Nitrat i drikkevand øger risikoen for tarmkræft

Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser nu, at der er forhøjet risiko for kræft i tyk- og endetarm ved nitrat i drikkevandet. Også ved koncentrationer der ligger langt under den gældende grænseværdi. De højeste nitratkoncentrationer ses primært i små private vandforsyninger.

13.02.2018 | Mette Louise Ohana

Vandhane

Grænseværdien for nitrat i drikkevandet i Danmark er fastsat ud fra anbefalingerne fra WHO. Forskningen tyder nu på, at grænseværdien skal genovervejes. Foto: Colourbox

Nitrat i grund- og drikkevandet, som primært stammer fra gødning i landbruget, har i årtier haft ikke bare miljømæssig bevågenhed, men også været under mistanke for at være kræftfremkaldende. Den hidtil største epidemiologiske undersøgelse på området viser nu, at der er en sammenhæng, også når mængden af nitrat i drikkevandet er meget under den nuværende grænseværdi. Resultatet er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer.

Kræftrisiko ved selv små mængder nitrat

Forskerne har beregnet, hvor meget nitrat danskerne er blevet eksponeret for der, hvor de har boet, og sammenholdt det med oplysninger om danskernes kræftdiagnoser. Forskerne har i alt kunnet følge 2,7 millioner danskere i perioden 1978-2011 og baseret studiet på nitratanalyser af over 200.000 drikkevandsprøver, hvilket gør undersøgelsen til den største og mest detaljerede på området.

”Hvert år får ca. 5.000 danskere tyk- eller endetarmskræft, som kan skyldes mange årsager. Vores studie viser, at nitrat i drikkevandet kan være en af dem. I undersøgelsen havde de danskere, som var eksponeret for de højeste koncentrationer af nitrat i deres drikkevand (over 9,3 mg pr. liter vand), 15 procent større risiko for at få tarmkræft, end dem som var mindst eksponeret (under 1,3 mg pr. liter vand). Den nuværende grænseværdi er på 50 mg nitrat pr. liter vand, men den forøgede risiko for kræft kunne ses allerede ved koncentrationer over ca. 4 mg nitrat pr. liter vand,” fortæller Jörg Schullehner, ph.d. fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag forskningsresultatet sammen med forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Center for Registerforskning på Aarhus Universitet.

Grænseværdien i Danmark og EU er i overensstemmelse med anbefalinger fra verdenssundhedsorganisationen WHO. Den er fastsat for at undgå tilfælde af det såkaldte Blå børn-syndrom, hvor nitrit-forgiftning forhindrer ilt i at blive fordelt i kroppen. Sygdommen rammer kun spædbørn og forekommer yderst sjældent i Danmark.

Grænseværdier bør genovervejes

Forskningsresultatet bekræfter den mistanke, man længe har haft om, at nitrat øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm. Den sundhedsmæssige risiko opstår, når nitrat omdannes til kræftfremkaldende stoffer, såkaldte N-nitrosoforbindelser i kroppen. Tarmkræft er en af de hyppigste former for kræft i Danmark og den tredje hyppigste på verdensplan.

”Konklusionen i vores undersøgelse er på linje med resultaterne i flere internationale studier, der indikerer, at grænseværdien burde være lavere for at beskytte mod kroniske helbredseffekter og ikke kun akutte effekter som Blå børn-syndromet. Med flere enslydende resultater fra forskellige studier peger det på, at der er behov for, at grænseværdien genovervejes,” siger professor Torben Sigsgaard fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, som også har været en del af forskningsprojektet.

Nitratindholdet er lavt de fleste steder

Forskning fra GEUS viser, at nitratkoncentrationerne de seneste årtier er blevet reduceret ved de almene vandværker, som langt de fleste danskere får vand fra.  

”Nitratindholdet er lavt ved langt de fleste almene vandværker. I dag er problemet primært ved de små private vandboringer samt steder, hvor nitratudvaskningen er stor og de lokale jordbunds- og geologiske forhold gør, at nitrat lettere siver ned til grundvandet. Det giver derfor mening at fokusere indsatsen her”, fortæller Jörg Schullehner.

Bag om forskningsresultatet

  • Studietype: Landsdækkende register-baseret kohortestudie med 2,7 millioner deltagere. Oplysninger om nitrateksponering fra den nationale geodatabase Jupiter er blevet sammenholdt med de nationale sundhedsregistre.
  • Samarbejdspartnere: Forskere fra Center for Registerforskning og Center for Interdisciplinær Registerforskning, Aarhus Universitet, samt De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
  • Ekstern finansiering: Innovationsfonden (forskningsalliancen DNMARK).
  • Artiklen ”Nitrate in drinking water and colorectal cancer risk: a nationwide population-based cohort study” er bragt i International Journal of Cancer. 

Kontakt

Ph.d. Jörg Schullehner
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 91 33 36 53
Mail: jorg.schullehner@ph.au.dk

Forskning, Institut for Folkesundhed, Health, Offentligheden/Pressen, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Jordbrug og fødevarer, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Ph.d.-studerende