Langt de fleste børn og unge, som hjælpes med kognitiv adfærdsterapi mod OCD, trives og lever uden symptomer et år efter behandlingen sluttede. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov.

14.11.2017 | Henriette Stevnhøj

Det hidtil største nordiske studie om OCD-behandling viser, at kognitiv adfærdsterapi har langtidsholdbar effekt. Foto: Colorbox.

Der er børn og unge, der tror, at de bliver ramt af en ulykke, hvis ikke de tæller alle lygtepæle på deres skolevej. Eller som ikke kan gå hjemmefra, før de har vasket hænder nøjagtig 25 gange. De lider af OCD, Obsessive Compulsive Disorder, som er en ekstremt belastende psykiatrisk lidelse, der rammer mellem 0,25 og fire procent af alle børn. Heldigvis er behandlingsmetoden – kognitiv adfærdsterapi – både effektiv og veldokumenteret.  Nu viser det hidtil største forskningsstudie om OCD-behandling af børn og unge mellem syv og 17 år, at kognitiv adfærdsterapi også har en langtidsholdbar virkning. Det nordiske forskningsprojekt, som involverer forskerne fra Aarhus Universitet og børne- og ungdomspsykiatriske klinikker i Norge og Sverige, har påvist, at børn og unge, som havde god gavn af terapien, også var fri af tvangshandlinger og -tanker et år efter behandlingen sluttede.

”Studiet slår fast, at kognitiv adfærdsterapi rækker ud over behandlingsperioden. Den viden er væsentlig, både for behandlerne, men ikke mindst for de ramte børn og deres familier”, siger Per Hove Thomsen, en af forskerne bag studiet, professor ved Aarhus Universitet og overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov og sidsteforfatter på resultatet, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry.

Normal udvikling svær med OCD

”OCD er en voldsom svær lidelse, som lægger kolossal beslag på det ramte barn. Det er nærmest umuligt at få et normalt børne- eller teenageliv med den nødvendige udvikling, hvis der skal vaskes hænder 100 gange om dagen på en bestemt måde for ikke at bliver slået ihjel – som tvangstanker eksempelvis kan diktere. Af samme grund er det nødvendigt med en tidlig indsats, før lidelsen får invaliderende følger i voksenlivet”, siger Per Hove Thomsen.

Børnene fra studiet er behandlet med kognitiv adfærdsterapi, som er en adfærdspsykologisk behandling. Grundlæggende handler det om at få hjælp til at lade være med at handle efter sine tvangstanker og i stedet indarbejde nye tankemønstre. Metoden inddrager også hele familien, da effekten forstærkes af, at mor og far støtter op om de tiltag, som får barnet til at mestre OCD’en.

Endvidere bør der efter afsluttet behandling være et vågent blik på barnet eller teenageren. Det siger psykolog, ph.d. David R.M.A Højgaard, som er førsteforfatter på den videnskabelige artikel.
”Resultatet fra studiet indikerer, at for at bevare langtidseffekten skal man være opmærksom på at fange symptomer på OCD i opløbet, før de udvikler sig til det værre. Det sker ved at tilbyde såkaldte booster-sessioner for at genopfriske behandlingsprincipperne og dermed forhindre OCD’en i at bide sig fast igen”, siger David R.M.A Højgaard.

Ikke nok terapeuter

Samarbejdet med de norske og svenske børne- og ungdomspsykiatriske klinikker har tilført viden, som kan få betydning for organiseringen af OCD-behandlingen.

”Den største udfordring ved OCD-behandling er, at der ikke er specialuddannede terapeuter og behandlingssteder nok til behovet. Studiet viser, at hvis uddannelsesniveauet af terapeuterne bliver sikret, og supervision er tilstede, kan der behandles ligeså effektivt i en fjern udørk i Norge som på en universitetsklinik”, siger Per Hove Thomsen.

Studiet er en del af The Nordic Long-term OCD Treatment Study (NordLOTS) og omfatter 269 børn og teenagere med OCD fra Danmark, Norge og Sverige.

Resultatet viste, at 92 procent af de 177 børn og teenagere, som havde umiddelbar gavn af behandlingen, stadig var raske og symptomfri et år efter behandlingen sluttede. Af dem havde 78 procent ingen kliniske symptomer på OCD.

Bag om forskningsresultatet

• Studietype: Klinisk behandlingsstudie.
• Finansiering: Lundbeckfonden, Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond og Trygfonden
• Samarbejdspartnere udover Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Risskov:  Center for Child and Adolescent Mental Health, Eastern and Southern Norway; Norwegian University of Science and Technology, Trondheim, Norway; University Hospital, Gothenburg, Sweden; Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden.
• Den videnskabelige artikel: http://www.jaacap.com/article/S0890-8567(17)31248-0/fulltext

Kontakt:

Professor Per Hove Thomsen
Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov
T: 78 47 33 60, M: 21 17 29 76
Mail: per.hove.thomsen@ps.rm.dk

Psykolog, ph.d. David R.M.A. Højgaard Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov
M: 51 85 81 29
Mail: davmar@rm.dk