Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fedme-forsker bliver ny adjungeret professor

Professor Thorkild I.A. Sørensens forskerkarriere har favnet bredt i mange år. Nu kommer han til Aarhus Universitet som adjungeret professor i folkesundhed.

09.02.2016 | Ida Kellemann Thomsen

Institut for Folkesundhed og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet har ansat professor Thorkild I.A. Sørensen som adjungeret professor. Her skal han fortsætte sit mangeårige arbejde i fedme-forskning.

Institut for Folkesundhed og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet har ansat professor Thorkild I.A. Sørensen som adjungeret professor. Her skal han fortsætte sit mangeårige arbejde i fedme-forskning.

Institut for Folkesundhed og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet har ansat professor Thorkild I.A. Sørensen som adjungeret professor. Her skal han fortsætte sit mangeårige arbejde i fedme-forskning med særligt fokus på folkesundheden.

Thorkild I.A. Sørensens forskning spænder over mange forskellige områder. Og det brede forskningsfelt giver brugbare resultater:

”Håbet er at skabe et bedre grundlag for både forebyggelse og behandling af fedme og af de mange alvorlige følgetilstande, der følger med overvægt,” fortæller den nyadjungerede professor, der heller ikke er tvivl om, at forskningen på længere sigt vil komme mange til gode:

”Erfaringerne på dette område kan forventes at få betydning for folkesundheden. Både for mennesker, der er fede, dem, der bliver fede, og dem, der er i risiko for at blive det. Det gælder hele befolkningens sundhed, og ikke kun i Danmark. Fedmeepidemien er blevet et globalt sundhedsproblem,” fortæller han.

Fra fostre til fedmepatienter

Listen er da også lang, når Thorkild I.A. Sørensen nævner de mange områder, hans forskning dækker. Han undersøger overvægt på alle livsstadier lige fra fostre til patienter, der er døende på grund af følgesygdomme. Samtidigt ser han på, hvordan arv og miljø påvirker et menneske til at blive overvægtig, og på den fedme-epidemi, der stadig bliver mere synlig på verdensplan.

Thorkild I.A. Sørensen er til daglig professor i metabolisk og klinisk epidemiologi på Københavns Universitet, og leder af Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksberg Hospital. Nu ser han frem til at arbejde videre også i den nye stilling ved Aarhus Universitet.

”Jeg har haft meget fint samarbejde gennem mange år med dygtige kolleger på Aarhus Universitet. Med denne adjungering er der skabt en formel ramme om at fortsætte og udvide forskningssamarbejdet. Samtidigt er det en anderkendelse fra Aarhus Universitets side af værdien af vores samarbejde,” siger Thorkild I.A. Sørensen.

Thorkild I.A. Sørensen tiltrådte som adjungeret professor den 1. februar.

 

Yderligere oplysninger:

Professor Thorkild I.A. Sørensen

TSOE0005@regionh.dk

Direkte telefon: 3816 3060 / 2348 5071

Navnenyt, Institut for Folkesundhed, Health, Videnskabelig medarbejder, Forskning, Teknisk/administrativ medarbejder, Forskning, Institut for Klinisk Medicin, Ph.d.-studerende, Offentligheden/Pressen