”Kom til hjernegymnastik og kolde fadøl i Røgeriet kl. 16.00. Bagefter tager vi en snak om demens”. Sådan lød opfordringen, da Center for Sundhedssamarbejde og Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune delte flyers ud blandt deltagerne på årets Folkemøde i Allinge.

04.07.2017 | Josefine Dalsgaard

Foran eventteltet ved Allinge Røgeri stod en flok studerende fra folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet klar til at tage imod de folkemødedeltagere, der havde mod på en gang hjernegymnastik. Og der blev både kastet med kogler, og tal blev erstattet af hop og klap inden debatten Går du nøgen i svømmehallen, arrangeret af Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet og Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune skulle starte. Debatpanelet bestod af forskere, politikere og fagfolk, der alle arbejder med at gøre livet bedre for mennesker med en demenssygdom:

• Rikke Gregersen, demensforsker fra VIA
• Vibeke Drevsen Bach, demenskonsulent og indehaver af Energy2work
• Gunhild Waldemar, professor i neurologi og centerleder ved Videnscenter for Demens
• Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen
• Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
• Lone Langballe, Regionspolitiker (O)

Fokus på forskning

”Flere end 80.000 danskere har Alzheimers eller en af de mange andre demenssygdomme”, lagde moderator Marcus Rubin fra Politiken ud med, ”Der findes i dag ingen helbredende behandling af demenssygdomme. Men der findes medicinsk behandling som midlertidig kan stoppe eller forsinke sygdommens udvikling. Hvad er ifølge jer den brændende platform på demensområdet i Danmark?”, spurgte han panelet. Blandt debattørerne var der bred tilfredshed med, at Danmark har vedtaget en ny demenshandlingsplan som bl.a. sætter fokus på øget forskning i demens. Folketingets partier har afsat en halv milliard kroner til at forbedre demensindsatsen, heraf 6,7 millioner kroner til at styrke forskningen på demensområdet. Men ifølge panelet er beløbet slet ikke højt nok, hvis der skal forskes i og vidensdeles om en effektiv kur mod demenssygdom, og de knap 7 millioner kroner bør i stedet prioriteres til at lave en national forskningsstrategi, der bygger bro til de internationale demensforskningsmiljøer, idet ”Danmark ikke alene kan knække demenskoden”, ifølge Gunhild Waldemar.

I forlængelse af forskningsfokusset slog Vibeke Drevsen Bach et slag for at bevare nysgerrigheden omkring, hvordan demensramte samt pårørendes beskrivelse af demens, som den opleves indefra, kan være med til at forbedre livet for demensramte og gavne forskningen, idet fortællingerne kan fostre de gode idéer, som efterfølgende kan undersøges af forskere og på sigt blive til evidens. Selvom Nis Peter Nissen stejlede lidt over denne udmelding og understregede, at den eneste vej frem er systematisk og nidkær dokumentation, endte demenskonsulenten og direktøren alligevel med at være enige om, at nysgerrighed og grundforskning kan gå hånd i hånd, i bekæmpelsen af demens. Her tilføjede rådmand Jette Skive, at de i Aarhus Kommune er særligt interesserede i at arbejde mere med overførbarheden fra forskning til praksis. Aarhus Kommune har i 2017 lavet demensplanen Sammen om demens, der er retningsgivende for demensindsatsen i Aarhus og indeholder 32 konkrete initiativer der skal gøre det nemmere at leve med en demenssygdom i Aarhus Kommune. Demensplanen er blevet til i samarbejde med borgere med demens og deres pårørende.

Læs mere om Aarhus Kommunes demenshandleplan.

Hvad kan man egentlig selv gøre?

Et af budskaberne i debatten var desuden, at der skal mere viden om demens ud i samfundet. En Folkemødedeltager i teltet spurgte panelet: ”Det er rigtig fint, at I står der og snakker om forskning, men hvad kan vi egentlig selv gøre? Hvorfor skal vi lave det der hjernegymnastik?” Hertil svarede Nis Peter Nissen, at der i dag endnu ikke er meget evidens for, hvad der forebygger demens og fremhævede efterfølgende tre ting, som den enkelte selv kan gøre for at nedsætte risikoen for at få demens:

1. Hold hjernen aktiv – lær gerne noget nyt, eksempelvis et sprog.
2. Dyrke motion – forskning peger på at især dans er godt.
3. Vær social – dyrk oplevelser og gode grin med venner og familie.

Desuden satte debatten fokus på personer med demens’ møde med sundhedsvæsnet, og de forestillinger, som mange har om sygdommen. ”Vidste I, at demens ikke skyldes alder?” spurgte Nis Peter Nissen ”Og at demens ikke bare er hukommelsestab, men tab af mange færdigheder, og at man sagtens kan leve et godt liv med sygdommen?”. At leve et godt liv med demens kræver et demensvenligt samfund, og et demensvenligt samfund består ifølge panelet i, at både buschauffører, ekspedienter og andre i det offentlige rum har viden om demens og ikke mindst mod på, at minde den demensramte om at huske badebukserne.