Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nekrolog: En forsker af hjertet

I Nobelpristager, læge og fysiolog Jens Christian Skou fik Danmark en flammende fortaler for nødvendigheden af at forske uden strategisk blik for ekstern finansiering. Med de forhold, forskere i dag er underlagt, havde han formentlig ikke opnået verdens mest eftertragtede og prestigefyldte hædersbevisning. Nu er professor emeritus Jens Christian Skou død, 99 år gammel.

29.05.2018 | Nanna Jespersgaard

Nobelpristager Jens Christian Skou

Nobelpristager Jens Christian Skou i laboratoriet. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

“Man glemmer, at det er med forskning som med olieboring: Den platform, der producerer olie, skal selvfølgelig have de nødvendige midler, men alle ved, at brønden en dag er tom. Derfor skal der hele tiden bores efter nye brønde med den risiko, at der ikke er noget at hente”.

Sådan faldt ordene, da Nobelpristager, læge og fysiolog Jens Christian Skou som 90-årig blev interviewet i den daværende universitetsavis Campus om en af de mærkesager, han vil blive husket for: At det er ødelæggende for nutidens forskning, at forskere må bruge megen tid på at søge om eksterne midler til deres arbejde. Tvunget af omstændigheder og politikere, der ikke forstår, hvad forskning handler om.  

Selv fik Skou i 1997 Nobelprisen i kemi for sin opdagelse af den såkaldte natrium-kalium-pumpe, der er en membran-pumpe, som bl.a. er nødvendig for, at nerveceller kan fungere. Siden har forskere i Aarhus og den øvrige verden studeret, hvordan pumpen kan være involveret i en række forskellige sygdomme, men der var ingen strategisk eller målrettet vej til den banebrydende opdagelse. Skou yndede derfor selv at sige, at han med de forhold, der gælder i dag, var endt i bunken med ‘ikke-støtteværdige projekter’:

“Da jeg påstod, at et enzym kan transportere ioner, sagde folk, at jeg vrøvlede. Jeg havde aldrig fået penge til at undersøge med det nuværende system,” sagde Jens Christian Skou i 2008 til Campus.

Blev optaget af rygmarvsbedøvelse 

Professor emeritus Jens Christian Skou begyndte på Fysiologisk Institut i 1954 og har haft uvurderlig betydning for den sundhedsvidenskabelige forskning ved Aarhus Universitet som helhed og på Institut for Biomedicin i særdeleshed.

De første skridt ind i forskningens og undervisningens verden tog Jens Christian Skou dog allerede i 1940’erne, hvor han som turnuslæge i Hjørring fik ambitioner om at blive kirurg og senere overlæge i faget. Det krævede dengang, at man skrev doktordisputats. Skou blev derfor ansat på Fysiologisk Institut i Aarhus og lod disputatsen tage afsæt i interessen for anæstesi, i folkemunde bedøvelse, som i 40’erne begrænsede sig til kloroform og æter. Begge dele var en grim oplevelse for patienterne, og Jens Christian Skou var allerede som sygehuslæge i Hjørring blevet optaget af de mekanismer, der lå bag rygmarvs- og lokalbedøvelse.

Gennembruddet kom i 1957  resten er historie

Disputatsen blev færdig i 1951 og omhandlede sammenhængen mellem bedøvelsesmidlers evne til at bedøve og deres opløselighed i fedtstoffer, og derefter var planen, at Jens Christian Skou skulle tilbage til sygehusvæsenet. Men sådan gik det ikke. En forsker var født, Skou var blevet nysgerrig efter at trænge dybere ned i, hvordan lokalbedøvende stoffer virker på nervecellers membran.

Det videnskabelige gennembrud kom i 1957, men forsøgsresultaterne blev først taget alvorligt, da det ansete videnskabelige tidsskrift Physiology Review nogle år senere bad Skou skrive en oversigtsartikel om enzymer som transportsystemer. Resten er, som en amerikaner ville sige, historie. Danske Skou havde opdaget den pumpe, der skaber transporten af ioner gennem cellemembranen, og som er årsag til den spændingsforskel, der er hele forudsætningen for nerveimpulser og muskelkontraktioner.

Selv om Jens Christian Skou ved flere lejligheder proklamerede, at Nobelprisen i 1997 blev både højdepunkt og slutsten i forskerkarrieren, fik han så sent som i 2015 – som 96-årig – en videnskabelig artikel publiceret i tidsskriftet Journal of Psychiatric Research

Forskningen lever videre  

De sidste år helligede Skou sig som det vigtigste en hverdag med sin hustru, sygeplejerske Ellen-Margrethe Skou. Hun var i perioden 1986-97 en kyndig og engageret næstformand for Den Centrale Videnskabsetiske Komité, udpeget af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, og Jens Christian Skou fremhævede ofte hendes store andel i resultatet af hans arbejde. Parret levede sammen i Risskov-villaen næsten til det sidste, muliggjort af en fysik i særklasse, for Jens Christian Skou har altid dyrket sport og passet på sin krop.

På Aarhus Universitet lever mindet om Jens Christian Skou videre. I hjerterne på dem, der kendte ham, hos dem, der bar hans forskning i ionpumper videre, og såmænd også helt håndgribeligt. I oktober 2018 indvies Institut for Biomedicins nye bygningskompleks, der har fået navnet ”Skou-bygningen”.

Håbet er, at også nye generationer kommer til at huske Skous bedrifter og måske erindre hans tilgang til det at forske som en analogi til det at lede efter olie. For som Skou selv formulerede det i 2008, så opvejer det i mange tilfælde udgifterne ved de forgæves boringer, når først olien springer.

Jens Christian Skou er æresborger i fødebyen Lemvig, hvor han blev født og voksede op som søn af en tømmerhandler. Han efterlader sig hustruen Ellen Margrethe Skou, to døtre og svigersønner samt børnebørn.


Blå bog

  • Født 8. oktober 1918 i Lemvig
  • Lægeuddannet på Københavns Universitet 1944
  • Læge på Hjørring Sygehus 1944 og på Ortopædisk Hospital, Aarhus, 1947
  • Lektor på Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet, 1947
  • Professor og institutbestyrer på Fysiologisk Institut, 1963
  • Dr. med., 1965
  • Professor og institutbestyrer på Biofysisk Institut, 1978
  • Professor emeritus, 1988 

Priser og udnævnelser

  • Leo-prisen 1959
  • Novo-prisen 1965
  • Anders Retzius’s guldmedalje 1978
  • Eric K. Fernströms Store Nordiske Pris 1985
  • Æresdoktor ved Københavns Universitet, 1986
  • The Prakash Datta medal 1988
  • Nobelprisen i kemi 1997
  • Medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
  • Deutsche Akademie der Naturforscher, Leopoldina
  • The European Molecular Biology Organisation (EMBO)
  • Foreign Associate of the National Academy of Sciences, USA
  • Honorary member of the Japanese Biochemical Society
  • Honorary member of the American Physiological Society
  • Academia Europaea 

Læs pressemeddelelsen

Navnenyt, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Health, Ekstern målgruppe, Teknisk/administrativ medarbejder, Institut for Biomedicin, Institut for Klinisk Medicin, Offentligheden/Pressen, Udvekslingsstuderende