Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital er lykkedes med at bruge mus med et transplanteret menneskeligt immunforsvar til at undersøge funktioner i immunforsvaret, der ellers er vanskelig at studere. Metoden kan på sigt blive vigtig i den videre forskning i bl.a. kræft, HIV og autoimmune sygdomme.

25.06.2019 | Mette Louise Ohana

Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin og Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet er gået sammen om at undersøge menneskeligt STING i mus. Foto: Aarhus Universitetshospital

Der kan være langt fra mus til menneske i forskningen. Så hvad gør man, når man har behov for at undersøge immunforsvarets kringlede veje i mødet med alvorlige sygdomme, men ikke kan give forsøgspersoner fx HIV, kræft eller psoriasis for at undersøge kroppens reaktion?

På Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital er man lykkedes med at transplantere menneske-stamceller i mus, hvis eget immunforsvar er sat ud af funktion, og herefter trigge en type reaktion i immunforsvaret, der normalt reagerer ved mødet med en række vira og bakterier. Reaktionen kontrolleres bl.a. af proteinet STING (the stimulator of interferon genes), som kan genkende fremmede mikroorganismers DNA i inficerede celler og signalere til immunforsvaret, at det skal reagere og forsvare kroppen. Proteinet spiller en rolle i forbindelse med bl.a. kræft, flere autoimmune sygdomme som fx lupus og psoriasis og ved virus- og bakterieinfektioner.

”De humaniserede mus er et vigtigt redskab til at forstå, hvordan menneske-immunceller opfører sig under sygdom, og hvordan de reagerer på forskellige medicinske behandlinger. Derfor er det meget vigtigt, at vi nu har vist, at vi kan undersøge menneske-STING i mus. Vi håber, at det vil føre til bedre forskning i at behandle sygdomme, der relaterer sig til STING,” fortæller Anna Halling Folkmar Andersen, ph.d.-studerende på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, og en af forskerne bag forsøget, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Immunology.

Forhåbning om nye behandlinger

STING er en central del af det medfødte immunforsvar, og mange forskere har i øjeblikket øjnene rettet mod proteinet.     

”STING er i øjeblikket et af de store håb inden for inflammatorisk forskning. Verden over arbejder forskere på at forstå, hvordan STING fungerer, så man kan bruge det til udvikling af nye behandlinger til en lang række sygdomme,” siger Anna Halling Folkmar Andersen.

Autoimmune sygdomme som fx psoriasis og lupus er kendetegnet ved et overaktivt immunforsvar og for meget STING-aktivitet. Derfor har nogle forskere interesse i at undersøge effekten af at dæmpe STING. Omvendt har andre et håb om at kunne aktivere STING ved kræftsygdomme, da det kan være med til at bekæmpe tumorer mere effektivt. Det skyldes, at immunforsvaret bliver udmattet ved kræftsygdomme, så STING ikke bekæmper sygdommen af sig selv og derfor kan have brug for et boost i form af immunterapi for at bekæmpe sygdommen.  

Bag om resultatet

• Studiet er udført på svært immunsvækkede mus, der er blevet transplanteret med menneskellige stamceller oprenset fra navlestrengen.
• Studiet er udført i samarbejde med Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.
• Studiet er finansieret af Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitets Forskningsfond og Lundbeckfonden.
• Læs hele artiklen “cAIMP administration in humanized mice induces a chimerization-level-dependent STING response” i Immunology.

Yderligere oplysninger

Ph.d.-studerende Anna Halling Folkmar Andersen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Telefon: 2826 6946
Mail: ahfa@clin.au.dk