Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ledelsen sætter fokus på uløste problemer

Den faglige udviklingsproces skal sættes under lup: En intern analyse skal afdække problemer med administrativ understøttelse og den faglige organisering. Samtidig skal lederne tættere på medarbejderne, og uddannelsesområdet skal styrkes.

22.11.2013 | Thomas Sørensen

De organisatoriske problemer skal under lup. Foto: Colourbox

”Når vi sætter gang i de her tiltag, så er det fordi vi mener, at vi nu er klar til at tage det næste vigtige skridt i forhold til den faglige udviklingsproces”, forklarer Brian Bech Nielsen om de opfølgningsplaner, som universitetsledelsen fremlagde i sidste uge efter at have fået bestyrelsens godkendelse.

Planerne omfatter først og fremmest en intern problemanalyse, der skal pege på de steder, hvor tingene halter:

”Det er ganske enkelt nødvendigt at følge op. Vi har drøftet mulighederne grundigt i universitetsledelsen og erkender, at vi foreløbig ikke har ramt plet alle steder. Men vi skal have kortlagt præcis, hvor skoen trykker, så vi kan sætte målrettet ind over for problemerne”, siger rektoren, der peger på tre centrale temaer, som skal indgå i analysearbejdet:

  • Den administrative understøttelse af institutterne
  • Organiseringen af hovedområdernes faglige miljøer
  • Nærværende og inddragende ledelse

”Den faglige udviklingsproces skal ikke rulles tilbage – det handler om at justere og trække de sidste streger. Udmeldingerne i APV’en og ikke mindst min rundtur til alle universitetets enheder, hvor jeg mødtes med rigtig mange engagerede medarbejdere, har givet mig en klar fornemmelse af, at der her er problemfelter, som vi skal have kortlagt og efterfølgende håndteret”, fortæller Brian Bech Nielsen og understreger, at problemerne kan være forskellige fra miljø til miljø.

Problemanalysen skal gennemføres af en intern ekspertgruppe, der nedsættes af repræsentanter fra de akademiske råd, hovedsamarbejdsudvalget, de studerende og administrationen. Gruppen skal aflevere en rapport sidst i marts 2014, som derefter sendes i høring, inden en løsningsplan fremlægges for bestyrelsen i juni.

 

Mere tid til hovedområderne

Så længe er universitetsledelsen dog ikke parat til at vente for at sætte de første initiativer i gang.

”Jeg har hørt flere sige, at de har en oplevelse af, at universitetet er i fare for at knække over; at afstanden mellem ledelsen og medarbejderne er ved at blive for stor. De signaler er stærkt bekymrende, og det kan vi ikke leve med. Derfor er det noget af det, som problemanalysen skal sætte fokus på. Men vi kan allerede nu se, at vi ved at justere på de tværgående bånd kan frigøre noget af dekanernes tid. Tid, som de kan dedikere til arbejdet med at lede hovedområderne”, fortæller Brian Bech Nielsen.

Han understreger dog, at de tværgående bånd har spillet og fortsat skal spille en central rolle for universitetets sammenhængskraft og udvikling, samt at dekanerne også i fremtiden skal stå i spidsen for større strategiske projekter, der går på tværs af hovedområderne:

"Jeg mener, det er vigtigt, at dekanerne både har et øje på hovedområdet og et øje på universitetets overordnede ve og vel. Det har været en krævende opgave at etablere og drive båndene, og derfor er balancen måske tippet lidt vel meget til den ene side. Nu retter vi op, og lader i stedet dekanerne udpege andre repræsentanter for hovedområderne - det kan eksempelvis være prodekaner, institutledere eller centerledere".

 

Færre bånd og ny prorektorprofil

Det bliver dog ikke den eneste forandring, som kommer til at ske med de tværgående bånd: fra juni 2014 bliver fire bånd nemlig til to. Hvilke aktiviteter, der placeres hos hvilket bånd, ligger ikke fast endnu, men bestyrelsen lagde vægt på, at båndene fortsat skal kunne understøtte alle fire kerneaktiviteter: forskning, uddannelse, videnudveksling og talentudvikling. 

”Båndenes opgaveportefølje bliver større, og foreløbig foreslår vi, at de skal kaldes henholdsvis Forskning og Uddannelse. Der er et stigende fokus på uddannelsesområdet både internt og eksternt, og det kræver et betydeligt ledelsesfokus. Det sikrer vi ved samtidig at omlægge prorektorprofilen fra videnspredning til uddannelse og sætte den kommende prorektor for bordenden i uddannelsesbåndet", siger Brian Bech Nielsen, inden han slutter med en opfordring til medarbejdere og studerende:

"Jeg mener, at vi med bestyrelsens godkendelse af opfølgningsplanerne har fået mulighed for at sætte målrettede initiativer i gang, som jeg håber, at alle vil tage godt imod. Samtidig håber jeg, at alle vil gå ind i processen og gå i dialog med ekspertgruppen om problemanalysen. Vi skal have belyst de konkrete hindringer, som folk møder i hverdagen, så vi kan tage de nødvendige skridt for at komme videre." 


FAKTA:

 

Problemanalysen, analysepanelet og ekspertgruppen

  • Kommissoriet for analysen udarbejdes i samarbejde mellem universitetsledelsen og et analysepanel, hvis medlemmer indstilles af de akademiske råd, HSU, administrationen og de studerende. Formanden vælges blandt VIP-medlemmerne i panelet. Kommissoriet skal færdiggøres og problemanalysen igangsat inden årets udgang.
  • Analysen gennemføres af en intern ekspertgruppe nedsat af analysepanelet og universitetsledelsen i fællesskab. Ekspertgruppen skal have indsigt i organisationsudvikling og bestå af fire medlemmer fra hovedområderne, et medlem fra administrationen og en formand, der skal være en bredt anerkendt forsker med alsidig universitetserfaring. Gruppen skal sikre inddragelse af de relevante medarbejdere, studerende samt ledelser af institutter og hovedområder i analysen. Derudover skal det relevante opfølgningsarbejde på APV’en inddrages i analysen. Ekspertgruppen udfærdiger en rapport, der tilgår panelet, som fremsender denne med sine kommentarer til universitetsledelsen.
  • På baggrund af panelets rapport udfærdiger universitetsledelsen et udkast til plan for forventede ændringer og implementeringen af disse. Universitetsledelsen sender udkastet til plan i høring i de relevante organer, hvorefter oplæg til endelig plan udarbejdes i universitetsledelsen i juni 2014.

Organisering af de tværgående bånd

  • De nuværende fire bånd lægges fra juni 2014 sammen til to bånd under hovedoverskrifterne Forskning og Uddannelse. Hvert hovedområde indsætter to personer fra ledelsesstrengen i hvert bånd. De nuværende bånd skal integreres i de to nye bånd. Opgavefordelingen mellem de to nye bånd skal diskuteres med de eksisterende bånd og fora. Der vil fortsat være fire fora (ét for hver kerneaktivitet).

Prorektorstillingen

  • Den nuværende prorektorstilling for videnspredning nedlægges ved udgangen af maj 2014, og der opslås en prorektorstilling for uddannelse, da uddannelsesområdet fordrer betydeligt ledelsesfokus internt og eksternt. Den nye prorektor skal lede det nye uddannelsesbånd og repræsentere Aarhus Universitet i den nationale og internationale uddannelsesdebat. Nuværende prorektor Søren E. Frandsen overgår til en stilling som særlig rådgiver i EU-anliggender.

Myndighedsrådgivning

  • Fra juni 2014 overføres alle aktiviteterne for myndighedsrådgivning til de relevante nationale centre med ledelsesophæng til den relevante dekan, hvorved det direkte ophæng til universitetsledelsen sikres.
Politik og strategi, Teknisk/administrativ medarbejder, Alle AU-enheder, Videnskabelig medarbejder, Ph.d.-studerende, Forskningsårsstuderende