Børn, hvis mødre har taget lægemidlet valproat under graviditeten, har større risiko for at få ADHD. Det viser et nyt studie baseret på flere end 913.000 børn i Danmark.

07.01.2019 | Lars Elgaard Pedersen, AUH

Kvinder, som er i behandling med epilepsimedicin, skal altid konsulterer deres læge, før de bliver gravide, så de sammen kan planlægge det bedst mulige forløb i graviditeten, siger Jakob Christensen. Foto: Jesper Ludvigsen.

Kvinder med epilepsi kan komme i et dilemma, når de bliver gravide, for nogle typer af epilepsi-medicin påvirker det ufødte barn. Samtidig kan det være nødvendigt for de gravide fortsat at være medicineret, hvis de skal holde sig fri for anfald under graviditet og fødsel.

Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har i et nyt studie undersøgt, om der kan være en sammenhæng mellem brug af epilepsi-lægemidlet valproat eller andre epilepsilægemidler, og risikoen for at barnet får ADHD. Resultaterne er netop offentliggjort i JAMA Network Open, som udgives af the American Medical Association.

"Undersøgelsen viser, at risikoen for at et barn får konstateret ADHD er højere, hvis barnet har været udsat for valproat under graviditeten, end hvis barnet ikke har været udsat for lægemidlet," siger overlæge Jakob Christensen, der står bag undersøgelsen.

Studie med 913.000 børn

Flere end 913.000 børn i Danmark indgik i studiet, og forskerne brugte oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret, om mødrene havde indløst et eller flere recepter på epilepsi-medicin, samt fra Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret, om barnet havde fået en ADHD-diagnose eller ADHD medicin.

I alt blev der identificeret 580 børn, som kunne have været udsat for valproat under graviditeten, og af dem havde 8,4 % (49 børn) ADHD; blandt de resterende mere end 912.000 børn, der ikke var blevet udsat for valproat, havde 3,2 % (ca. 29.000 børn) ADHD. I undersøgelsen indgik, om kvinderne havde indløst en recept på medicinen – men der indgik ikke oplysninger, om de rent faktisk brugte medicinen og hvor meget, der blev taget.

Der blev ikke fundet sammenhæng mellem andre epilepsi-lægemidler og ADHD.

Spørg lægen!

"Det er vigtigt at kvinder, som er i behandling med epilepsimedicin, konsulterer deres læge, før det bliver gravide for at planlægge det bedst mulige forløb i graviditeten. Det gælder om at vælge den medicin, som har størst chance for at holde kvinden fri for anfald i graviditeten, men som samtidig sikrer mindst mulig risiko for de ufødte barn," siger Jakob Christensen.

Samtidig skal kvinderne følges tæt i løbet af graviditeten, da nogle lægemidler omsættes meget forskelligt, når kvinderne bliver gravide.

De århusianske forskere har tidligere fundet, at kvinder, der har taget valproat under graviditeten, har en højere risiko for at få børn med autisme, eller som klarer sig dårligere i skolen, og franske forskere har fundet flere fødselsdefekter blandt børn af mødre, der har taget valproat.

Valproat indgår i præparaterne Deprakine, Delepsine og Orfiril, og i 2014 advarede både European Medicines Agency (EMA) og Sundhedsstyrelsen gravide mod at tage medicin med stoffet valproat, som ud over behandling af epilepsi også bruges til behandling af bipolar lidelse og forebyggelse af migræne.

Bag om forskningsresultatet

• Studietype: Registerstudie baseret på danske sundhedsregistre
• Samarbejdspartnere: Forskere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Center for Registerforskning, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet og fra the Lundbeck Foundation Initiative for Integrative Psychiatric Research, iPSYCH, Aarhus.
• Ekstern finansiering: Jakob Christensen har modtaget støtte fra Dansk Epilepsiselskab, Region Midtjylland, og Novo Nordisk Fonden (NNF16OC0019126).  Søren Dalsgaard har modtaget støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF-E-2015-FLS-8-61), Lundbeck Fonden (iPSYCH grant no. R102-A9118 and R155-2014-1724), the National Institute of Health (R01, grant no ES026993), Novo Nordisk Fonden (grant no 22018) og the European Commission (Horizon 2020, grant no. 667302).
• Interessekonflikter: Jakob Christensen har modtaget honorarer fra UCB Nordic og Eisai AB som videnskabelig rådgiver, og har modtaget honorarer fra UCB Nordic og Eisai AB for foredrag samt modtaget finansiering til en rejse fra UCB Nordic. De andre forfattere har ingen interessekonflikter.
• Link til videnskabelig artikel: Den peer reviewed artikel er publiceret i JAMA Network Open, som udgives af the American Medical Association og kan tilgås her: https://dx.doi.org/10.1001/jamanetworkopen.2018.6606

Kontakt

Overlæge, ph.d., dr. med. Jakob Christensen
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og
Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Mail: jakob@clin.au.dk
Mobil: 60 86 58 99