Tandlægeområdet skal indtænkes i strategien for et samlet og nært sundhedsvæsen, skriver landets fire sundhedsdekaner og kommer med fire bud på, hvordan det kan lykkes.

04.02.2019

Mere tid til forskning og et års turnus til nyuddannede tandlæger er på de fire sundhedsdekaners ønskeliste til strategien for det nære sundhedsvæsen.

Af Ulla M. Wewer, dekan ved SUND, KU, Lars Bo Nielsen, dekan ved Health, AU, Ole Skøtt, dekan ved Sundhedsvidenskab, SDU og Lars Hvilsted Rasmussen, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU

Tandpleje en del af det nære sundhedsvæsen

Som sundhedsdekaner mener vi, at der lige nu og her er brug for at standse op og spørge os selv og alle andre, om den forskning, forebyggelse, uddannelse og udvikling inden for tandlægeområdet, som vi har mulighed for at levere, er tilstrækkelig til at følge med tiden og fremtidens behov. 

Vort svar er: Nej, det er ikke tilstrækkeligt. Vi tænker for eksempel på den teknologiske udvikling (imaging, big data, AI, omics, ny medicin), den evidensbaserede behandling af mange svære primære sygdomme i mundhulen, de mange ubehagelige følgevirkninger efter behandling af alvorlige sygdomme i andre organer, for eksempel cancer.

Desuden har vi en voksende ældrebefolkning med tænderne i behold, og denne del af befolkningen forventer med rette god tandpleje for at sikre livskvalitet. Vi bør bestemt heller ikke glemme den gruppe borgere i vores velfærdssamfund, der ikke har råd til at gå til tandlæge, i modsætning til gratis behandling hos lægen. 

Betændelse i mundhulen som ved parodontitis kan påvirke forløbet af andre sygdomme, herunder diabetes, hjerte-kar-sygdom og formentlig også leddegigt og neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdomme. Jo, tandlægeområdet hører med til det hele menneske og dets sundhed og således også det nære og respektfulde sundhedssystem.

Fire forslag til et nært sundhedsvæsen

Fra vores hverdag ved vi, hvor svært det er at ”nå det hele” i tandlægemiljøerne på universiteterne, presset er blevet for stort på universiteterne, herunder på tandlægeområdet. Således bliver konsekvensen, at tid til forskning let bliver underprioriteret.

Direkte adspurgt svarer Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, at der i de senere år er modtaget færre ansøgninger fra de to tandlægeforskningsmiljøer på henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet.
For proaktivt at indtænke tandlægeområdet i den fremadrettede strategi og for sikring af et samlet og nært sundhedsvæsen med høj kvalitet for alle borgere, foreslår vi følgende tiltag om forskning og uddannelse:   

1. Mere forskning og uddannelse, herunder forskningsbaseret efteruddannelse med fokus på personlig medicin for tandlægeområde           
2. Et års turnus for nyuddannede tandlæger med adgang til forskning           
3. Tværdisciplinære og sektorielle forsknings-, udviklings- og interventionsaktiviteter inden for tandlægeområdet, gerne med universiteterne som forankring       
4. Afløftning af toprocentsbesparelserne på universiteterne