Det er kulturen og strukturen, som skal i fokus, når der skal rettes op på den skæve kønsbalance på øverste karrieretrin på Health. Sådan lød anbefalingen fra den irske kvindeforsker professor emeritus Pat O’Connor, som gæstede Akademisk Råds møde.

19.09.2017 | Henriette Stevnhøj

Der er masser af kvinder på Health. Både på uddannelserne, i ph.d.-stillingerne og blandt VIP- og TAP-ansatte, men mændene sidder fortsat på professorstillingerne. Og det er et ressourcespild af dimensioner, at vi ikke formår at udnytte kvindernes potentiale. Sådan lød oplægget fra prodekan Lise Wogensen Bach, da hun indledte Akademisk Råds sensommermøde, som havde evaluering af Healths handleplan for flere kvinder i forskning på dagsordenen.

Til at kvalificere evalueringen havde Akademisk Råds formand, Helle Prætorius Øhrwald, inviteret professor emeritus Pat O’Conner fra University of Limerick i Irland. Hun har forsket i årsager til, at kvinder generelt er underrepræsenterede i det akademiske miljø. Pat O’Connor var forinden gjort bekendt med Healths handleplan og havde orienteret sig i ikke bare Healths, men også AU’s nøgletal for fordelingen af mænd og kvinder på topposterne.

Kønsapartheid på AU

Healths handleplan for flere kvinder i forskning blev vedtaget i 2016 for at fremme ligestillingen blandt fakultetets VIP-ansatte. Sideløbende har fakultetsledelsen beskrevet måltal for flere kvinder i bedømmelsesudvalgene, lavet mentorordninger og generelt dedikeret ligestilling et større ledelsesfokus.

Pat O’Connor bemærkede, at det ikke kun er Health, som oplever et kønsgab jo længere op, man når i hierarkiet. 85 procent af AU’s topledelse består af mænd, og på den vis ligner de universitære organisationer i Europa hinanden, sagde Pat O’Connor:

”Status er, at hovedparten af de studerende er kvinder. Hovedparten af ledelsen er mænd. Det er kønskolonisering, og det kræver mod at ændre på det”, sagde Pat O’Connor, som afviser, at mentorprogrammer er vejen til ligestilling.  Hendes erfaring er, at mentorprogrammer netop fastholder forestillingen om, at kvinderne ejer problemet, og de selv skal arbejde sig ud af det.

Gør ikke kvinderne til problemet

Hun henstillede til, at fokus ikke alene blev rettet mod kvinderne.
”Det er vigtigt med politisk bevågenhed på området, men undlad at gøre kvinderne til problemet. I stedet skal I fokusere på organisationens kultur og struktur. Her skal ledelserne og dekanen i spil. For der sker ingen forandring uden ledelsesopbakning”, sagde Pat O’Connor, som beskrev Healths handlingsplan som ambitiøs, men ikke uoverkommelig at indfri. Især ikke, hvis man sammenligner det med at træne sig op til et maraton.

”Du skal først løbe om et år, men du skal beslutte dig for, hvad du vil spise i dag, i morgen og om en uge som led i din træning”, sagde Pat O’Connor. Hun afsluttede sit besøg hos Akademisk Råd med en opfordring til hvert medlem.

”Det tager mere end fire år at få balance i kønsskævheden, men du kan altid starte med dig selv. Hvad kan du gøre for at skabe en forandring?”, lød spørgsmålet fra Pat O’Connor.

Hvad vil du gøre for at få flere kvinder gennem glasloftet? 

Professor ved Institut for Biomedicin, Helle Prætorius Øhrwald: Pat O’Conner har ret, når hun siger, at problemet ikke er kvinderne – og jeg vil i samme åndedrag sige, at problemet heller ikke er mændene. Men vi har i universitetsverdenen, og det gælder for både mænd og kvinder, automatismer, når vi vurderer excellence. Det resulterer faktuelt i at færre af vore dygtige kvinder kommer igennem karrieresystemet. Som medarbejder ved AU, vil jeg kontinuerligt bearbejde både egne indre automatismer, men også påpege de, der bliver synlige under en hel almindelig hverdag på AU. Langt vigtigere er imidlertid de tiltag man fra rektoratet og dekanatet på Health barsler med inden for transparent, international rekruttering, som jeg ser frem til med stor forventning.​

 

Medicinstuderende, medlem af Akademisk Råd, Mette Brouw Iversen: ”Det vigtigste, jeg kan gøre på vejen mod ligestilling, er at være bevidst om, at der stadig er lang vej igen. Derudover skal jeg være bevidst om, at ligestilling ikke der sker automatisk. Ligestilling giver så meget mening, at det kan være svært at forstå, at der stadig er systematisk kønsdiskrimination (selvom den er ubevidst). Derfor anser jeg det for vigtigt at tale om ligestilling og om de udfordringer, som følger med. 

Jeg er studenterunderviser og søgte jobbet, fordi den kvindelige underviser før mig opfordrede til det. Jeg prøver selv at "prikke videre", så andre kvinder måske får mod på at søge. Desuden har jeg nævnt for mine overordnede, at jeg synes, der er relativt få kvinder blandt mine ellers helt fantastiske kollegaer. Jeg tror, det er vigtigt at "prikke" og anbefale dygtige kvinder specifikt. Måske skal kvinder (der forsker) være bedre til at opfordre andre kvinder til at søge konkrete stillinger og udfordringer.

 

Prodekan for forskning, Ole Steen Nielsen:  Jeg vil huske i alle de ledelsesfora, hvor vi drøfter forskning, ekstern finansiering og ikke mindst rekruttering, at bringe ubalancen i kønsfordelingen i forskning i spil.    

 

 

Klinisk lærestolsprofessor, Jørgen Frøkiær: I min afdeling har vi 12 speciallæger, hvoraf halvdelen er kvinder. Vores ansættelsesudvalg består af både kvinder og mænd, og vi er næsten altid begunstiget med ansøgere af begge køn. Det, der nu er officiel AU-politik; at sikre ansøgere af begge køn gennem søgekomiteer etc. til lektorater/professorater, er jo helt essentielt for at facilitere rekruttering til ledende stillinger, som er massivt konkurrencebetonede og krævende. Det er velkendt, at kvinder ofte ikke tager kampen op, når det drejer sig om denne type stillinger, og det som i øvrigt karakteriserer et professionelt liv som forskningsansat på et universitet. For at imødegå resignation på kritiske tidspunkter, er det vigtigt, at alle yngre ansatte har såvel kvinder og mænd som mentorer, så der udvikles en kultur med bidrag fra de elementer fra begge køn, som bringes ind i et arbejdsliv. For universiteterne er det afgørende med diversitet, men allermest vigtig er det, at de faglige kompetencer og den videnskabelige kvalitet er i top.

 

Dekan ved Health, Lars Bo Nielsen: Health har nogle gode initiativer, som støtter op om vores plan for en mere ligelig kønsfordeling på fakultetet. Blandt andet kan jeg fremhæve, at der fuld ledelsesmæssig fokus på kravet om, at der skal være kvindelige ansøgere til alle professorstillinger og sætte fokus på at fremhæve de gode kvinder, som er rollemodeller, fx ved pristildelinger.

 

Fakta - maskulin dominans i ledelseslaget på AU

	Professorer	Procent
Health	199	100
Kvinder	45	23
Mænd	145	77
AU total	572	100
Kvinder	122	21
Mænd	450	79

Kilde: AU’s HR-system pr. 31-12-2016

	Mænd	Kvinder
Universitetsledelsen	6	1
Prodekankredsen	9	3
Vicedirektørkredsen	4	1
UFFE/ The committee for research and external cooperation	6	2
UDU/The education committee	3	2
Administrationschefer	4	0

 Kilde: au.dk

 Læs om fakultetets og institutternes handleplan for flere kvinder i forskning 2016-2020.