Landmænd kan hjælpe byboere mod oversvømmelser

Landmænd kan justere deres arealanvendelse for at hjælpe folk i byen med at undgå oversvømmelser, men landmændene kræver den rigtige økonomiske gulerod, viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet.

30.04.2015 | Janne Hansen

Landmænd med jorde langs åer og vandløb, kan medvirke til at beskytte byer fra oversvømmelser ved at lade deres jorder oversvømme med jævne mellemrum. (Foto: Colourbox)

Landmænd med jorde langs åer og vandløb, kan medvirke til at beskytte byer fra oversvømmelser ved at lade deres jorder oversvømme med jævne mellemrum. (Foto: Colourbox)

Hvordan vil landmænd med jord langs vandløb have det med at blive bedt om at lade deres dyrebare jord blive oversvømmet med jævne mellemrum for at kunne forebygge oversvømmelser i bysamfund længere henne ad flodbredden?  Dette spørgsmål har forskere fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet arbejdet med i EU-forskningsprojektet “Bottom-Up Climate Adaptation Strategies for a Sustainable Europe” (BASE). Resultaterne fra projektet præsenteres ved den internationale konference European Climate Change Adaptation Conference (ECCA 2015), som arrangeres af Aarhus Universitet og holdes i København i maj 2015.

"Vores resultater indikerer, at generelt ønsker landmænd ikke at indgå en aftale om dette. Hvis de gør det, vil de foretrække at modtage kompensation for tabt udbytte og vil helst forhandle kollektivt med andre landmænd. Som forventet vil de også hellere modtage højere end lavere årlige betalinger," siger seniorforsker Marianne Zandersen fra Institut for Milljøvidenskab ved  Aarhus Universitet.

En kontrakt vil på årsbasis koste mellem 250 og 447 euro pr. ha afhængig af de enkelte elementer i den forhandlede kontrakt. Data viste ikke væsentlige præference for eller imod krav om at dyrke bestemte oversvømmelsesresistente afgrøder.

Samarbejde mellem by og land nødvendigt

Baggrunden for undersøgelsen er, at Nordeuropa oplever et klima, der i stigende grad bliver mere vådt, hvilket fører til hyppigere og mere alvorlige oversvømmelser fra vandløb. Økosystem-baseret tilgang til klimatilpasning bliver i stigende grad anerkendt som en vigtig men underudnyttet metode til afhjælpning af de negative effekter af et klima under forandring.

Økosystem-baseret tilgang til klimatilpasning nødvendiggør en ny og anden type samarbejde mellem lodsejere og de interessenter, som vil beskytte byens infrastruktur. Derfor breder nye måder at forstå og organisere økosystem-baseret tilgang til klimatilpasning sig rundt omkring i Europa. Et eksempel, som anvender betaling for økosystem-tjenester, præsenteres på ECCA 2015 af Marianne Zandersen og sine kollegaer fra Aarhus Universitet.

"Landmænd med jorde langs åer og vandløb, kan medvirke til at beskytte byer fra oversvømmelser ved at lade deres jorder oversvømme med jævne mellemrum. Spørgsmålet er, hvor villige landmænd er til det," siger Marianne Zandersen.

Forskerne udførte en undersøgelse blandt landmænd med jord ved Storåen for at vurdere deres villighed til at acceptere en kontrakt, der ville tillade Holstebro Kommune at oversvømme landbrugsarealerne under ekstreme regnhændelser for at undgå eller begrænse oversvømmelser fra Storåen. Formålet var at vurdere omkostningen ved at få landmænd til at deltage i ordningen, som vil udgøre en del af omkostningen ved at reducere effekterne af klimaforandringer i Holstebro.

Landmændene blev bedt om at vælge mellem enten ingen kontrakt eller kontrakter, der var karakteriserede ved at have et sæt positive og negative egenskaber, herunder om der skulle være krav om bestemte oversvømmelsesresistente afgrøder eller ej, om der skulle være kompensation i tilfælde af udbyttetab eller ej, type af forhandlingssituation samt niveauet af ydelse til landmanden for at inkludere sin jord i ordningen til beskyttelse mod oversvømmelser af infrastruktur og by.

Denne type af analyse undersøger holdninger og præferencer af lodsejere, som er afgørende i forbindelse med økosystem-baseret tilgang til klimatilpasning. Tidligere erfaringer har vist, at uden samtykke med lodsejerne eller en passende  kompensationsniveau vil frivillige ordninger ikke fungere tilstrækkeligt.

Forskning, Forskning, Alle grupper, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet