Der blev set frem og tilbage på årets første institutmøde

Årets første institutmøde på Biomedicin bød på besøg af dekanatet og status på året, der gik. Derudover var der oplæg om undervisningen på Health, forskeruddannelsens udvikling, og hvad man får ud af at samarbejde med erhvervslivet.

27.02.2015 | Mette Louise Ohana

Den 24. februar blev det første institutmøde afholdt, og der var lagt op til et stramt program med mange oplæg. Traditionen tro deltog dekanatet i dette møde.

Dekan Allan Flyvbjerg lagde ud med at forklare, hvordan forskningspolitikken er under forandring på internationalt og især nationalt plan, hvilket allerede påvirker mange forskere. Universiteter forventes nu at bidrage til vækst på flere planer f.eks. økonomisk og socialt og ikke kun at producere viden. Det afspejler sig også i finansieringen af forskningen. Basismidler afløses af midler, man skal konkurrere om. Færre midler går til fri forskning. En højere grad af forskningen skal være strategisk, og små bevillinger afløses i stigende grad af færre men store donationer, som derfor kræver tilsvarende store forskningsprojekter. Der arbejdes dog fra Healths side på at ændre sidstnævnte praksis, da store bevillinger har vist sig ikke altid at være omkostningseffektive. Samtidig er det de små bevillinger, som mange forskere lever af på Biomedicin pga. organiseringen i mindre forskningsgrupper.

Derudover stagnerer universitets statslige indtjeningskilder – og på de andre fakulteter vil de ligefrem falde de kommende år pga. dimensioneringsplanen.  Derfor er den eneste vej til at øge indtjeningen de eksterne midler. Ifølge flere i salen lægger det pres på forskerne, men ifølge Allan Flyvbjerg er særligt de erfarne, ældre forskere nødt til at hjælpe med den opgave. Samtidig er der et statsligt krav om, at administrationen på AU skal spare 100 millioner kroner de kommende år.

Derudover er der fortsat behov for stort fokus på, om midlerne dækker overhead. Som tommelfingerregel skal over 20 pct. af de eksterne midler gå til overhead på et institut for ikke at æde af basismidlerne. I dag udgør overhead ca. ti pct. på Biomedicin, og tallet er faldende, hvilket er en af årsagerne til den dårlige økonomi på instituttet.

Nye perspektiver på undervisningen

Charlotte Ringsted, ny prodekan for uddannelse på Health, fortalte om nye perspektiver på undervisningen ud fra internationale trends og universitetets stræben efter excellence. Hun fremhævede bl.a., at man med fordel kan se på nye måder at bedømme de studerende på, da bedømmelsesformen styrer, hvordan de studerende tilegner sig stoffet. Derudover fremhævede Charlotte Ringsted også, at evnen til at tænke og reflektere med fordel kan betones yderligere i undervisningen, da det er noget af det vigtigste, vi skal lære de studerende.  Og hun så desuden et stort potentiale i at involvere de studerende mere i forskningen, så de i højere grad er med til at udvikle og dele viden.

2014 gjorde ondt

Thomas G. Jensen gjorde status på det forgangne år, som blev et hårdt år for Biomedicin. Kravet om besparelse, som udløste, at mere end 30 medarbejdere måtte forlade instituttet, påvirkede ikke kun dem, der rejste, men alle medarbejdere. Efterfølgende blev der brugt en del tid på problemanalysen for at se, om noget skulle ændres på instituttet. På bygningsfronten gik udgravningen af Grønnegården i gang, og det samme gjorde byggeriet af Skou-bygningen. De mere detaljerede planer for, hvem der skal arbejde hvor, er derfor gået i gang.

”Vi har tre forskellige modeller i spil, som i den kommende tid vil blive drøftet på forskellige møder og i diverse udvalg. Vores tanker bag fordelingen er, at alle skal involveres mest muligt i diskussionerne, og vi kigger på muligheder for synenergi og minimering af omplaceringer og ombygninger. Det er ikke nemt, men vi har god tid til det – den første bygning står først klar om to år. Og alle vil blive involveret og kan indgive ønsker,” fortalte institutleder Thomas G. Jensen.

Han kunne også fortælle om et besøg på School of Biomedical Sciences i Edinburgh, der gav inspiration til nye undervisningsformer, samarbejde på tværs af instituttet og sociale aktiviteter.

Trods et vanskeligt år var 2014 også et år, hvor der blev publiceret mere end nogensinde før og forbrugt flere eksterne midler. Antallet af publikationer blev på knap 500 og er dermed steget 51 pct. på fire år, og forbruget af eksterne midler var ligeledes på et meget højt niveau.

Erhvervssamarbejde og grundforskning kan spille sammen

Til sidst holdt Thomas Vorup-Jensen og Claus Olesen oplæg om henholdsvis forskeruddannelsen og erhvervsambassadører, som er et nyt tiltag på Health.

Thomas Vorup-Jensen, der er leder forskeruddannelsesprogrammet tilknyttet Biomedicin, kunne fortælle om en uddannelse, der har undergået stor udvikling de seneste mange år og er blevet mere styret. Der er ligeledes kommet andre måder at finansiere en ph.d.-studerende på bl.a. gennem 1/3 stipendier, hvor de resterende midler skal skaffes eksternt. De første erfaringer på området bliver evalueret til sommer. Samtidig understregede han, at vejlederne spiller en vigtig rolle i forhold til udvælgelsen af ph.d.- studerende.

Claus Olesen, der er blevet udnævnt som erhvervsambassadør på Biomedicin, opfordrede til mere samarbejde med erhvervslivet. Dels fordi det er sjovt og udviklende, dels fordi det kan kaste nogle fordele af sig som f.eks. finansiering, adgang til udstyr og databaser og mulighed for at etablere spin-off virksomheder. Der er allerede gode eksempler på virksomheder på Biomedicin. En af dem er Thomas Holm Pedersens og Ole Bækgaard Nielsens NMD project, som er tæt knyttet til grundforskning og har en bevilling på 2,5 millioner kroner fra Novo Seeds. Claus Olesen rundede af med at gøre det klart, at han stod klar til hjælpe dem, som var interesserede.

Efter de mange oplæg var de fremmødte medarbejdere tilsyneladende mætte. Mødet sluttede uden yderligere spørgsmål.

Næste institutmøde bliver afholdt i maj.

 

Administrativt, Ph.d.-studerende, Institut for Biomedicin, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder