Du kommer ikke langt med en halvhjertet ansøgning, hvis du gør dig håb om at modtage en bevilling fra Innovationsfonden. En præcis og letforståelig projektbeskrivelse og detaljeret plan for implementering er nøglen, lyder det fra to AU-forskere, der tidligere har fået bevilling.
10.12.2021 |
Torsdag i sidste uge var der igen hjælp at hente for alle forskere, der har oplevet at få afslag på en ansøgning om en projektbevilling og dem, der går med overvejelser om at sende en ansøgning.
I en række af inspirationsmøder afholdt af AU Health blev der denne gang sat fokus på Innovationsfonden, som hvert år uddeler et stort trecifret millionbeløb i støtte til forskning og udvikling på blandt andet sundhedsområdet.
Formålet med mødet var at give potentielle ansøgere de bedste kort på hånden ved at fokusere på virkemidler og faldgruber i alle faser af ansøgningsprocessen.
Professor i sundhedspsykologi Lisbeth Frostholm og ph.d. og klinisk lektor Christian Lodberg Hvas – begge fra Institut fra Klinisk Medicin - var begge inviteret til mødet for at dele deres erfaringer med ansøgningsprocessen.
Lisbeth Frostholm har selv to gange – i 2016 og 2017 - fået afslag fra Innovationsfonden, men fik sammen med en kollega fra SDU i 2018 en bevilling på 9,4 millioner kroner til at udvikle en digital applikation til patienter med vedvarende udiagnosticerede symptomer.
Christian Lodberg Hvas modtog i 2018 en bevilling på 17 millioner kroner fra fonden til et forskningsprojekt, der skal være med til at gøre såkaldt fæcestransplantation til en standardbehandling på danske hospitaler.
Her følger de bedste råd fra de to forskere til dig, der overvejer at søge midler fra Innovationsfonden:
På mødet deltog også Innovationsfondens investment officer Marlene Fredborg, der var enig i forskernes betragtninger om, at ansøgningerne skal være så udførlige, konkrete og præcise, at alle – uanset baggrund – kan se perspektiverne i projektet.
Derudover havde hun følgende gode råd til potentielle ansøgere:
Marlene Fredborg redegjorde samtidig for de formelle krav, der stilles til ansøgerne.
Overordnet fokuserer Innovationsfonden på interdisciplinær forskning og innovation, der skaber nye løsninger på væsentlige samfundsmæssige udfordringer, forklarede hun.
Fondens investeringer bidrager bl.a. til ny viden om og udvikling af ny sundheds- og velfærdsteknologi, forbedringer af forebyggelse og behandlinger i sundhedssektoren.
Derudover kan fondens investeringer bidrage til at styrke den kliniske forskning, der bidrager til bl.a. personlig medicin, det digitale sundhedsområde, kunstig intelligens samt øget virtuel og teknologisk brug i forbindelse med afvikling af kliniske forsøg.
Fondens bevillinger kan dække op til 75 procent af projektets samlede omkostninger og 44 procent af overhead-udgifterne.
Ifølge Marlene Fredborg er ”interdisciplinær” et nøgleord for fonden, der har en mission om at styrke samarbejde og partnerskaber mellem forskere, iværksættere og virksomheder med det formål at skabe værdi og arbejdspladser.
Derfor er det ifølge Marlene Fredborg vigtigt, at man som ansøger redegør for partnerskaber med andre fagpersoner, der er nødvendige for at implementere idéen.
Ansøgninger bliver generelt vurderet ud fra de tre følgende parametre:
Har man brug for hjælp med ansøgningen, står Innovationsfonden klar til at hjælpe.
Det samme gør Forskningsstøtteenheden, der på inspirationsmødet var repræsenteret af AC-fuldmægtig Aisha Rafique.
Ansøgere kan her få hjælp med følgende:
Næste deadline for ansøgninger til Innovationsfonden er 5. april 2022.
Hans Erik Bøtker, prodekan for forskning
Telefon: +4540293389
Mail: boetker@au.dk