En fortælling om kernefamilien, usikre førstegangsforældre og børns brug af sociale medier. Det er aspekter af moderne familiedannelse, som Center for Sundhedssamarbejde forsøgte at kaste lys over med en workshop for Nordea-fonden.

14.10.2016 | Oskar Zacho

Den 1. juni holdt Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet en workshop med titlen En familie dannes. Workshoppen er del af et projekt af samme navn, som centret løser for Nordea-fonden. ”Vi vil gerne have nogle kloge mennesker til at hjælpe os, så vi har bedt Aarhus Universitet og Center for Sundhedssamarbejde om at lave et vidensgrundlag på familieområdet,” indledte projektchef i Nordea-fonden Christine Paludan-Møller workshoppen. 

Til at bidrage til sådan et grundlag havde Center for Sundhedssamarbejde derfor inviteret 40 fagpersoner til workshop om familiedannelse. Deltagerne kom fra forskellige organisationer og forskningsområder og bidrog med forskellige indgangsvinkler til familiedannelse samt konkrete bud på initiativer, der kan være med til at kvalificere, hvilke områder Nordea-fonden skal satse på.

Formålet bag

Projektet En familie dannes skal give Nordea-fonden viden om familieområdet og barnets perspektiv og udvikling fra 0-6 år. Vidensindsamlingen skal til september munde ud i en række konkrete forslag til Nordea-fonden om indsatsområder, der kan fremme og fastholde en sund livsstil og robusthed for den moderne børnefamilie.

Center for Sundhedssamarbejde har indtil videre afdækket området gennem en litteraturgennemgang og interview med familier og aktører, der har indsatser for familier. Det handler om at få input til, hvor der mangler hjælp og støtte til familier, og hvor Nordea-fonden eventuelt kan lave en satsning.

Projektets hidtidige hovedtræk

Faglig projektleder og ph.d. Lena Hohwü fra Center for Sundhedssamarbejde fremlagde foreløbige indsigter og slog fast, at kernefamilien stadig betragtes som den rigtige familie, hvilket især rammer børn, der lever i splittede familier. I overgangen fra at være par til forældre, er det særligt de højtuddannede, der er usikre på forældrerollen. ”Her komplicerer de sociale medier, da råd om sundhed bliver mangedoblet og skaber et informationspres om den perfekte familie, der kan være svært for mange førstegangsforældre at leve op til,” sagde Lena Hohwü. Der er brug for interventioner på tværs af videnskabelige discipliner, fx et samarbejde mellem en psykolog og jordemoder, så viden om moderne familiedannelse foregår på gruppe- frem for individniveau. Der skal mere fokus på vejledning, rådgivning og information til gravide, herunder ammerådgivning og samtaler med jordemoder samt et fokus på forældrenes egne succesoplevelser frem for eksterne råd og succeskriterier.  

Sociale rum, nære relationer og familieaktiviteter

Workshoppen bød også på en række korte inspirationsoplæg fra deltagerne. For at have velfungerende familier er det vigtigt, at der er rum, hvor man er sammen som familie, at de nære relationer plejes, og at der skabes gode familieaktiviteter. Det blev konkret belyst i forhold til temaerne mad og digitale medier. Her talte professor Karen Wistoft om børns personlige udvikling ved at lave mad, og risikoen ved at usikre førstegangsforældre forsøger at fjernbetjene børnene i køkkenet. Forældrene optræder som smagsdommere og er forhippede på kræsenhed frem for at hylde børns unikke smagsintegritet og glæde ved at lave mad. I overgangen fra mælk til mad er der samtidig behov for, at sundhedsplejersken hjælper førstegangsforældre, så far kommer mere på banen, når mor ikke længere ammer. 

Den digitale virkelighed er noget, familier er nødt til at forholde sig til. ”I forhold til mad og måltider er det fuldstændig de samme bekymringer, jeg møder fra forældre i forhold til børns brug af medier,” sagde medieforsker Stine Liv Johansen. Allerede fra étårsalderen tager børn digitale medier i brug, og over 90% af børn under syv år har de i dag adgang til en tablet. Hvad enten det er droneflyvning, neglelak eller fodboldstjerner på Instagram, så pakker børn selv deres mediediæt. Flere forældre synes, det er svært med moderne medier, fordi de ikke ved, hvad børnene laver. ”Det behøver ikke være en skidt ting,” understregede Stine Liv Johansen. Børn bruger medier til præcis de samme ting som de voksne: afslapning, underholdning og leg. Medier er altid medier for noget – relationer, interaktion, viden og ikke blot tom teknologi. Det er vigtigt at huske på, når talen falder på den nære relation og gode familieaktiviteter. 

Det gode familieliv og den resiliente familie

”Det kræver en landsby at opfostre et barn,” sagde psykolog Heidi Agerkvist og påpegede, at der i dag ikke er særlig meget landsby over den måde, vi er familie på. Vi bor ikke længere i nærheden af familien, og derfor er der sket et markant fald i viden mellem generationer. Da et nyfødt barn betyder 35 timers ekstra arbejde, føler mange forældre, at de hver dag er til eksamen i forældrerollen. Hvis de udover ekstraarbejdet samtidig er usikre, bliver det paradoksalt nok svært for dem at være nærværende med børnene. Viden om hvad der forventes, og hvad der er normalt, er løsningen til, at forældrene kan sænke skulderene og blive mere resiliente.

En række konkrete eksempler på initiativer blev også præsenteret. Med Familieiværksætterne har Kolding Kommune lavet et tilbud til førstegangsforældre, hvor de får viden fra sundhedsplejersker, jordemødre, talepædagoger, psykologer mm. Et netværk af viden, der ruster forældrene til at handle selv. I overgangen fra par til forældre, blev det forsømte parforhold også omtalt. Her er det kun få par, der søger hjælp, og de, der søger, gør det ofte for sent. Her er den største barriere manglende viden og en ”det må vi da selv kunne løse”-mentalitet. Derfor har Aarhus Universitet i samarbejde med Center for Familieudvikling lavet tiltaget Par-tjek, et online spørgeskema med individuel tilpasset feedback med efterfølgende parterapi. Blandt de par, der har været gennem Par-tjek, er intimitet og partilfredshed øget markant. Internetbaserede interventioner er et konkret bud på en løsning til at støtte børnefamilier i at opnå det gode familieliv.

Når familielivet ikke bliver som forventet, og forældre går fra hinanden, har Center For Familieudvikling forsøgt at sætte skilsmisse på dagordenen med projektet Delebørn er hele børn. I såkaldte børnegrupper deler børn oplevelser med andre delebørn og kan på trods af at være skilsmissebørn føle sig normale. På platformen delebarn.dk kan familier med delebørn koordinere aftaler og sparre med professionelle rådgivere. Aftalerne er bindende, og dommere har sågar idømt forældre at bruge platformen. Sitet egner sig ikke kun til højkonfliktfamilier, men er også et godt værktøj til at skabe fælles overblik og giver begge parter en mulighed for følge med i børnenes liv, når de ikke længere ser dem hver dag. Sitet er et konkret eksempel på en løsning på et centralt område af moderne familiedannelse, de sammenbragte familier. 

Fremtidige indsatsområder

Workshoppen viste, at aktørerne virkelig brænder for familieområdet og gerne vil gøre noget for, at danske familier fungerer bedst muligt. Der blev foreslået indsatser både på det politiske område og til coaching og mentorforløb: 

• Barnet skal i fokus, men ikke overinddrages
• Mødres mentale helbred skal prioriteres
• Der skal gøres op med konkurrerende familietilbud
• En samlet familiepolitik fra politisk hold, så kvaliteten af tilbud på familieområdet højnes

Center for Sundhedssamarbejde afslutter projektet med en rapport til september om indsatsområder på familiedannelsesområdet og anbefalinger til Nordea-fonden.

---

Yderligere oplysninger:

Projektleder, Rikke Blæsbjerg Lund

Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet

Mobil: 9350 8365 

Mail: rbl@au.dk