Bevilling støtter forskning i skizofreni

Jane Hvarregaard Christensen fra Aarhus Universitet har modtaget en økonomisk håndsrækning fra Riisfort Fonden til undersøgelser af en ny musemodel for skizofreni. Modellen skal komme et svar nærmere de biologiske processer, som ligger til grund for udviklingen af skizofreni.

27.11.2014 | Helle Horskjær Hansen

Jane Hvarregaard Christensen fra Aarhus Universitet har modtaget en bevilling fra Riisfort Fonden til undersøgelser af en ny musemodel for skizofreni.

Jane Hvarregaard Christensen fra Aarhus Universitet har modtaget en bevilling fra Riisfort Fonden til undersøgelser af en ny musemodel for skizofreni.

Skizofreni rammer omkring 1 ud 100. Typisk bryder sygdommen ud, når man er mellem 15 og 30 år. Skizofreni synes at opstå på grund af et uheldigt sammenspil mellem mange forskellige ændringer i arvematerialet og påvirkninger fra omgivelserne. Ny forskning har identificeret mere end 100 forskellige skizofreni-gener i arvematerialet, men det er stadig stort set ukendt, hvilke biologiske processer, der ligger til grund for sygdomsudviklingen.

Sammen med et team af forskere har Jane Hvarregaard Christensen fra Aarhus Universitet udviklet en ny musemodel for skizofreni med henblik på at undersøge disse processer, og det er den forskning, hun har fået Riisfort Fondens støtte på 125.000 kroner til.

”Musen er modificeret således, at aflæsningen af dens arvemateriale har lighed med den man finder hos mange patienter med skizofreni. Vi ved allerede nu, at denne mus har en afvigende adfærd, der på mange måder ligner den, man ser hos patienter, der lider af skizofreni,” forklarer
Jane Hvarregaard Christensen.

Musen bliver blandt andet hyperaktiv, hvis den får psykostimulerende stoffer, den har en social adfærd, der er afvigende og den er dårlig til at huske, holde opmærksomheden og filtrere informationer. Forskergruppen har også fundet ud af, at den hæmmende aktivitet i hjernebarken er nedsat hos den unge mus.

Mus skal give indblik i skizofreni

”Hos mennesker kan man spore tegn på skizofreni lang tid inden sygdommen typisk bliver diagnosticeret, hvilket tyder på, at der allerede meget tidligt er forstyrrelser i hjernens udvikling. Med vores musemodel har vi fået et enestående værktøj til at klarlægge dette,” siger forskeren.

Med bevillingen vil Jane Hvarregaard Christensen undersøge om de ændringer i hjernens hæmmende aktivitet, som hun finder hos unge mus allerede er grundlagt ved fødslen, om der er en forsinket modning af dette system og om det på den lange bane fører til større ændringer af hjernens struktur. Undersøgelserne vil dels blive foretaget på mus på forskellige alderstrin dels på nerveceller fra musen, som bliver modnet og analyseret i laboratoriet.

”En klarlægning af tidlige forstyrrelser i hjernens udvikling ved skizofreni kan potentielt få stor betydning for den generelle forståelse af årsagerne til skizofreni. Den viden vi opnår, vil måske i fremtiden kunne føre til, at der enten kan sættes målrettet ind med behandling på et tidligere tidspunkt eller at man ved behandling kan få vendt udviklingen,” fortæller hun.

Yderligere oplysninger

Lektor Jane Hvarregaard Christensen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte telefon: 8716 7292 
jhc@biomed.au.dk

Navnenyt, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Offentligheden/Pressen