Politikerne må agere på den tilgængelige viden

Forskerne skal engagere sig i samfundet og sørge for at viderebringe deres viden i klart sprog til beslutningstagerne - som så på deres side må reagere på den tilgængelige viden. Det var budskaberne på en international konference på Aarhus Universitet.

04.10.2013 | Jens Christian Pedersen

Anne Glover. Foto: Lise Balsby, Aarhus Universitet.

Anne Glover, professor og chefrådgiver for formanden for EU-Kommissionen: ”Speak up. Stand up. Gang up.” Foto: Lise Balsby, Aarhus Universitet.

Aarhus Universitets Søauditorier genlød torsdag og fredag af talrige varianter af engelsk under konferencen ”Science for the Environment”, som har samlet 150 forskere og beslutningstagere fra 26 lande. I løbet af de to dage  præsenterer de hinanden for 100 oplæg om de nyeste fremskridt inden for forskning i klimaændringer og -tilpasning, ressourceoptimering og grøn økonomi.

Konferencen fungerer også som et forum hvor deltagerne kan matchmake med topforskere med henblik på fælles ansøgninger til EU’s kommende forskningsprogram Horizon 2020, hvor der er afsat ca. 530 mia. kroner  til at finansiere forskning og udvikling.

Chefrådgiver for EU-Kommissionens formand, professor Anne Glover,  opfordrede i sin indledende tale på konferencen forskerne til at medvirke til at bygge bro til politikere og administratorer for at sikre, at samfundets beslutninger baseres på viden.  

”Speak up. Stand up. Gang up,” lød det kontante budskab fra Anne Glover.

Chefrådgiverens opfordring  til forskerne var  at fortælle om deres resultater i et sprog alle forstår, at stå ved deres budskaber, forklare politikerne, at det er vigtigt deres beslutninger er baseret på viden, sige fra, når de bliver misforstået, og organisere sig, så politikerne får ét samlet budskab. Som fx forskerne i FN’s Klimapanel, IPCC, har gjort. 

Glover opfordrede desuden forskerne til at udtrykke deres usikkerhed hvad enten de er ude i ”jeg vil vove et bud” eller - i den anden ende af skalaen - ”jeg er næsten sikker på, at det her holder, men der er et par punkter, vi skal have afklaret.”

”Klimaændringerne er klart i den sidste kategori. Her kan vi virkelig ikke tillade os den luksus at vente med beslutningerne,” forklarede hun.

 

Mange usikkerheder

En anden hovedtaler var Anil Markandya, som er direktør for det baskiske center for klimaforskning i Bilbao og en af hovedforfatterne til IPCC’s rapporter. Han er økonom med speciale i klimaændringer.

Markandya talte  direkte om klimaændringer og gennemgik den lange række af data forskerne har samlet som bevis på at klimaet er i gang med at forandre sig, og at det efter al sandsynlighed i det væsentligste skyldes menneskets udledning af drivhusgasser. Alligevel er der mange usikkerheder tilbage, forklarede Markandya:

  • Den videnskabelige usikkerhed i forskernes resultater, som vokser i kæden fra forventede udslip, til mulige temperaturstigninger, til effekter i naturen, som man så skal omsætte til kroner og ører
  • En foranderlig natur
  • Mangel på viden
  • Komplekse fordele er svære at sætte kroner og ører på
  • Effekterne af klimaændringer vil afhænge af i hvilket omfang det lykkes at modvirke ændringerne. 

 

Politikerne må handle på den tilgængelige viden

Markandya understregede at mange af de ting man gør for at tilpasse sig klimaændringer, også har andre fordele, fx ved at nedsætte sårbarheden over for andre risici eller begrænse en lokal forurening.                    

Han lagde også vægt på at det for almindelige mennesker ofte ikke vil være acceptabelt hvis forskerne forsøger at sætte en pris på tab af fx menneskeliv, biodiversitet eller kulturværdier. 

Forskerne må overbevise politikerne om at de får værdi for pengene. Til gengæld må politikerne handle på den eksisterende viden, sådan som de jo fx også gør det når de står overfor en økonomisk krise: 

”Det vil være en fejl at vente til vi har nok viden – det vil aldrig ske!” opsummerede Anil Markandya. 

 

Om konferencen

Konferencen ”Science for the Environment” var arrangeret af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet i samarbejde med PEER, Partnership for European Environmental Research.

Aarhus Universitet sætter i sin nyhedsservice fokus på tre af de indlæg der blev præsenteret på konferencen:

 

Hidtil største opsamling af erfaringer med klimatilpasning i Europa

Seniorforsker Hans Sanderson, Aarhus Universitet, fortalte at Europas beslutningstagere får nu den hidtil største og mest gennemførte opsamling af erfaringer med klimatilpasning. Det vil gøre det lettere at træffe langsigtede beslutninger på området. Det sker gennem et stort EU-projekt, BASE, som Sanderson leder.

Fortidens naturkatastrofer er en del af fremtidens løsninger 

Lektor i arkæologi Felix Riede, Aarhus Universitet fortalte om hvordan man kan bruge viden om fortidens naturkatastrofer som en del af fremtidens løsninger. Man kan som bekendt ikke se ind i fremtiden, men man kan i fortiden, og det kan give forskere i naturkatastrofer en langt bedre indsigt i, hvordan naturkatastrofer påvirker samfundet på mange forskellige niveauer.

 

Virksomheder skal stille C02-krav til leverandører

Ph.d-studerende Katarina Peterkova fortalte at virksomheder skal stille C02-krav til deres leverandører. Når verdens ledere ikke kan blive enige om en fælles, global klimapolitik, bør vi i stedet fokusere på de kontrakter, virksomhederne i Europa og USA laver med deres leverandører i udviklingslandene, Hvis vi for alvor vil mindske verdens C02-udledning. Hendes undersøgelse viser, at der er store mængder C02 at spare.

 

Yderligere oplysninger

  • Direktør Hanne Bach, Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, tlf. 87151348, mobil 25541465, hba@dmu.dk
  • Science for the Environment (incl. program og resumeer af indlæg), 
  • PEER

Science for the Environment, tilhørere. Foto: Lise Balsby, Aarhus Universitet

Offentligheden/Pressen, Alle AU-enheder