En lykkelig tænkepause 2.0

Er det muligt at understøtte en lykkelig alderdom? Det var temaet, da Center for Sundhedssamarbejde sammen med Aarhus Kommune inviterede til en workshop om lykke.

28.04.2017 | Philip Bøgelund Selmann

Den 18. april bød Center for Sundhedsarbejde og Aarhus Kommune velkommen til en inspirationsworkshop om den lykkelige alderdom. Syv forskere gav hver deres bud med udgangspunkt i deres forskellige forskningsfelter. Formålet var at skabe en ”tænkepause” for medarbejderne i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og bidrage med inspiration til deres arbejde med ældre. Workshoppen var en gentagelse af succesen fra sidste år, hvor en lignende workshop blev afholdt for kommunens medarbejdere.

Thune Korsager, forvaltningschef i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Lars Larsen, professor MSO ved Aarhus Universitet samt centerchef i Center for Livskvalitet åbnede workshoppen. De kom med en opfordring til deltagerne om at ”gå på rov” i forskernes oplæg og fremhævede, hvordan både forskere og fagfolk kan lade sig inspirere af hinanden og slå pjalterne sammen på flere niveauer, så universitetsverdenen i højere grad bliver en del af ældreomsorgen i Aarhus Kommune.

Borgeren i centrum

Første forsker i spotlyset var Verner Møller, professor i idræt og kropskultur ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Hans budskab var, at man ikke nødvendigvis skal stile/stræbe efter lykke, men i stedet have fokus på at have det godt i sine senere år.  Ifølge Verner Møller er det offentliges vigtigste opgave at understøtte, at den ældre opnår værdighed, respekt, udfordringer og selskab i sit seniorliv.  

Ekstern lektor og direktør i Kite Invent Thomas Riisgaard Hansen satte fokus på, hvordan teknologi kan understøtte at ældre får et bedre liv f.eks. ved at blive mere selvhjulpne. Han understregede, at det i udviklingen af nye teknologiske sundhedsløsninger er vigtigt at sætte borgeren i centrum både i udviklingsprocessen og når teknologien skal integreres i kommunen.

I forlængelse heraf opfordrede Morten Kyng, professor ved Institut for Datalogi og leder af Health IT ved Alexandra Instituttet, til, at kommuner og regioner skal turde lytte til brugerne og tro på deres ideer. ”Hvad skal vi egentlig gøre for at kunne tage de gode ideer og få dem i drift?” spurgte Morten Kyng. Brugerne sidder inde med vigtig viden og erfaringer, der med fordel kan anvendes som byggeklodser til at bevæge udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger i en mere brugervenlig retning.

Holdninger der hæmmer

Lars Larsen understregede i sit oplæg et behov for, at vi som samfund gør op med fordomme om det at blive ældre og synet på ældre som svage. ” Det er vigtigt at huske på, hvad det er for nogle liv, de ældre har levet, og hvem de har været tidligere i deres liv,” fremhævede Lars Larsen. I sit oplæg om ”alderisme” var hovedpointen, at vi skal passe på med at skabe et billede af ældre som en ”for gammel vare” og i stedet se dem som en ressource. Han understregede, at ældregruppen ikke skal tiltales eller betragtes som én gruppe, men i stedet respekteres som enkelte individer med forskellige behov, evner og interesser.

Plads til forskellighed

Christian Bjørnskov, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, satte også fokus på forskelligheden hos ældre; ”Hvad gør man ved ældre, som faktisk finder lykke ved en fadøl og et slag dart på et brunt værtshus?” Han opfordrede til, at tilliden mellem borgeren og systemet skal gå begge veje, så folk ikke bliver pressede til at leve på en bestemt måde. ”Man kan ikke gøre ældre lykkelige ved at tvinge dem til at blive sundere. Der skal også være tillid til, at den ældre er kompetent i eget liv,” sagde Christian Bjørnskov.  

Er en lykkelig alderdom også noget, vi kan sikre de etniske minoriteter? Sådan spurgte seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Anika Liversage. Blandt ældre med anden etnisk baggrund end dansk rangerer støtte fra familien højere end plejehjemmet grundet kulturforskelle. Hun opfordrede til, at etniske minoriteter også tænkes ind i offentlige danske velfærdssystem. Et af Anika Liversages eksempler var at ansætte et af familiemedlemmerne som hjælper til den ældre, så de dermed fik betaling for hjælpen. For at sikre at det går ordentligt til, skal Anika Liverages følge forsøget de næste tre år.

Sidste oplæg stod antropolog og ph.d.-studerende Stine Louring Nielsen for. Hun fortalte om vigtigheden af at aktivere sanserne med lys og farver, og hvordan man anvender det i sundhedssektoren, så borgerne får en rar relation til deres fysiske omgivelser.

”Kunst fremmer en anden opfattelse af rummet, og sanserne kan spille op ad noget andet end en hvid væg. Det kan give en opfattelse af; når der er tænkt på det, så er der også tænkt på mig” sagde hun. Stine Louring Nielsen lagde vægt på, at det er et add-on til hospitaler og plejehjem, som har meget at tilbyde; ”De her lys, lyde og rytmer bliver vigtige i ens oplevelser af liv og livskvalitet”

En meget givende eftermiddag

Workshoppen og de deltagende forskere fik afrundingsvis stor ros med på vejen.

”Jeg synes, at det har været fantastisk. Jeg ved godt, at I bliver bedt om at slå knuder på jer selv, når vi skal begrænse jer til syv-otte minutter, men I har gjort det fabelagtigt,” sagde Thune Korsager.

Rådmand for Aarhus Kommune var også begejstret for dagen og de mange inspirationsoplæg. ”Jeg synes det var været helt ekstremt spændende at høre jeres vinkler. Der har været mange ”aha-oplevelser” for mig i dag, og det har været en meget givende dag.

Aarhus Kommune vil i den kommende tid overveje, hvordan de kan omsætte den viden, der kom frem på dagen til nye ideer og tiltag på ældreområdet.


Kontakt

Josefine Dalsgaard
Projektmedarbejder ved Center for Sundhedssamarbejde
E-mail:josefine.dalsgaard@au.dk

Arrangement, Forskning, Alumne, Susa, Susa, Samarbejde