Grønland og Arktis står i et juridisk minefelt

Miljøet og lokalbefolkningen risikerer at tabe, når udnyttelsen af de nye muligheder i Arktis for alvor går i gang. Forskere på Aarhus Universitet skal finde de juridiske knudepunkter, så de langsigtede effekter for samfund og miljø kan sikres.

30.09.2013 | Andreas G. Jensby

Panorama fra toppen af Kvanefjeldet. Foto: Alexander Bartels, GEUS

Panorama fra toppen af Kvanefjeldet, hvor der gemmer sig værdifulde forekomster af sjældne jordarter og uran. Foto: Alexander Bartels, GEUS

Kvanefjeld set fra Tasseq siden. Foto: Alexander Bartels, GEUS

Kvanefjeld set fra Tasseq siden. Foto: Alexander Bartels, GEUS

For første gang skal danske jurister nu foretage en gennemgang af alle de forskellige reguleringssystemer, fastlægger retsgrundlaget i den danske del af Arktis. Det er en ny forskningsgruppe på Aarhus Universitet, som nu skal klarlægge og beskrive de juridiske rammer og faremomenter, der eksisterer i forbindelse med bl.a. indvindingen af råstoffer og de nye muligheder, som klimaændringerne medfører i de danske dele af Arktis, Grønland, Færøerne og det arktiske ocean.

Forskerne vil se på sammenspillet mellem international lovgivning, dansk lovgivning, EU-lovgivning og den lokale lovgivning i den danske del af Arktis ud fra de forskellige juridiske discipliner – bl.a. kontraktretslig, kriminologisk, miljøretlig, folkeretlig og offentlig retlig tilgang. Og der skal den juridiske tunge holdes lige i munden, forklarer professor i miljøret Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet.

”Der ligger rigtig mange usikkerheder i det forskningsområde, vores projekt nu vil behandle. Det gælder bl.a., når der er tale om råstofindvinding, herunder indvinding af uran. Den nye grønlandske lovgivning er ikke formuleret særlig præcist, og den indgår i et kompliceret samspil med dansk lovgivning. Kan udviklingen i Grønland f.eks. foregå, uden at Grønland på Danmarks vegne bryder internationale forpligtelser? Aktuelt er især en eventuel indvinding og handel med uran et hot emne. Det gælder om at få landet alle de juridiske spørgsmål på en ansvarlig måde, så vi også på lang sigt sikrer tilstanden for miljøet og samfundet på Grønland,” siger hun.

En farlig situation for miljø og befolkning


En af udfordringerne er, at grønlænderne med selvstyreloven fra 2009 fik ret til selvstændigt at regulere en række interne anliggender og bl.a. overtog råstofindvinding, miljø, energiforsyning og senere kan overtage retssystemet fra Justitsministeriet i Danmark. Men Danmark er stadig ansvarlig for Grønland i international sammenhæng og skal derfor overholde de konventioner om bl.a. arbejdsvilkår, børnearbejde, organisationsfrihed og social sikkerhed, som Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har vedtaget.

Ifølge Ellen Margrethe Basse er det en potentielt farlig situation, at grønlænderne har overtaget så mange kompetencer og ansvarsområder fra Danmark, uden at de har alle de nødvendige ressourcer til at håndtere det eller kender konsekvenserne af det. Det gælder bl.a. faldgruberne i Grønlands storskalalov og råstoflov.

”Alle kompetencer til at tage stilling til miljøbeskyttelse, der har reel betydning ved råstofindvinding, herunder indvinding af uran, olie og gas på land og på søterritoriet, ligger i det grønlandske Erhvervsdepartement og ikke i Miljødepartementet. Det vil sige, at det er den myndighed, der har til formål at sikre indtægter og erhvervsudvikling, som sidder og træffer afgørelse også om de miljømæssige emner. Så derfor er det formentlig de økonomiske interesser, der vinder over miljøhensyn, hvis der er konkrete interessekonflikter. Hvis der sker et stort olieudslip, skal grønlænderne efter selvstyreloven som udgangspunkt selv håndtere det, men det har de jo slet ikke mulighed for. Danmark bistår på havet, og der er aktuelt otte danske ministerier involveret i den danske overvågning og indsats. Det kan, som Statsrevisorerne netop har påpeget, give nogle farlige situationer,” forklarer Ellen Margrethe Basse.

Private virksomheder kan overtage myndighedsopgaver


Råstofloven rummer også et andet stort potentielt stridspunkt rent juridisk, nemlig at Erhvervsdepartementet efter råstofloven, men helt i strid med dansk tradition, kan overlade beslutninger til private aktører. Den nye storskalalov gør det også muligt for investorerne at beslutte, at arbejdsvilkårene skal fastlægges ud fra den lovgivning, der gælder i det land, arbejdstagerne kommer fra – f.eks. Kina.  Det kan give nogle temmelig uoverskuelige retlige situationer.

”Private virksomheder har en anden dagsorden og mangler indsigt i den langsigtede offentlige prioritering. Det kræver nogle juridiske kompetencer og forudsætninger at sikre hensynet til både det oprindelige folk, miljøet, de udenlandske aktører, Grønlands økonomi og dansk lovgivning,” siger Ellen Margrethe Basse.

Hun mener, at det er på høje tid, at de langsigtede juridiske briller tages på.

Det er vigtigt, at de juridiske rammer bliver ordentligt beskrevet og klarlagt. Ansvaret for udviklingen svæver som nævnt mellem rigtig mange forskellige lovgivningssystemer og myndigheder. EU spiller også en rolle, selv om Grønland og Færøerne ikke er medlem, da EU kan tvinge Danmark og Sverige til at følge EU’s politik og lovgivning. Og så er EU’s marked jo centralt for både Grønland og Færøerne. Det har aktuelt givet anledning til retlige konflikter om fiskeriet og om salg af sælprodukter – en strid, som har afskåret EU fra at blive accepteret som permanent observatør i  Arktisk Råd. Rådet spiller en central rolle i udviklingen af området, som har global interesse – så EU vil meget gerne ind i varmen. Hvad betyder det for den lovgivningsmæssige situation? Det er jo yderst interessant. Og vi vil altså fra et dansk perspektiv prøve at klarlægge dette felt,” fortæller Ellen Margrethe Basse.

 

Fakta om Aarhus Universitet og Grønland


Udover det nye INTRAlaw forsker også Arctic Research Centre (ARC) på Aarhus Universitet i arktiske problemstillinger på tværs af fagdiscipliner. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, der ligeledes er forankret på Aarhus Universitet, har en aftale med Grønlands selvstyre om at levere forskning, overvågning og forskningsbaseret myndighedsrådgivning til brug for miljøforvaltning på råstofområdet og forsker desuden i grænseoverskridende forurening.

Den interdisciplinære forskningsgruppe INTRAlaw skal forske i følgende fire områder:

  1. Nye skæringspunkter i nordisk ret
  2. Globaliseret erhvervsliv
  3. Transnationale menneskerettigheder
  4. Retsudvikling i Grønland og Arktis.

 

Yderligere information

Offentligheden/Pressen, Aarhus BSS