Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Nyhedsbrev 65 fra august 2016

Kære Alle på Biomedicin   Håber I stadig nyder det gode vejr. Hermed sidste nyt:

26.08.2016 | Thomas G. Jensen

Ny leder søges til dyrestalden

I løbet af sommeren er Ulla Dansberg fratrådt som leder af dyrestaldene, og vi er begyndt processen med at finde en ny leder. Indtil det er på plads mødes de tre teamledere Lene Holm, Peter Aakær og Lone Dahl og instituttets dyrlæge Frederik Dagnæs-Hansen regelmæssigt med ledergruppen for at sikre stabil drift.

Stillingsopslaget er netop blevet offentliggjort, og der er nedsat et ansættelsesudvalg bestående af: Frederik Dagnæs-Hansen, Thomas G. Jensen, Ole Bækgaard, Birgitte Mønster Christensen, Lene Holm, Peter Aakær, Lone Dahl, Søren Paludan, Rikke Nielsen og Ebbe Bødtkjer. Planen er at der vil blive holdt ansættelsessamtaler den 15. september.

 

Besøg af rektor

Brian Bech Nielsen besøger instituttet onsdag den 28. september kl. 14:00. Der er afsat 1½ time til besøget. Mødet vil starte med en kort introduktion fra rektor efterfulgt af dialog. Mødet finder sted i Store Anatomisk Auditorium.

 

Rejsegilde i Skou bygningen

Den 25. august blev der holdt rejsegilde i Skou-bygningen, arrangeret af bygningsstyrelsen som er bygherrer for projektet. Vi fik fra instituttet kun mulighed for at invitere ca. 50 medarbejdere, idet rejsegildet primært er for håndværkere og andre byggefolk (hvor der blev inviteret ca. 200), og vi valgte at invitere medlemmer af instituttets faste udvalg: Forskningsudvalg, undervisningsudvalg, samarbejdsudvalg, institutforum og ledergruppen.

 

Ny støttemuligheder fra Novo Nordisk Fonden

Der er nye muligheder i “Tandem Programmet” for translational forskning og ”Kliniske og basale biomedicinske forskningsprojekter”. Se nærmere på fondens hjemmeside. Ansøgningsfrist: 22. september.

 

Novo Nordisk Fondens skolarstipendier

Ansøgningsfristen er 21. september 2016 kl. 16.00. Tjek evt. fondens hjemmeside.

 

Kursus i EU ansøgninger i september

EuroCenter i Styrelsen for forskning og innovation afholder to ansøgningskurser (på dansk) i København og Odense. Tilmelding:

Kursus: Den gode ansøgning til Horizon 2020, den 13. september 2016 kl. 9-16 i København

Kursus: Den gode ansøgning til Horizon 2020, den 20. september 2016 kl. 9-16 i Odense

 

Nyt fra instituttets SU

Referat fra sidste møde den 9. maj kan ses her: 

http://biomed.medarbejdere.au.dk/udvalg-og-moedereferater/samarbejdsudvalg-referater/referater-2016/moede-09-05-2016/

Næste møde holdes den 3. oktober. Medlemmerne er: Bertha Beck (næstformand), Bettina Grumsen, Anne-Marie Bundsgaard, Claus Bülow Knudsen, Anne Flensborg, Esben Boel, Lene Holm, Emil Ernst, Steffen Junker, Peter Holm Nielsen, Thomas G. Jensen, Morten Schallburg Nielsen, Thomas Corydon, Per Höllsberg og Birgitte Mønster Christensen.

 

Nyt fra institutforum

Sidste møde blev holdt den 10. maj, og referatet kan ses her:

http://biomed.medarbejdere.au.dk/udvalg-og-moedereferater/institutforum-referater/referater-2016/10-05-2016/

Næste møde i institutforum holdes den 5. oktober. Medlemmerne er: Anette Thomsen, Anne Flensborg, Annette Gudmann Hansen, Dorte Hermansen, Inger Merete Paulsen, Jørgen Andresen, Marina Ramero-Ramos (næstformand), Lone Sunde, Steffen Thiel, Hanne Møller, Steen Vang Petersen, Jeppe Prætorius, Karthiga Thavachelvam, Niels Jørgen Christensen og Thomas G. Jensen.

 

Husk rejsereglerne

Instituttet havde 12. august besøg fra Økonomi, der kom for at give os en tilbagemelding på instituttets forbrug på bl.a. kørselsgodtgørelser, hotelydelser, rejser og forplejning – herunder overholdelsen af reglerne. Det giver anledning til at erindre alle medarbejdere om følgende:

  • Al bonus der optjenes i forbindelse med tjenesterejser, skal tilfalde arbejdspladsen (gælder f.eks. flyselskabers og hotelportalers bonusprogrammer)
  • Tilbagebetaling fra Rejsegaranti o.lign. i forbindelse med tjenesterejser, skal tilfalde arbejdspladsen
  • Der må bookes rejser direkte ved flyselskaberne, men ikke via søgemaskiner som f.eks.Flybillet.dk eller via andre rejsebureauer end CWT   
  • Der skal angives anledning, deltagere og deres tilhørsforhold, ved kontering af udgifter til forplejning
  • Reglerne kan i øvrigt findes på AUs hjemmeside, For rejser og udgiftsafregning se: http://medarbejdere.au.dk/administration/oekonomi/rejsebestilling-og-udgiftsafregning/ 

Næste ansøgningsfrister for støtte til rejser (VIP) og kurser (TAP) er 1. oktober

Vedr VIP – læs mere her: http://biomed.medarbejdere.au.dk/oekonomi-regnskab-indkoeb-rejser/rejseansoegninger-og-rejseafregning/

Vedr TAP – læs mere her: http://biomed.medarbejdere.au.dk/efteruddannelse-og-kompetenceudvikling/regler-for-stoette-til-tap-kurser/

Spørgsmål kan rettes til Anni Mandrup Høeg på annimh@biomed.au.dk, hvortil ansøgningerne også skal sendes.

Med venlig hilsen

Thomas G. Jensen

Administrativt, Institut for Biomedicin, Institut for Biomedicin, Ph.d.-studerende, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder