Otte forskere tog afsted til Groningen i Holland i april 2018 for at fortælle om de nyeste forskningsresultater. Linda Aagaard Rasmussen vandt prisen for bedste mundtlige præsentation.

28.04.2018 | Dorthe Toftdahl Nielsen

Oversigt over de præsenterede resultater:

Linda Aagaard Rasmussen, oral presentation

Activity in general practice preceding a diagnosis of cancer recurrence

Studiet viste, at patienter, der fik tilbagefald af bryst- og blærekræft, havde tiltagende antal kontakter ved deres praktiserende læge fra syv måneder før tilbagefaldet, og 2-3 kontakter i den sidste måned. Blærekræft-patienter med tilbagefald af kræft fik foretaget flere urintests i forhold til blærekræft-patienter uden tilbagefald, næsten gennem et helt år forud for tilbagefald af kræft. Almen praksis spiller således en vigtig rolle i påvisning af tilbagefald, og det diagnostiske vindue fra syv måneder forud for tilbagefald kan være en mulighed for mere rettidig påvisning af tilbagefald af kræft.

 

Nanna Holt Jessen, E-poster (short oral presentation)

Investigations in the year preceding a diagnosis of an abdominal cancer

Studiet viste, at andelen af patienter med en abdominalcancer, der havde fået udført minimum én abdominal undersøgelse (transvaginal ultralydsundersøgelse, abdominal ultralydsundersøgelse, koloskopi og gastroskopi) i året op til deres diagnose, varierede imellem de forskellige cancertyper, og det gjorde fordelingen af undersøgelser også. Resultaterne er præliminære, og der er brug for flere analyser før de kan bidrage med vigtig ny viden, som muligvis kan optimere de diagnostiske strategier for udredning af patienter, der præsenterer sig i almen praksis med abdominalsymptomer.

 

Line Hvidberg, oral presentation

When the GP has a cancer suspicion at first presentation. Which patients are not urgently referred?

Jeg havde en kort mundtlig præsentation på 4 minutter med titlen: “Alment praktiserende lægers kræftmistanke ved første henvendelse og videre henvisning. Hvilke patienter henvises ikke til kræftpakke?”. Præsentationen var baseret på data fra danske kræftpatienter og deres praktiserende læge, og havde fokus på patienter, hvor den praktiserende læge havde en mistanke om kræft, da patienten første gang henvendte sig i praksis. Blandt denne gruppe blev 68% af patienterne henvist til en kræftpakke og 32% blev ikke henvist direkte til en kræftpakke. Vi fandt bl.a. at der var stor variation i henvisning til kræftpakkerne på tværs af kræfttyperne. Eksempelvis var patienter med lungekræft langt mere tilbøjelige til ikke at blive henvist til kræftpakke ved mistanke om kræft sammenlignet med patienter med kolorektalkræft  (PR = 2.72 (95%CI 1.99-3.71)).

 

Sara Marie Hebsgaard Offersen, Line Flytkjær Virgilsen, workshop

The Long and Winding Road? exploring the impact of distance on cancer experiences

Denne internationale workshop satte fokus på afstands betydning for cancerdiagnostik, sygdomsforløb og overlevelse. Vha metoden mind-mapping blev vigtigheden af metodetriangulering på området fremhævet, samt vigtigheden af antropologiske og kvalitative studier, som undersøger, hvad ”afstand” reelt er for almindelige borgere, der skal søge hjælp for symptomer på kræft.

 

Rikke Sand Andersen, workshop

The ‘we’ in patient-doctor communications

The presentation showed how ongoing changes in primary care (e.g. triage as a local manifestation of increasing demands for effectiveness and transparency) result in leaking professional boundaries. Secretaries play an important part in the diagnostic process, and when exploring communication in general practice, we should be careful to pay attention to all potential actors involved, and the embedded nature of their interaction.

 

Henry Jensen, oral presentation

Cancer suspicion and usual consultation frequency

Studiets resultater viser, at lægen generelt set oftere mistænker kræft blandt patienter, der sjældent søger læge, end blandt mere regelmæssige konsulterende patienter. Patientens alder ændrer imidlertid den praktiserende læges mistanke om kræft – lægen mistanker kræft mindre blandt patienter under 55 år uanset hvordan de normalt går til lægen. Dette kan føre til forlænget tid til kræft diagnosen. Derfor bør lægerne lette præsentationen af kompleksiteten i sjældne konsulents medicinske problemer blandt "unge" patienter.

 

Marie-Louise Ladegaard Baun, E-poster (short oral presentation)

Variation in transvaginal ultrasound examination rates among Danish GPs and ovarian cancer outcome

Studiets resultater viser, at der blandt danske praktiserende læger er en signifikant variation i undersøgelsesraten for transvaginal ultralyd. Kvinder, der tilhører praksis med høj undersøgelsesrate, har en tendens til at blive diagnosticeret med tidligere stadier af æggestokkræft sammenlignet med kvinder, der tilhører praksis med lav undersøgelsesrate. Således kan en samlet set højere undersøgelsesrate til transvaginal ultralyd via almen praksis være en fordel for fremtidige æggestokkræftpatienter. Dette bør undersøges nærmere i et interventionsstudie.