

Rikard Landberg vil fortælle om mejeriprodukter i en individualiseret, bæredygtig kost, mens Dariush Mozaffarian vil fortælle om mejeriprodukters virkning på overvægt og kardiometabolisk helbred.

Se programmet her - Bemærk: Fra klokken 13.50 er programmet åbent for alle. Før klokken 13.50 er programmet rettet mod forskere, som er involveret i AFH-projekter eller som påtænker at sende en ansøgning til AFH.

Forskere, der beskæftiger sig med alle aspekter af ingrediensudvikling, fødevarevidenskab, fødevareteknologi og kostens virkning på sundhedsaspekter, er velkomne til at indsende et abstract til konferencen.

Ét abstract vil blive udvalg til en mundtlig præsentation og vil modtage en pris, mens de øvrige abstracts vil indgå i en poster-præsentation. Alle godkendte abstracts vil blive offentliggjort online efter konferencen.

Du er også velkommen til at deltage i konferencen uden at indsende et abstract. Tilmelding sker på abmoe@arlafoods.com - Du bedes venligst tilføje, om du er interesseret i at være til stede i Aarhus, eller om du ønsker at deltage online.

Konference, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Institut for Folkesundhed, Institut for Klinisk Medicin, Institut for Odontologi, Institut for Retsmedicin