JFK-retsmedicinere ville have haft nytte af CT-scanning, som i dag bliver anvendt ved retsmedicinske undersøgelser.

19.11.2013 | Henriette Stevnhøj

Da USA’s præsident John F. Kennedy sank sammen på bagsædet af sin åbne limousine fredag den 22. november 1963, var der ikke tvivl om årsagen. Hverken for tilskuere, de mange millioner tv-seere eller for de retsmedicinere, som undersøgte liget af den skuddræbte præsident.

Selv om skudattentatet mod den amerikanske præsident ligger 50 år tilbage, var mange af datidens retsmedicinske metoder de samme som i dag, vurderer læge Asser Hedegård Thomsen fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet. Han er leder af et forskningsprojekt med arbejdstitlen ’Drab i Danmark’, som går ud på at kortlægge de seneste 25 års danske drabssager.

Scanninger giver vigtige detaljer

”I første omgang gælder det om at sikre spor og betragte den afdøde. Det samme gjorde de for 50 år siden. I dette tilfælde var det især væsentligt at vurdere projektilets skader i kraniet til brug i efterforskningen”, siger Asser Hedegård Thomsen.

Hvor datidens retsmedicinere så ville tage fat på at lave en retsmedicinsk obduktion, som indebærer en åbning af kroppen, er nutidens procedure justeret i takt med, at ny teknologi vinder frem. En CT-scanning er derfor rutine ved danske retsmedicinske undersøgelse. 

”Ved at CT-scanne kroppen får vi et tredimensionalt billede, som er meget mere detaljeret end røntgenoptagelse. En CT-scanning er værdifuld i forhold til at kunne dokumentere, hvordan kroppen så ud, da den døde blev fundet og før en obduktion, som isoleret set beskadiger kroppen,” siger Asser Hedegård Thomsen.

Scanninger kan få stor rolle i retssager

Når det handler om efterforskning af skuddrab, har det enorm betydning at kunne præcisere, hvordan et projektil har ramt, og hvor det kom fra. Scanningsoptagelserne kan derfor komme til at spille en stor rolle i den efterfølgende retssag. Det ville måske også have været tilfældet i JFK-sagen, også selv om der næppe er tvivl om dødsårsag eller våben, gætter Asser Hedegård Thomsen.

Han har for nylig afsluttet et studieophold i på et retsmedicinsk institut i Boston, USA, hvor han også blev bekendt med amerikanernes usvækkede interesse for verdens mest omtalte præsidentmord.

”Min amerikanske vejleder stod for at skulle medvirke i en dokumentar, hvor de rekonstruerede forløbet omkring attentatet. Det fylder stadig meget i deres bevidsthed, også rent fagligt, siger Asser Hedegård Thomsen.