Augustoprøret forløste års ydmygelser

Strejker og demonstrationer mod den tyske besættelsesmagt blev en del af gadebilledet i danske byer i august 1943. Urolighederne endte med at sætte Danmark i undtagelsestilstand i seks uger og førte til, at regeringen holdt op med at fungere.

29.08.2013 | Helge Hollesen

Slagsmål foran Ansgarkirken i Ålborg mellem en folkemængde og en lille gruppe tyske soldater på dagen for modstandsmanden Niels Erik Vangsteds begravelse d. 23. august 1943. Nationalmuseet).

 Af Helge Hollesen

Først var det Odense, så Esbjerg, så Odense igen, og senere Aalborg og Aarhus. De store danske provinsbyer var i august for 70 år siden kastet ud i noget, der lignede et oprør mod den tyske besættelsesmagt.

Det førte i sidste ende til, at den danske regering og konge holdt op med at fungere og brød med den politiske linje, der efter besættelsen den 9. april 1940 blev betegnet som både forhandlings- og samarbejdspolitik.

Forløbet blev udløst af en forventning om, at Tyskland snart ville tabe den 2. verdenskrig. På Østfronten var de tyske tropper på tilbagetog. Britiske og amerikanske styrker gik i juli i land på Sicilien, og den italienske fascistleder Mussolini blev afsat.

Storpolitik og rygter styrkede dansk modstand

Krigsudviklingen medførte en kraftig stigning i den danske modstandsbevægelses sabotageaktioner mod fabrikker, der arbejdede for tyskerne, og mod tyskernes militære installationer i Danmark.

Besættelsesmagtens svar blev udgangsforbud blandt andet i Odense og Esbjerg. Forbuddene blev mødt med strejker og demonstrationer, og danskere i klammeri med tyske værnemagtssoldater blev en del af gadebilledet.

Samtidig svirrede rygterne. USA ville snart gå i land i Norge, den danske nazistleder Frits Clausen havde hængt sig, og i Tyskland var der Führer Alfred Hitler sat fra magten.

”De tyske tilbagetog og rygterne fik stor betydning for, hvordan folk handlede. På grund af censuren kunne ingen jo vide, hvad der var sandt,” forklarer besættelseshistorikeren Niels Wium Olesen den folkelige mobilisering, der blev kombineret med en målrettet sabotagebølge.

Den danske regering var rystet

Niels Wium Olesen ser begivenhederne i august som et behov for at gøre op med tyskerne, før krigen var slut.

”Den måned blev tre års ydmygelser forløst. Men til billedet af de oprørslignende tilstande føjer sig også almindeligt hærværk, plyndringer og grove drengestreger,” siger han.

Niels Wium Olesen påpeger, at et flertal af danskerne var bekymrede over de urolige augustdage.

”De frygtede for de politiske konsekvenser, og også regeringen var rystet. Under stærkt tysk pres satte den hele sin prestige ind på at stoppe urolighederne, men dele af bybefolkningen blandt de ellers lovlydige danskere nægtede at adlyde. Og de var altså talrige nok til at skabe en krisesituation.”

Da regeringen mistede grebet om danskerne

Tyskernes reaktion blev et ultimatum til den danske regering. Den skulle erklære landet i undtagelsestilstand, forbyde strejker og indføre dødsstraf for sabotage. Det var mere, end partierne bag den danske samlingsregering kunne acceptere, og regeringen måtte sig nej til de tyske krav.

Danmark i undtagelsestilstand

Resultatet blev, at tyskerne satte Danmark i militær undtagelsestilstand og indførte strejkeforbud og dødsstraf.  Om morgenen den 29. august blev det danske forsvar afvæbnet under kampe, hvor 23 danske og fem tyske soldater blev dræbt.

Tyskland overtog også størstedelen af den danske flåde, efter at søværnet havde forsøgt at undgå det ved at sænke nogle af fartøjerne og sejle andre til det neutrale Sverige.

Undtagelsestilstanden blev ophævet den 2. oktober. Men den satte en stopper for strejkebølgen og lagde en mærkbar dæmper på de danske protester i de seks uger, den varede. Og først efter befrielsen i maj 1945 fik Danmark igen en regering.

Læs mere om besættelsen af Danmark og august 1943 på danmarkshistorien.dk

Forskning, Alle grupper, Alle AU-enheder, Offentligheden/Pressen