Hvorfor bliver de ikke?

AU’s arbejde med frafald og fastholdelse fik et solidt rygstød, da den amerikanske uddannelsessociolog Vincent Tinto talte på en intern konference i Aulaen.

01.11.2018 | Thomas Grønborg Sørensen

Vincent Tinto gæstede Aarhus Universitet og stod for både keynote og workshop. Foto: Lars Kruse

Prorektor Berit Eika bød velkommen til konferencen om frafald og fastholdelse. Foto: Lars Kruse

En række faglige miljøer præsenterede lokale fastholdelsestiltag under konferencen. Foto: Lars Kruse

Vi skal sænke frafaldet. Så klart lyder udfordringen for ikke blot Aarhus Universitet, men for stort set alle videregående uddannelser i Danmark – og såmænd også mange andre lande. 

Løsningen er dog knapt så klar. 

På trods af store anstrengelser for at forstå de dybere årsager til frafald – og på trods af mange gode initiativer til at mindske det – så er vi stadig ikke i mål, forklarede prorektor Berit Eika i sin velkomst til torsdagens konference med titlen ’Hvorfor bliver de ikke’?

Hun påpegede, at mange forskellige faktorer kan spille ind på studerendes beslutning om at droppe ud af en uddannelse, men selvom flere af dem ligger uden for institutionernes magt, så skal universitetet stadig søge at gøre det bedre. Derfor er det også en topprioritet for Udvalget for Uddannelse at intensivere indsatsen for fastholdelse.

Frafaldsforskningens grand old man

At universitetssektoren overhovedet er begyndt at se indad for at finde årsagerne til studerendes frafald, kan dagens hovedtaler tage en stor del af æren for. 

Professor Vincent Tinto (Syracuse University) begyndte i kølvandet på 1960’ernes studenteroprør at se kritisk på universiteternes opfattelse af, at frafald frem for alt var den studerendes eget problem. Tinto – der kom fra en relativt fattig baggrund og selv var droppet ud af en uddannelse – flyttede i stedet fokus til universiteternes medansvar for at undgå frafald. Frem for alt ved at hjælpe de studerende til at opfatte sig som en del af et fagligt og socialt fællesskab.

Især det første studieår er i Tintos øjne afgørende for at integrere de studerende og styrke deres faglige selvtillid, så de føler sig kompetente til at kunne håndtere de intellektuelle udfordringer, der uvægerligt vil møde dem i deres uddannelse.

Selvom det i udgangspunktet er alle den studerendes interaktioner med universitetet og studiekammeraterne, der kan spille ind på en beslutning om at droppe ud, så pegede Tinto især på undervisningslokalet og underviserne som helt afgørende i det første år: det er her, man opbygger det fællesskab og de værdier, som giver studierne mening og styrker motivationen til at gøre uddannelsen færdig. 

Netværksforskning kan være næste skridt

Den amerikanske professor gav udtryk for, at nærmere analyser af de netværk, som studerende indgår i både socialt og fagligt, kunne være en interessant retning for fremtidig forskning. Det mente professoren ville kunne bidrage til at tydeliggøre forskellene på, hvem der falder fra, og hvem der ikke gør – og ikke mindst, hvordan man kan bruge den viden til at mindske frafaldet. Et problem, som Tinto understregede går igen hos institutioner i USA, såvel som en lang række andre lande.

Konferencen på Aarhus Universitet omfattede også en serie workshops – bl.a. én afholdt af Studenterrådet – og en poster session, hvor en række af universitetets fagmiljøer præsenterede konkrete projekter om fastholdelse af studerende. 

Uddannelse, Forskning, Alle grupper, Alle AU-enheder, Ledelsen