Selv om vi ikke mærker til det, så har oplevelser fra vores allertidligste barndom lagret sig i vores ubevidste hukommelse og påvirker os som mennesker. Forskere har undersøgt bevidstheden og langtidshukommelsen hos små børn og fundet ny viden på området.

26.02.2014 | Tine Bagger Christiansen

Glemte minder fra barndommen kan findes frem Foto: AU Foto

Vi har alle minder om oplevelser fra vores allertidligste barndom, som vi ikke har adgang til i vores bevidsthed og dermed heller ikke kan fortælle om. Men oplevelserne påvirker os, selv om vi ikke kan huske dem. Ny forskning fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet kan nu dokumentere, at oplevelserne ikke er helt glemt.

”Resultatet af vores forskning er vigtigt i forhold til begrebet barndomsamnesi, som refererer til at vi ikke kan huske længere tilbage, end til vi var omkring tre år. Når vi ved, at oplevelser i barndommen er vigtige for vores udvikling, hvordan kan det så være, vi er så dårlige til at huske det? Det er specielt interessant, fordi vi nu kan dokumentere, at vi faktisk bliver påvirkede af oplevelserne i barndommen, selv om vi ikke kan huske dem”, siger lektor Osman Skjold Kingo fra Psykologisk Institut og Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Aarhus Universitet.

Der er en vis nedre grænse for, hvor længe man kan huske tilbage, men man ved ikke hvorfor. Tre-fire års-alderen er altså meget interessant. Samtidig er det svært at tjekke, om det, man kan huske fra ens barndom, er rigtigt eller ej. Man taler om det ubevidste minde, som vi ikke har adgang til hverken i vores bevidsthed eller sprogligt.

Minder kan findes frem
Forskerne undersøgte derfor en gruppe børn ad to omgange: Første gang var egentlig en undersøgelse, som handlede om noget helt andet, nemlig om børnenes fornemmelse for geometriske former. Da var børnene 12 mdr. gamle. Den undersøgelse kunne forskerne bruge som reference anden gang, idet de undersøgte de samme børn igen, da de var tre et halvt år. Denne gang med fokus på deres hukommelse og minder fra første gang. Børnene var begge gange delt op i to grupper, som blev tildelt hver deres forsker. Undersøgelsen foregik hver gang i det samme rum.

Første gang blev undersøgelsen foretaget af en af to mulige mandlige forskere. Anden gang blev undersøgelsen foretaget af en kvindelig kollega til de to første forskere. Hun viste børnene en videofilm af den undersøgelse, børnene havde deltaget i tidligere. Børnene kunne ikke se sig selv, men kun en optagelser af den forsker, som havde testet dem samt en optagelse af den anden forsker.

I første omgang spurgte de børnene, om de kunne genkende den person, de havde leget med før, og det gav ikke noget bevidst verbalt svar. Svaret fandt forskerne til gengæld ved at kigge på optagelserne fra den eyetracker, børnene var blevet sat foran. Eyetrack´eren kunne vise, hvor børnene kiggede hen, når de så på videoen.

Tidligere forskning viser, at man enten kigger meget tydeligt væk fra det, man kender og har oplevet før, eller meget tydeligt kigger på det, man kender.

Et tydeligt resultat
Samlet set kiggede børnene klart mest på den person, de ikke havde set før. Der var meget tydelig forskel i deres blikretning. Videnskabeligt ved man, at det er udtryk for en ubevidst erindring – en erindring som påvirker barnets opmærksomhed og adfærd, men ikke er noget barnet er opmærksom på og ved noget om, og det hjælper dem ikke, når de skal fortælle om, hvorvidt de har set personen selv eller ej. Børnene kunne altså huske den forsker, de havde set, da de var 12 mdr. gamle, selv om de ikke bevist kunne genkalde sig det.

”At børnene kigger væk fra den, de kender, er måske et udtryk for, at vedkommende ikke er så interessant, fordi de kender ham, og så er det mere spændende at kigge på den anden”, fortæller lektor Osman Skjold Kingo og fortsætter:

”Som forsker var det sjovt at se et så tydeligt og overraskende resultat, og jeg tror aldrig, jeg har tjekket nogle resultater så mange gange for at være sikre på resultatet, men den var god nok”,

Forskningsresultatet er unikt på sit område. Der er ikke andre, som har dokumenteret hukommelse for en specifik begivenhed før over så lang tid i denne unge alder..

Fakta
120 børn blev spurgt om at deltage, deraf var der 77 som var villige til at komme tilbage. Gruppen blev indskrænket til 50 børn, som deltog i undersøgelsen.

Forskningsresultaterne er netop publiceret i tidsskriftet Consciousness and Cognition.

Studiet blev foretaget med støtte fra Dansk Grundforskningsfond

Forskningsansvarlige:
Lektor Osman Skjold Kingo
Professor Peter Krøjgaard
Post Doc Søren Risløv Staugaard

Yderligere oplysninger

Osman Skjold Kingo

Mail: osman@psy.au.dk

Telefon: 87165862